Efteråret er på trapperne, og fugleflokke samles på Maribosøerne her uden for kirken. Når efteråret blæser ind over os, skal de sidste af sommerens fugleunger helst være på vingerne. En halvstor solsorteunge hoppede imidlertid rundt her uden for. Den baskede hjælpeløst med den ene vinge, men der var tydeligvis noget galt med den anden. Den kunne ikke komme på vingerne – og så er det let at forudsige dens fremtid.
Med efteråret følger også Folketingets åbning. I år har nogle politikere boykottet åbningsgudstjenesten, fordi prædikanten har ytret holdninger, de mener, hører til på den ene af fløjene.
Begreberne højre og venstre fløjen stammer fra den franske revolution i 1789. I nationalforsamlingen sad tilhængere af kongen til præsidentens højre side, mens tilhængere af republikken og revolutionen sad til den venstre side. Derved opstod begreberne højre fløjen og venstre fløjen, eller ”the right wing and left wing”, som det hedder på engelsk.
Et engelsk ordsprog lyder: “The right left wing and the wing belong to the same bird.” Den venstre vinge og den højre vinge tilhører den samme fugl, og en fugl, der kun har enten højre eller venstre vinge, kan ikke flyve – og så er det let at forudsige dens fremtid.
Og med hvad så med den kirke, der kun har enten en teologisk højre fløj eller en teologisk venstre fløj? Mon ikke det samme gør sig gældende?
For ligesom legemet er én enhed, der har mange lemmer, så danner de dog ét legeme, og sådan er det også med kirken. Gud har nu engang givet hver enkelt af os en plads på det legeme, som Gud ønsker det. Hver især er vi skabt forskelligt.
Én er en dygtig til ekseget.
Én er en dygtig systematisk teolog.
Én er god til kirkehistorie.
Én har flair for den praktiske teolog.
Én er en dygtig prædikant.
Én er en dygtig sjælesørger.
Én er god til de gamle.
Én er god til de unge.
Én er god til at føre traditionen videre.
Én er god til at tænke nyt.
Hver enkelt af os bidrager til vi helheden.
Begge vinger tilhører den samme fugl. Begge fløje tilhører den samme kirke. Alle legemer tilhører den samme krop.
Der mange forskellige præster, og nogle tilhører kirkens højre fløj, andre kirkens venstre fløj. Hvis det hele kun var én type præster, hvad blev der så af hele kirken? Eller med Paulus’ ord: ”Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?” Nu er der mange lemmer, men kun ét legeme. Sådan er det også med Kristus, og med kirken.
For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jyde eller sjællænder, kvinde eller mand, homo eller hetero, alle har vi fået én ånd at drikke.
Ånden er den samme, selvom der er forskel på nådegaver. Herren er den samme, selvom der er forskel på tjenester. Gud er den samme, som virker alt i alle, selvom der er forskel på den måde, vi forvalter vores præstegerninger på.
Det er vigtigt at huske i disse tider, hvor den højre vinge basker til den venstre vinge, og den venstre vinge basker til den højre. Og politikere boykotter Folketingets åbningsgudstjeneste på grund af en enkelt præst.
Begge vinger tilhører den samme fugl. Begge fløje tilhører den samme kirke. Alle legemer tilhører den samme krop.
Og den helt store nådegave til os alle, både jer, der står med udsigten til en præstegerning foran jer, og alle jer, der sidder midt i præstegerningen, det er, at vi er aldrig alene på arbejde – alt afhænger ikke af os. Vi er en legemsdel på den store krop, vi kalder kirken. Det ikke er den enkelte præst, der udvirker ånden – det er Gud selv, og vi kan stille os i hans tjeneste.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treening Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.