Min første tanke var, at kirken da ikke mangler udfordringer. I en debatbog om emnet havde jeg en forventning om, at den ville sætte spot på udfordringer, men også give veje til løsninger.
Desuden var det lidt skuffende, at ”Udfordringer til kirken – en debatbog” alene ser udfordringerne med gejstlige øjne (undtaget er tre sider, hvor billedkunstneren Arne Haugen Sørensen får ordet, eller rettere: har givet tilladelse til at genbruge en tekst).
De to første artikler kræver en særlig interesse for Kirkeligt Centrum. De ser meget indad, både i historien og foreningens virke, og jeg må tilstå, at skulle jeg ikke anmelde bogen, var disse ikke blevet læst færdigt.
Opmuntringen kommer med Birgitte Kragh Engholms indlæg, der sætter fokus på de tendenser, der er i samfundet, og som derfor er højaktuelle også for kirken at forholde sig til - et godt, flot og præcist skrevet opråb. Der er klar inspiration fra Engholms egen bog ”Den fremtidssikrede folkekirke”, men også nye tvist for os, der har læst denne (anbefalelsesværdige) bog.
Marianne Gaarden sætter fokus på præstens udfordringer med at prædike og sikre, at evangeliets budskab gøres relevant for nutidens tilhørere på kirkebænken. Det er et vigtigt fokus, og det er spændende som læg-person at komme tæt på præsternes tanker på dette område. Det er også et meget relevant emne at drøfte lokalt i sognene.
En fælles artikel af Birgitte Kragh Engholm og Marianne Gaarden kunne måske have løftet de to gode artikler til noget endnu bedre?
Et andet godt nedslag er Peter Lodbergs indlæg om Luthers to-regimente-lære – her knyttes tråde til den velfærdsstat, vi lever i, og forholdet mellem politik og religion.
Hvis jeg skulle uddele kors til bogen som helhed, ville jeg give tre ud af seks mulige.
Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd
Mads Christoffersen har et økumenisk indspark, hvor dele af indlægget sætter fokus på dialog om tro i det offentlige rum og forbud/samtaler i relation til vedtagelsen af en trosamfundslov. Han rammer godt ind i virkeligheden og sætter tanker i gang.
Hvis man holder ud og kommer gennem de meget teologiske og tekstanalyse-agtige indlæg – og ja, der er også en præst, der får luft for sin opfattelse om, at folkekirkens dåbs- og begravelsesteologi er for dårlig – så når man i bogens slutning til en virkelig god prædiken.
Kirkeligt Centrums bestyrelse skriver i forordet, at de håber, at bogen kan bruges som inspiration til samtaler og et videre arbejde med de emner, som tages op i bogen. Jeg er i tvivl, om det vil lykkes – jeg har eksempelvis svært ved klart at udpege, hvad disse emner egentlig er.
Et andet spørgsmål er, hvem der egentlig er målgruppen for bogen? Hvis man skal tage forsiden alvorligt, er den til folkekirken – det må jo betyde ansatte, læg-personer, gejstlige, frivillige og vel egentlig også alle de danskere, der holder af folkekirken.
Her synes jeg, bogen svigter formålet ved at mangle sammenhæng mellem oplægene og ved ikke klart at stille relevante spørgsmål, der kan benyttes til den ønskede debat.
Nu skal læseren selv gøre alt arbejdet ved at shoppe rundt og plukke det, der er relevant for den enkelte. Hvis jeg skulle uddele kors til bogen som helhed, ville jeg give tre ud af seks mulige.