Efter sommerens folketingsvalg er en ny regering og et nyvalgt folketing så småt ved at komme i arbejdstøjet. Som en af folkekirkens interessenter – som det hedder i det politiske sprog – er vi i Præsteforeningen også spændte på, hvad en ny regering og et nyt folketing kommer til at betyde for folkekirken i den kommende tid.
Kaster man et blik på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark”, står der ikke meget om folkekirken. Papiret er udarbejdet af de partier, der står bag regeringen. Det indledes med en konstatering af, at folketingsvalget 2019 har givet Danmark en historisk mulighed for at sætte en ny politisk retning. Gælder det mon også kirkepolitikken?
Regeringens forståelsespapir nævner ikke folkekirken
Vil man finde noget om folkekirken i forståelsespapiret, leder man forgæves. Det kan betyde to ting. Enten, at der overhovedet ikke er politisk interesse for folkekirken, eller at den nye regering forholder sig afventende i forhold til, hvilke problemstillinger, der dukker op og skal løses.
Det sidste ser foreløbig ud til at være det mest sandsynlige. Den nye kirkeminister Joy Mogensen har i hvert fald, klogeligt nok, valgt at stikke fingeren i jorden for at fornemme, hvad der rører sig i den folkekirkelige virkelighed. I Præsteforeningen ser vi frem til de første møder med ministeren. Her får vi mulighed for at pege på noget af det, som vi synes, er de kirkepolitiske udfordringer.
Folketinget har også fået et nyt kirkeudvalg med Julie Skovsby (S) som formand. Hun har også givet udtryk for, at hun ser frem til at lære udvalget og det kirkelige landskab at kende. Her ser vi i Præsteforeningen også frem til at kunne bidrage til dette kendskab og være med til at skabe en god dialog om folkekirkens forhold i relation til det politiske niveau på Christiansborg.
Skal man alligevel forsøge at få noget ud af det politiske forståelsespapir i forhold til folkekirken, så må man hen på de sidste sider, der bærer overskriften ”Et samfund med større tillid og sammenhængskraft”. Her kan de fleste, uanset politisk observans, sikkert godt være med. Tillid og sammenhængskraft kan man ikke have meget imod. Danmark er et af de samfund i verden, der bygger allermest på tillid. En tillid, som er udviklet over generationer og er dybt folkeligt forankret og præger alle dele af vores samfund, hedder det i forståelsespapiret. Mon ikke folkekirken gennem tiden har været en vigtig bidragsyder til dette forståelsesunivers?
Folkekirken er en samfundsbærende institution
Derfor er det også interessant at læse i forståelsespapiret, at de samfundsbærende institutioner kan medvirke til at forstærke den danske samfundskontrakt i et forpligtende samarbejde med politikere og blandt andet civilsamfundet og de samfundsbærende institutioner.
Med omkring 75% af Danmarks befolkning som medlemmer af folkekirken, må man regne kirken for en af de samfundsbærende institutioner. Det handler på ingen måde om tidligere tiders slagord om Gud, konge og fædreland. Det handler om, at folkekirkens menigheder og præster i dag på mange måder er med til at bære den samfundsbærende institution, som folkekirken er.
Det gælder den lokale myndigheds- og forvaltningsopgave – helt ude i decentraliserings yderste led blandt andet med præsten som medlem af menighedsrådet. Det er det mest decentrale demokratiske organ med mulighed for folkelig indflydelse, der findes. Det drejer sig om at være med til at sætte rammerne for menneskers store livsbegivenheder, når de i tillid kommer til kirken i glæde og sorg.
Adgangen til præsten er en ressource i samfundet
Det er i princippet hele døgnet, at præsten står til rådighed for samtaler og livshjælp eller indgår i katastrofeberedskab, når den store ulykke rammer samfundet. Det er lokalt at medvirke til samskabelse, med skoler, uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner eller i pleje- og socialsektoren.
Desuden udfører præster generelt opgaver, som ikke varetages af andre faggrupper og ”samler op” der, hvor eksempelvis lægen eller psykologen slipper. Den frie adgang til præsten er dermed en ressource i samfundet, som dækker der, hvor ingen andre faggrupper har et formelt ansvar.
Præstens tavshedspligt er absolut. Det betyder, at man i tillid kan tale med præsten om alt, hvad man har på sinde. Det er godt for tillid og sammenhængskaft i et samfund, hvor det nogle steder er en mangelvare.
Alt det og meget mere vil vi i Præsteforeningen gerne tale med nye og gamle politikere om, når de i den kommende tid stikker fingeren i jorden.
Per Bucholdt Andreasen er formand for Præsteforeningen