Ledelse

Fakultetsleder: Demokratisk styreform sikrer engagement og legitimitet

Der diskuteres over frokosten til Menighedsfakultetets 50-årsjubilæumsfest i 2017. Uddannelsesinstitutionen, som har rødder i Indre Mission, indførte i 2018 repræsentativt demokrati. Mange af deltagerne i jubilæumsfesten er i dag blandt foreningens omkring 800 medlemmer. Foto: Menighedsfakultetet

Kirke.dk har i en række artikler beskrevet manglen på repræsentativt demokrati i flere kirkelige organisationer. Menighedsfakultetet valgte i 2018 at indføre en demokratisk foreningsstruktur. Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen fortæller om overvejelserne forud for beslutningen

Menighedsfakultetet valgte i 2018 at indføre et repræsentativt demokrati, og det har indtil videre været en stor gevinst. I løbet af et halvt år har vi fået mere end 800 medlemmer, og der har fra medlemmernes side været så stor interesse for at stille kandidater op til repræsentantskabet, at der i år skal være kampvalg.

Med den nye struktur opnår vi tre fordele: 

  • vi får et stærkere samspil med vore støtter og venner i baglandet, som nu får en mere direkte indflydelse på institutionens udvikling
  • vi kan opretholde den vigtige mulighed for at modtage fradragsberettigede gaver
  • vi får en organisatorisk ramme, som spiller bedre sammen med det øvrige samfund


Forud for beslutningen havde vi analyseret tre muligheder. Kunne vi etablere os selv som en erhvervsdrivende fond? En religiøs forening? Eller en almennyttig forening?

Hverken fond eller religiøs forening

Det kom hurtigt til at stå klart, at det ville virke både usagligt og lidet attraktivt at etablere os som en erhvervsdrivende fond. Vi har ingen fondskapital til rådighed, og vi var fra begyndelsen etableret med et repræsentantskab, som var tiltænkt reel indflydelse. 

Erhvervsdrivende fonde er underlagt strenge regler. En fond kan per definition ikke have medlemmer, og bestyrelsen skal enten være selvsupplerende eller udpeget af udenforstående personer, organisationer eller myndigheder. Desuden er det kun fondsmyndigheden, der kan afsætte et bestyrelsesmedlem. 

Som forsknings- og undervisningsinstitution hører vi heller ikke til kategorien af religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer, som ifølge ligningsloven skal have ”gudsdyrkelse som sit primære formål”. Vi er et akademi – ikke et trossamfund.

Almennyttig forening giver demokratisk legitimitet

Menighedsfakultetet modtager ingen offentlige tilskud og er derfor etableret som en indsamlingsorganisation. Hvert år modtager vi tæt ved ni millioner kroner i gaver fra kirkeligt interesserede i hele Danmark, og vi har et meget aktivt bagland, som lever med i vores arbejde. 

Muligheden for at fastholde et engageret bagland og bevare retten til at modtage fradragsberettigede gaver var at etablere os som en almennyttig forening og indføre medlemsdemokrati. I sidste ende var det derfor ingen vanskelig beslutning at skulle træffe.

Desværre har der i de senere år været for mange alvorlige eksempler på, hvordan en magtkultur centreret om en karismatisk leder har ført til alvorlige overgreb i kirkelige sammenhænge. Der kan en struktur, hvor medlemmerne har reel indflydelse være en hjælp

Medlemsindflydelse, åbenhed - og gerne valg - er en positiv værdi i samfundet. Det må gerne styrkes yderligere, for derved at sikre opbakning fra egne medlemmer og legitimitet i forhold til det danske samfund. En vej til at styrke en sådan legitimitet kan være at skabe et repræsentativt demokrati, som kan holde magten under kontrol og give ledelsen det fornødne mandat til at lede og repræsentere fællesskabet. 

På Menighedsfakultetet har vi altid lagt vægt på at lytte til baglandets holdninger, og dette styrkes nu yderligere ved at indføre egentligt medlemskab med ret til at vælge repræsentantskabet.  

Demokrati kan fastholde kursen

Personligt ser jeg ikke en stor fare for, at vi ved at indføre et demokrati risikerer at forlade vores oprindelige idé og grundlag. Der findes mange historiske eksempler på, at et repræsentativt rent faktisk virker modsat og kan være med til at fastholde kursen. Ligesom der selvfølgelig også findes eksempler på det modsatte. 

Efter min mening må det være legitimt at have en ledelsesmodel uden medlemmer og valghandlinger, men på den anden side rummer et traditionelt medlemsdemokrati med valghandlinger mange store gevinster, som det er værd at gå efter.

Desværre har der i de senere år været for mange alvorlige eksempler på, hvordan en magtkultur centreret om en karismatisk leder har ført til alvorlige overgreb i kirkelige sammenhænge. Der kan en struktur, hvor medlemmerne har reel indflydelse være en hjælp. 

På Menighedsfakultetet har vi netop indbudt til vores første medlemsmøde, hvor medlemmerne kan rejse alle former for spørgsmål til debat og stille kandidater op til repræsentantskabet. Vi forventer at denne nyskabelse vil øge engagementet i Menighedsfakultets arbejde og give et tilpas mod- og medspil ledelsens prioriteringer. 

Det skal nok blive besværligt – men det er kun godt. For alternativet er værre.

Thomas Bjerg Mikkelsen er leder af Menighedsfakultetet.

 

 

Mange danske kirkesamfund og organisationer mangler demokratisk ledelse
Ledelse For abonnenter på Kirke.dk

Mange danske kirkesamfund og organisationer mangler demokratisk ledelse

 

Menighedsfakultetets ledelsesstruktur


Repræsentantskabet er Menighedsfakultetets øverste myndighed, som med sine 35 medlemmer skal afspejle MF’s bagland. På et årligt møde drøftes målsætninger og udvikling, og budgettet vedtages. Desuden vælges bestyrelsen med ni personer til at varetage ledelsen af MF. 

Bestyrelsen varetager ledelsen af MF og mødes fire-fem gange om året. Formand, næstformand og kasserer i bestyrelsen udgør et forretningsudvalg. Repræsentanter for de ansatte og de studerende deltager i møderne for såvel repræsentantskab som bestyrelse. 

Ved siden af repræsentantskab og bestyrelse er der et lærerråd og et studenterråd. 

Kilde: Menighedsfakultetet.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail