Regeringens planer om at nedlægge pensionskassen for teologer ansat i en række folkekirkelige organisationer rører ved noget grundlæggende i folkekirkeordningen. For det bryder med en lang tradition for at anerkende værdien og vigtigheden af det arbejde, der gøres i den brede vifte af folkekirkelige organisationer.
Kirkelivet i Danmark udfolder sig både i den formelle folkekirke med stifter, provstier og sogne og i de frie folkekirkelige organisationer, som blandt andet udfører en lang række opgaver inden for især børne- og ungdomsarbejde, diakoni, undervisning og mission. Organisationernes styrke og bidrag til folkekirken er blandt andet frivillighedskulturen, det stærke personlige engagement og det lægmandsbaserede arbejde.
Dertil kommer, at de frie organisationer ofte har en større fleksibilitet og en kortere beslutningsgang, så de hurtigere kan tage nye opgaver op og eksperimentere med nye kirkelige tiltag, som efterfølgende ofte er blevet overtaget af den etablerede folkekirke.
Et supplement til folkekirken
Denne anerkendelse af det frie kirkelige organisationsarbejde kom frem allerede i såkaldte aktstykker forud for pensionskassens oprettelse i 1950, hvor det var klart formuleret, at ”det frie kirkelige arbejde i vidt omfang må betragtes som et nødvendigt supplement til det arbejde, der udføres indenfor folkekirken, nemlig på områder, som man ikke har kunnet tage op indenfor folkekirken, eller hvor arbejdet efter forholdene bedre har kunnet udføres udenfor de embedsmæssige rammer”.
Bevidst statsstøtte
At oprettelsen af pensionskassen er et udtryk for bevidst statsstøtte til det vigtige arbejde i de folkekirkelige organisationer kommer til udtryk i et svar til kirkeudvalget i 1996 fra daværende kirkeminister Birthe Weiss, hvor hun peger på, at man gennem Pensionskassen af 1950 støtter ”institutioner, som man fra statens side gennem understøttelses- og bevillingspraksis også hidtil havde vist ganske særlige hensyn, eller som enten direkte havde aflastet folkekirken eller påtaget sig arbejde, der i særlig grad måtte anses at være fælles opgaver for hele samfundet.”
Lovgrundlag for statens støtte til folkekirken
I betænkning 1544 fra 2014 om Folkekirkens styre nævnes Pensionskassen af 1950 endvidere på linje med grundlovens § 4 som en del af lovgrundlaget for statens økonomiske støtte til folkekirken, ligesom selvsamme betænkning anerkender, at de frie folkekirkelige organisationer i stor udstrækning varetager opgaver indenfor forkyndelse, social omsorg, mission med mere.
En gensidig vekselvirkning
Det er derfor naturligt, at cirka 30 folkekirkelige organisationer kan nyde godt af ordningen med pensionskassen for omkring 60 ansatte teologer, som typisk med baggrund i et præstejob arbejder i organisationerne i en kortere eller længere årrække, inden de ofte vender tilbage til præstegerningen.
Dermed sker der en værdifuld erfaringsudveksling mellem organisationer og folkekirken. Præster kan komme ind i organisationerne og bidrage med indsigt om og fra folkekirken, og de kan dermed styrke samarbejdet mellem organisation og folkekirke.
Og når en organisationsansat vender tilbage til folkekirken som præst, kan det være med en god ballast til for eksempel at inddrage frivillige i det mere traditionelle folkekirkearbejde.
Den foreslåede nedlæggelse af pensionskassen vil gøre det svært for organisationerne at rekruttere præster i og med, at disse ikke længere kan opretholde deres anciennitet og dermed deres pension, selv om de i en periode er ansat i en folkekirkelig organisation.
Henrik Bundgaard Nielsen er formand for FKOF - Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg