Jeg glemmer aldrig en fælleskirkelig konference i de glade 1970’ere, da en åndelig fornyelse fejede ind over danske folke- og frikirker. Konferencen i Silkeborg samlede flere tusind, og DR var på pletten for dække begivenheden.
Der var et massivt lovsangsbrus, prædikener med passion, forbøn for alle, der havde behov – og så var der kollekt. Hvad mon DR fokuserede på? Kollekten, naturligvis.
Sikke en skuffelse, ja, vrede, jeg følte, da begrebet mediemagt pludselig gik op for mig. DR fokuserede på kollekten i en grad, så seeren ikke kunne undgå at tænke: Hvad skal de bruge alle de penge til? Bliver der holdt øje, så de ikke lander i de forkerte lommer?
DR havde blot ved at udvælge, hvad der skulle med i udsendelsen, indrammet fortællingen om en kirke i fornyelse: Det handler som altid om penge…
Fænomenet kaldes medie-spiralen. Der sker noget i den virkelige virkelighed. Mediet vælger og vinkler stoffet, og useriøse medier vrider det desuden til uigenkendelighed. Når seerne betragter denne virtuelle virkelighed, tror mange fejlagtigt, at det er sådan, virkeligheden er.
Når mediet så igen behandler emnet, bliver den fejlagtige opfattelse rammen for fortællingen. Journalistens vinkel på historien, interviewpersonernes svar og den endelige redigering af historien er farvet.
Igen tror læsere, lyttere og seere, at mediet gengiver virkeligheden, men nu er spiralen gået endnu en omgang, en bestemt opfattelse er cementeret, og en bestemt befolkningsgruppe er i værste fald stigmatiseret.
Det hele startede med, at mediet redigerede virkeligheden, valgte, vinklede og i værste fald vred en historie ud af den, hvor nuancerne forsvandt og ekstremerne vandt.
Kan kirken stille noget op? Ja, bestemt! Præster, menighedsråd, kirkefunktionærer og passionerede kirkegængere kan gribe knoglen eller kuglepennen og give medierne modspil!
Ring ind til avisen, radio- eller tv-stationen eller webredaktøren. Send samtidig din klage til mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, som laver en rapport over alle klager og bruger dem i direkte dialog med DR, TV 2 og Radio24syv.
Skriv debatindlæg i avisen. Læserbreve som reaktion på konkrete artikler i avisen. Kommentarer til aktuelle begivenheder. Og kronikker med viden om vigtige, men oversete emner.
På den måde bliver kirken synlig i medierne på lige fod med andre samfundsinstitutioner. Derved kan kirken udvide rammen for den offentlige fortælling. På den måde kan det kristne livs- og menneskesyn præge debatten.
For det handler i virkeligheden om en kamp mellem virkelighedsopfattelser. Skal en bestemt medieprofil bestemme, hvordan virkeligheden ser ud? En særlig redaktionel linje? En tilfældig journalists fordomme?
Nej, vel? Derfor må kirkefolket engagere sig i debatten. Kun på den måde, kan vi supplere, nuancere og måske protestere mod en ensidig, forudindtaget og direkte fejlagtig gengivelse af virkeligheden.
For jo, DR må gerne filme, mens kollektkurven går rundt. Men de skal også vise klip af sangen, prædikenen, forbønnen og fællesskabet ved kaffestanden. Og selv om tiden begrænser og journalister også er en slags mennesker, må mediet aldrig opgive den journalistiske ambition om ”tilstræbt objektivitet” og ”en sandfærdig gengivelse af virkeligheden.”