Kirker har altid benyttet de tilgængelige kommunikationsmidler. Trykpressen, bakelitplader, magnetbånd, radio, tv, internettet – you name it. Helt tilbage på Bibelens tid blev ord fra Gud nedskrevet på pergament og endda på stentavler! Og Jesus talte fra toppen af en bakke for at alle kunne høre. Eller roede ud på en sø og lod bølgerne bære hans ord ind mod bredden.
Kommunikation er en lige så integreret del af kirke og kristendom som vejrtrækningen er for et menneske.
Og heldigvis har de fleste kirker taget medierne til sig. Kirkebladet er en selvfølge, og lokale sogne og pastorater med respekt for sig selv har nu deres egen hjemmeside. Mange har endda en facebookside, hvor de annoncerer kommende arrangementer.
De sociale medier er ligesom en fest
Men nu er tiden kommet til at udnytte mulighederne i de sociale medier endnu bedre. Udfordringen er at tænke socialt, interaktivt, ja forstå, at sociale medier er som at være med til en fest. Man kan ikke bare stille sig hen i et hjørne og betragte alle de andre. Man kan heller ikke altid kun ”reklamere” for sig selv.
Sociale medier er rum for samtale – og samtalen er en oplagt mulighed for både at lytte, dele og engagere: Lytte til lokalbefolkningens ønsker og behov, dele kirkens budskaber og værdier, og engagere mennesker for at fremme det åndelige liv på egnen.
Det kræver omstilling. Ligesom hjemmesiden ikke blot er et digitalt kirkeblad, men så sandelig kan opdateres og aktualiseres løbende, må vi indse, at sociale medier ikke blot er en ny slags hjemmeside, men et forum for samtaler, der kan give ilt til kirkens liv og inspirere præstens og medarbejdernes dagligdag.
Og hvorfor ikke lave en gruppe om parforhold, hvor der linkes til oplysende artikler om kommunikation, økonomi, børneopdragelse og så videre.
Det kræver ressourcer at benytte sig af nye kommunikationsmidler. Derfor har vi kirkebladsredaktører og webmastere. Men nu er tiden inde til også at hyre moderatorer til sociale medier, altså nogle, der kan følge og facilitere samtalen på for eksempel Facebook. Holde samtalen sober og konstruktiv.
Brug dem rigtigt
Men først skal vi forstå, hvad de forskellige sociale platforme er gode til.
Twitter er fortrinsvis et forum for politikere, journalister og samfundsdebattører. Her kan præsten eller menighedsrådsformand lytte på vandrørene og opdage, hvad der rører sig i tiden. De kan selv spille ind med både holdninger og gode historier. Ofte er Twitter indgangen til massemedierne: avis, radio og tv.
Instagram kaldes de unges medie. Det er båret af billeder fra oplevelser, rejser og små hverdagsbegivenheder. Instagram er oplagt til små fortællinger fra dagens babysalmesang, konfirmandundervisning, spejdertur eller kirkekoncert.
Facebook er det mest benyttede sociale medie i Danmark. Mediet rammer bredt – også de ældre er komme med på vognen. De fleste kirker har oprettet en facebookside, men bruger måske ikke mediets muligheder: grupper og begivenheder, for eksempel.
Hvorfor ikke lave en gruppe, der kommer med input til teksten den følgende søndag? Flere kirker benytter sig af prædikenværksteder, hvor kirkegængere kan inspirere præstens prædiken. Værkstedet kan fint udvides til Facebook, hvor endnu flere så kan være med og bidrage.
Hvorfor ikke lave en gruppe for konfirmandholdet, hvor ugens tema kan uddybes med links og konfirmanderne stille spørgsmål. Flere kirker har en gruppe for alle tidligere konfirmander, hvor de kan dele billeder, oplevelser og erfaringer.
Og hvorfor ikke lave en gruppe om parforhold, hvor der linkes til oplysende artikler om kommunikation, økonomi, børneopdragelse og så videre. Der er naturligvis en blufærdighedsgrænse, men alligevel. Mange vil være glade for generel vejledning og idéer til at give parforholdet et eftersyn. Det er jo tit de samme problemer, der dukker op.
De fleste kirker har en facebookside, som tit bruges til at annoncere kommende arrangementer. Men hvorfor ikke gøre lidt mere ud af det? For eksempel spørge efter koncerten, hvad publikummerne fik ud af det. Spørge om idéer til koncerter næste år? Med andre ord: inddrage publikum noget mere.
Og så er begivenhedskalenderen et rigtig godt værktøj. Her bliver de inviterede mindet om, at i denne uge er de inviteret til koncert. Også dagen før og på dagen får de en påmindelse. Der er desuden mulighed for at fortælle mere om arrangementet. Og folk kan byde ind med forventninger og idéer.
Sociale medier er for kirken, hvad hjemmesider var for 20 år siden og kirkeblade var for op til 100 år siden. Kommunikationsmidler, der ligger lige til højrebenet for kirker, der ser det som en integreret og naturlig del af kirkens liv at fortælle om kirkens værdier og aktiviteter.