Journalist: Medier og kirker bør samarbejde i sandhedens tjeneste

Journalister skal formidle kritisk analyserende. Kirken skal fortælle levende fra virkeligheden. Og det gør den med viden, ekspertise, erfaring og klare holdninger

Kirkelige kommunikationsmedarbejdere på kursus i Helsingør Stift. I dag er der flere journalister i interesseorganisationerne end på medieredaktionerne. Det forpligter journalisterne til at være vagtsomme og kommunikationsfolkene til at være troværdige.
Kirkelige kommunikationsmedarbejdere på kursus i Helsingør Stift. I dag er der flere journalister i interesseorganisationerne end på medieredaktionerne. Det forpligter journalisterne til at være vagtsomme og kommunikationsfolkene til at være troværdige. Foto: Kåre Gade

“Hold da op! Du serverer jo det hele på et sølvfad,” sagde journalisten på et regionalt dagblad, da jeg afleverede en pressemeddelelse i anledning af kirkens nystartede gospelkor.

Da jeg senere spurgte redaktøren, hvad han brugte kirkens pressemeddelelser til, svarede han uden tøven:
“Vi bruger pressemeddelelser til at følge med i, hvad der sker. Vi er afhængige af at få så meget information som muligt. Alt er velkomment – både stort og småt.”

Kan det virkelig være rigtigt? Sidder journalister og redaktører virkelig og venter på stof fra kirker og kirkelige foreninger og organisationer? Ja, faktisk. Man kan bare forestille sig, hvordan et er at skulle udgive en avis hver dag, en tv-avis flere gange dagligt og en radioavis hver time.

Kirkens kommunikationsfolk skal være troværdige kilder

Medierne er ikke kirkens fjender, men journalister og redaktører bliver heller aldrig kirkens bonkammerater. Vi er samarbejdspartnere i sandhedens tjeneste. For det er jo det, medierne er til for. De afdækker virkeligheden så godt som det nu kan gøres i begrænsede formater.

Og det er jo dybest set også det, kirken er til for: at formidle sandheden om det kristne budskab, og hvordan det implementeres blandt ganske almindelige mennesker.

Det er vigtigt at være bevidst om magtforholdet mellem kirken og medierne. Ikke mindst, fordi der i dag er flere journalister som PR-folk i interesseorganisationerne end der er på medieredaktionerne.

Det forpligter journalister til at være ekstra vagtsomme. Og det forpligter interesseorganisationer til at være ekstra opmærksomme på at formidle ”sandheden, hele sandheden og ikke andet end sandheden.”

Hvordan gør de det? Jo, ved at være troværdig kilder. Kirker og de kirkelige organisationer kan udfylde rollen i de fire kildetyper, som journalister traditionelt bruger. Fakta-, ekspert-, erfarings- og partskilde. De vil vide, hvad der sker, hvorfor det sker, hvordan det opleves og hvilke reaktioner, det giver.

1. Oplysninger

Journalister og redaktører er ikke altid velbevandrede i det kirkelige univers. Kirkens budskab indsnævrer sig til næstekærlighed og fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Og kirkens aktiviteter begrænser sig til de kirkelige handlinger. Derfor er det guld værd, når kirken kan fortælle om alt fra babysalmesang til besøgstjeneste, og præsten kan skrive klummer om hverdagslivet med Gud. 

2. Ekspertise

Præster er eksperter. De formidler dybder og nuancer, som normalt går hen over hovedet på stressede hverdagsdanskere. De formidler noget væsentligt. Kirken bør finde anledninger – minimum op til de kristne højtider – hvor de byder sig til som interviewpersoner i avisernes weekendtillæg, i paneldebatter i radio og fjernsyn, ja i det hele taget som kilder i historier, der har med livets brogede virkelighed at gøre.

3. Oplevelser

Journalister er i kronisk underskud af gode menneskelige historier. Kirken består af mennesker, og det skulle da være mærkeligt, hvis ikke en og anden kunne fortælle, hvad det betyder for dem at opleve stilheden i kirkerummet, dybden i salmerne eller at kunne tale med præsten om sine eksistentielle tanker. Især op til jul og påske savner medierne, at kirken kommer på banen.

4. Meninger

Journalistik er også en præsentation af meninger. Derfor vil journalister typisk tilrettelægge interviewsituationer, hvor to eller flere positioner i en sag bliver repræsenteret. Holdingen er, at jo mere vi kan få en sag belyst fra forskellige vinkler, jo klogere bliver vi. Her skal kirkefolket mere på banen og lære at spidsformulere deres meninger. 

Kirke og medier er samarbejdspartnere i sandhedens tjeneste, men deres roller er forskellige. Journalister skal formidle kritisk analyserende. Kirken skal fortælle levende fra virkeligheden. Og det gør den med viden, ekspertise, erfaring og klare holdninger.