Debat: Der er masser af demokrati i Indre Mission

Indre Mission er ikke udemokratisk, skriver bevægelsens kommunikationschef. Demokratiet lever i de lokale fællesskaber, og hovedbestyrelsen og den daglige ledelse holder tæt kontakt til de lokale fællesskaber

Indre Mission har åbne hovedbestyrelsesmøder, som foregår rundt omkring i landet, og hvor deltagerne kan stille forslag til dagsordenen. Her taler formand Hans-Ole Bækgaard på et åbent bestyrelsesmøde i Hjordkær den 10. september 2018. Foto: Asbjørn Asmussen

I Kirke.dk's artikelserie om demokrati i kirker og kirkelige organisationer er Indre Mission blevet fremhævet som en udemokratisk forening, hvor bevægelsens bagland ikke har demokratiske redskaber til at stille bestyrelsen til regnskab for dens beslutninger.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Der er masser af demokrati i Indre Mission og masser af muligheder for at stille bestyrelsen til ansvar. Lad mig nævne nogle eksempler:

  • Demokratiet lever i de lokale fællesskaber, hvor bestyrelserne langt de fleste steder er valgt ved almindelig afstemning på en åben generalforsamling. På landsplan lever demokratiet i form af en tæt kontakt mellem ledelse og bagland.
  • Indre Mission har en meget flad ledelsesstruktur, som betyder, at der er kort og direkte vej til ledelsen. Både hovedbestyrelsen og den daglige ledelse er meget tilgængelig, og de deltager alle flittigt ved lokale møder og samtaler.
  • For et par år siden indførte hovedbestyrelsen åbne bestyrelsesmøder, hvor alle kan deltage og foreslå punkter til dagsordenen. De åbne møder holdes rundt i landet for at sikre så bred en geografisk dækning som muligt.
  • Hovedbestyrelsen har netop besluttet at ansætte formanden, blandt andet med det formål at styrke kontakten med de lokale fællesskaber. Formanden skal for eksempel bruge mere tid på at besøge de lokale fællesskaber.

Indre Mission har fundet en god demokratisk vej, som sikrer klarhed og tryghed omkring retningen for IM's arbejde, og som undgår at havne i de klassiske magtkampe og interessekonflikter, som let kommer til at fylde meget i et afstemningsdemokrati

Asbjørn Asmussen, kommunikationschef i Indre Mission

Indre Mission har eksisteret som folkelig bevægelse i mere 150 år. Det tyder på, at det nærheds- og tillidsdemokrati som har præget Indre Mission i hele bevægelsens historie, lever og har det godt.

Indre Mission har fundet en god demokratisk vej, som sikrer klarhed og tryghed omkring retningen for IM's arbejde, og som undgår at havne i de klassiske magtkampe og interessekonflikter, som let kommer til at fylde meget i et afstemningsdemokrati. 

Selvsupplering er den bedste model

Denne model forudsætter en bestyrelse, som lytter og som bevarer vennernes tillid. Hvis det ikke sker, så falder Indre Mission fra hinanden. Derfor har spørgsmålet om helt eller delvist demokratiske valg til IM's hovedbestyrelse også været drøftet flere gange.

Senest i 2016, hvor et særligt udvalg – uden bestyrelsesmedlemmer – arbejdede med spørgsmålet og drøftede forskellige modeller for valg til hovedbestyrelsen. Udvalget analyserede både fordele og ulemper ved en helt eller delvist valgt hovedbestyrelse, men kunne ikke konkludere en entydig anbefaling. På den baggrund blev det besluttet at fastholde selvsuppleringen, som den bedste model.

Når Indre Mission gennem de mange år har bevaret sin identitet som en folkelig missionsbevægelse, kan det blandt andet skyldes, at hovedstyrelsen ikke skal repræsentere de forskellige holdninger, som rummes af bevægelsens venner, men først og fremmest varetage bevægelsens formål og vedtægter.

Det er det, som binder Indre Mission sammen og som udgør både det værdimæssige og det demokratiske fundament for bevægelsen.

Asbjørn Asmussen er kommunikationschef i Indre Mission