Kommunikation

Kommunikationsrådgiver: Drop dommedagssnak om medlemsprocenten

Langt flere nye medlemmer tænker over tingene, inden de melder sig ind gennem dåb eller konfirmerer deres tro. Det betyder, at medlemsafgangen må forventes at aftage, for de, der melder sig ind, gør det ikke blot af tradition. De mener det, skriver Claus Due. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

Det er dårlig kommunikation og skadeligt for den offentlige mening om folkekirken, når kirkens egne bliver ved med at tale om faldende medlemsprocenter, mener kommunikationsrådgiver Claus Due

Kan man ønske flere præstestillinger, mens medlemsprocenten for folkekirken falder og falder? spurgte biskop Tine Lindhardt retorisk i et indlæg på Kirke.dk i sidste uge.

Biskopper, provster, præster og rådsmedlemmer bør straks holde op med at synge med på den evige sang om, at medlemsprocenten bare falder og falder. Der er så mange procenter, der falder. For eksempel danskernes andel af verdensbefolkningen. Den falder også hele tiden, men derfor bliver vi ikke færre danskere af den grund. Det samme gælder for medlemskabet af folkekirken.

Fra 1990 til 2018 er medlemsprocenten i Danmark faldet fra 89 procent til 75 procent. Det svarer til et fald på 16 procentpoint over 28 år. Det er et gennemsnitligt årligt fald på 0,57. Om det er meget eller lidt må være op til den enkelte at bedømme. Jeg synes ikke, det er voldsomt, men ved godt, at faldet ikke har været jævnt fordelt over årene, og at frafaldet har været størst i de seneste år. Men medlemsprocenten er uinteressant at tale om, hvis vi skal vurdere folkekirkens succes.

Medlemsantallet er stabilt

Derimod er antallet af medlemmer i samme periode kun faldet fra 4.584.450 til 4.347.018. Det vil sige en medlemsnedgang på 5,2 procent over 28 år. Det svarer til en gennemsnitlig medlemsnedgang på 0,18 procent om året. Det kan dårligt kaldes en nedgang. Krakilerne, der dette til trods absolut gerne vil fastholde fordommen om folkekirkens deroute, har i min optik lidt svært ved at argumentere for, at mindre end to promille er en kraftig nedgang.

Nettonedgangen i medlemsantallet på 0,18 procent dækker over tilgang såvel som afgang. De fleste, der forlader folkekirken, falder bort. Resten vælger at melde sig ud. Det er naturligvis dem, der ikke føler, at de får nok ud af medlemskabet.

Omvendt er der en tendens til, at langt flere nye medlemmer tænker over tingene, inden de melder sig ind gennem dåb eller konfirmerer deres tro. Det betyder, at de nye generationer af medlemmer er mere troende end tidligere. Og det betyder, at medlemsafgangen må forventes at aftage om nogle år. For de, der i dag og fremover melder sig ind, gør det ikke blot af tradition. De mener det.  

I stedet for at være defensive og altid i forsvarsposition, fordi vi trods fakta lader os rive med af sangen om den faldende medlemsprocent, så lad os glæde os over den fantastisk stabile base, folkekirken bygger på. Lad os samtidig glæde os over den vækst i befolkningen, der er sket de senere år, og lad os se det som mulighed for at styrke medlemsantallet. Der er et stort og voksende kristent potentiale derude, der bare venter på, at vi kontakter dem og er der for dem.

Claus Due er indehaver af rådgivningsvirksomheden Dialog med Sognet
 

Biskop: Derfor ønsker jeg mig flere præstestillinger
Præstemangel

Biskop: Derfor ønsker jeg mig flere præstestillinger

Kan man som biskop bede om flere præstestillinger, mens medlemsprocenten for folkekirken falder og falder? Ja, mener biskop Tine Lindhardt. Læs hendes argumenter

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail