For nyligt stødte jeg ved en tilfældighed ind i bogen "Tæm eliten – fra magtelite til borgerdemokrati" fra 2017. Bogen, som er skrevet af tre adjunkter fra CBS, sætter fokus på den aktuelle tillidskrise mellem borgere og politikere. Tesen er, at der er en voksende magtelite, som udgør en latent fare for demokratiet.
Ikke mindst titlen fængede min nysgerrighed, så jeg satte mig for at læse bogen med tanke på magtstrukturerne i folkekirken. Findes der også her en magtelite, som bør tæmmes?
Efter min mening sætter bogens forfattere eliten i et for negativt lys, som om en elite altid vil misbruge magten. I det hele taget synes jeg, at de har for lidt tillid til samfundets institutioner.
I bogen argumenterer forfatterne for at ”eliten må tæmmes konsekvent og systematisk”. Ellers risikerer vi, at en lille magtelite med sammenfaldende interesser og personnetværk får mulighed for at overstyre almindelige borgere, som reelt efterlades i et skindemokrati. Det kan sikkert være nødvendigt mange steder i samfundet, men i folkekirken er usunde magteliter ikke et stort problem.
Menighedsrådene har stor magt
I de seneste måneder har Kirke.dk forsøgt at analysere magtfordelingen i folkekirken. Analysen lyder, at syv biskopper, en chefredaktør, formanden for folketingets kirkeudvalg og kirkeministeren udgør de 10 mest indflydelsesrige enkeltpersoner i folkekirken.
Det mest iøjnefaldende ved analysen er nok, at panelet af såkaldte eksperter, der skulle udpege de 10 mest indflydelsesrige personer i folkekirken, går helt uden om provsterne og landets menighedsråd. Virkeligheden er jo, at næsten 90 procent af folkekirkens aktiviteter og økonomi fortsat administreres lokalt af medlemsvalgte menighedsråd og provstiudvalg.
Det er heller ikke mange år siden, at menighedsrådene for alvor demonstrerede deres indflydelse ved at afvise et lovforslag om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Menighedsrådenes uvilje mod lovforslaget var så markant, at den politiske lyst til at gennemføre en så omfattende reform hurtigt ebbede ud.
Folkekirkens virkelige udfordring er næppe at tæmme magten, men at skabe fokus på folkekirkens opgave, så flere får lyst til at engagere sig. I folkekirken er nøgleordet ikke magt, men engagement.
Risiko for centralisering af magt
Spørgsmålet er, om det i fremtiden kan blive svært at holde fast i en bred fordeling af magten? Menighedsrådsvalg er i dag sjældent et kampvalg mellem to eller flere lister, og det er i det hele taget blevet vanskeligere at finde nok egnede kandidater til de lokale menighedsråd. Hvis ikke der findes løsninger på det problem, kan det på sigt føre til øget centralisering af magten.
Folketinget har allerede vedtaget nye regler, som forhåbentlig kan være med til at styrke det folkekirkelige demokrati. Tiden må vise, om de nye regler kommer til at virke efter hensigten.
Folkekirken er kendetegnet ved et stort frivilligt engagement. Derfor er der også al mulig grund til at modarbejde en udvikling i retning af en centralistisk organisationskultur.
Hovedtendenser i motivationsforskningen viser nemlig, at mennesker arbejder bedre, når opgave og ansvar følges ad. Det gælder med andre ord om at skubbe beslutningskompetencer så langt ud i organisationen som muligt.
I en meget centralistisk organisation bliver lederne også tit overbelastet, hvilket fører til, at centraliseringens fordele forsvinder. Beslutningsprocessen bliver for træg, og organisationens tilpasninger til omverdenen går for langsomt.
Magten skal konfronteres
Efter min mening er den største risiko for fremtiden, at folkekirken følger efter de politiske partier og ansætter for mange kommunikationsmedarbejdere og spindoktorer. For de vil meget hurtigt komme til at udgøre den skjulte magt, som biskopper og andre ledere kan gemme sig bag.
Magt har det nemlig med at korrumpere, hvis indflydelsesrige personer ikke i stilstrækkelig grad bliver konfronteret med andres synspunkter. Transparens er afgørende i forhold til at skabe tillid. Man kan også med rimelighed spørge, om det altid er godt for en kirke at anvende professionelle mediefolk til at filtrere og polere budskaberne.
Thomas Bjerg Mikkelsen er fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus.