Præsters løn- og arbejdsforhold

Fagforeningsformand: Karriereveje skal give præster lønløft 

Specialuddannelser og opgaver inden for folkekirkens ledelse og organisation skal give folkekirkens præster bedre karrieremuligheder, og dermed bedre løn, håber Præsteforeningen. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

Præster halter bagefter andre akademikere, når det gælder løn. Nu håber Præsteforeningen, at flere karrieremuligheder inden for præstefaget kan forbedre lønudviklingen

I forbindelse med debatten om præstemangel har Christiansborgpolitikerne meldt ud, at præstemanglen først og fremmest bør løses ved at se på præsternes arbejdsforhold. 

Det kan Præsteforeningen kun være enig i: Er man præst i folkekirken, skal man have mulighed for en karriere og lønudvikling, der er sammenlignelig med det øvrige akademiske arbejdsmarked.

Efter benhårdt forarbejde lykkedes det Præsteforeningen at få afsat penge til et karrierevejsprojekt for præster i forbindelse med OK18. Det skal vi til at forhandle med Kirkeministeriet og Moderniseringsstyrelsen om. I forhandlingerne deltager desuden repræsentanter fra Akademikerne og biskopperne.

Nu kan man så mene, at begreber som karriere og kompetence nærmest er modsatrettede i forhold til en klassisk opfattelse af præsteembedet. Ikke desto mindre oplever vi fra de nye præstegenerationer, at muligheden for at se udvikling og fortsat formel dygtiggørelse vægter højt i forhold til at gøre en akademisk stilling attraktiv. 

Det har Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter allerede taget konsekvens af og udbyder nu formelle specialuddannelser i forhold til prædiken og sjælesorg, men også i almen teologi. Først og fremmest for at styrke arbejdet som almindelig præst i folkekirken. Det skal i sig selv være en karrierevej. 

Derudover tænke vi, at karriereveje også kan også relatere sig til nogle af de udfordringer, folkekirken står overfor i forhold til ledelse og organisation – opgaver, der skal løftes på provsti- eller stiftsniveau eller i samspil med det omgivende samfund. 

Nyt lønsystem med mulighed for special- og en chefkonsulentløn

Præsteforeningen indgik i 2012 aftale om et nyt lønsystem for præster. Formålet med aftalen er blandt andet at skabe en lønform, der er bundet op på de rammer og lønsystemer, som gælder på akademikerområdet i den offentlige sektor. 

Hermed kan lønnen udvikle sig i takt med sammenlignelige stillinger på det øvrige akademiske arbejdsmarked. Lønsystemet indeholder en højere startløn og tre løngrupper med en basisløn (løngruppe 1) og mulighed for at rykke op til en stilling med special- og en chefkonsulentløn (løngruppe 2 og 3). Der kan desuden forhandles kvalifikations- og funktionstillæg. 

Det glædelige er, at vi faktisk har rammerne til, at præster kan få en ordentlig karriere- og lønudvikling. Vi er for så vidt kommet godt fra start med løngruppe 1, basisløn, hvor begyndelseslønnen blev hævet og en del præster er i løngruppe 2. Der, hvor det kniber mest, er at få løngruppe 3 bragt i anvendelse, som en naturlig del af præsters lønudvikling. Det er det, de nye karriereveje skal hjælpe med til.

Kun 0,5 procent af præsterne er i højeste løngruppe

I sammenlignelige løngrupper på det øvrige akademiske område er 20 procent af stillingerne placeret i den øverste løngruppe. For præsternes vedkommende er kun 0,5 procent placeret i løngruppe 3 svarende til chefkonsulentstilling. Til sammenligning er 52 procent af stillingerne på det øvrige akademiske område placeret i basis-løngruppen, mens der for præsterne er tale om 75 procent af stillingerne. 

Det giver alt andet lige et efterslæb i forhold til præsternes samlede lønsum. Det medvirker ikke til at skabe attraktive præstestillinger i folkekirken. 

Generelt mener vi i Præsteforeningen, at løndannelsen skal understøtte, at præster lokalt udviser god strategisk selvledelse i varetagelsen af deres embeder og fremmer udviklingen og kvaliteten i de pastorale opgaver. Dermed skabes en større sammenhæng mellem løn og ansvar, som tillige bidrager til at fremme udviklingen af attraktive arbejdspladser.

Projektet om nye karriereveje skal bidrage til at fastholde og udvikle folkekirken som en attraktiv arbejdsplads for teologer. Vi skal finde stillingstyper, som kan fremme de pastorale opgaver i folkekirken, så den enkelte præst kan se muligheder i at påtage sig opgaver eller dygtiggøre sig. Nu har vi endelig en mulighed for at få gjort noget ved den løn- og ansættelsesmæssige udfordring, som folkekirken står overfor i forbindelse med præstemangel og rekruttering. Præsteforeningen er klar til konstruktivt at løse opgaven.

Per Bucholdt Andreasen er formand for Præsteforeningen
 

Har norske præster bedre løn- og arbejdsforhold?
Præsters løn- og arbejdsforhold For abonnenter på Kirke.dk

Har norske præster bedre løn- og arbejdsforhold?

Så meget tjener præsterne

De fleste præster er tjenestemænd, mens et mindre antal præster er overenskomstansatte. Se på Præsteforeningens hjemmeside, hvad de to grupper tjener efter overenskomsten på henholdsvis nyt og gammelt lønsystem.