At vende tilbage til det sted, hvor man er blevet formet, åbner døre til hukommelsen, hvad enten det er barndommens folkeskole eller gensynet ved et gammelt elevtræf på højskolen. Minderne vælter frem, når man ser de mennesker og de lokaliteter, der har haft stor indflydelse på ens liv.
Sådan er det også for de fleste præster at vende tilbage til Det Teologiske Fakultet. Det var her, man terpede græsk, latin, hebraisk og gik på fredagsbar. Det var her man blev inspireret af underviserne, og her man diskuterede Bonhoeffer, Barth og Bultmann og svedte under eksamenslæsningen sammen med sine medstuderende.
Det Teologiske Fakultet har bidraget til at forme folkekirkens præster, og for de fleste vækker det minder at vende tilbage til dette sted.
Hvis gensynet med det gamle tilmed kombineres med fagligt input af høj kvalitet, inspiration og ny teologisk viden genereret på dette sted, hvor man blev udklækket som teologisk kandidat, så er der yderligere en god grund til at vende tilbage.
Teologien er hele tiden i bevægelse, og det er spændende for præster, der har været i embede i flere år, at vende tilbage og blive opdateret på den nyeste viden. Sker dette sammen med ens kollegaer i stiftet, så man kan fortsætte den teologiske samtale, når man kommer hjem, så er konceptet fuldendt.
Frugtbart samarbejde mellem universitet og stifter
Det er netop dette koncept, som stifterne i Østdanmark i et frugtbart samarbejde med Københavns Universitet i de senere år har udviklet.
Helsingør, København, Roskilde, Lolland-Falster og i år nu også Fyns Stift, afholder årligt en konference, hvor op mod 200 præster deltager, i et samarbejde med Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, der har auditorier og faciliteter til de mange præster. For god ordens skyld skal nævnes, at også præster vest for Lillebælt kan deltage.
En stor fordel for stifterne er, at universitet som en forskningsbaseret institution har mulighed for at invitere udenlandske faglige kapaciteter, som næppe ville være interesserede i at komme, hvis et enkelt stift i Danmark alene stod som arrangør.
En forespørgsel fra Københavns Universitet kan åbne døre for internationalt anerkendte forskere og kunstnere, der sammen med danske forskere fra både Københavns Universitet og Aarhus Universitet sætter en høj faglig standard.
Eksempelvis var professor Olivier Roy, kendt som vor tids skarpeste religionsanalytiker fra European University Institute i Firenze hovedforedragsholderen et år, hvor temaet for seminariet var ”Religion, kultur og samfund”. Året efter var temaet ”Æstetik, erkendelse og tro. Nordisk homiletikkonference”, hvor der også præster fra de øvrige nordiske lande deltog.
Temaet for dette års seminar er ”Blev ånden sat fri? - Kirken i dag og arven efter 1968”, med oplæg af blandt andre den tyske Professor Ulrich Duchrow, et hovednavn inden for den politiske teologi i Tyskland, samt den danske forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen og musiker Steffen Brandt fra TV-2.
For universitet er samarbejdet med stifterne befordrende, blandt andet fordi stifterne er tæt på præsterne og ved, hvad der rører sig, hvad de efterspørger, og hvilke udfordringer de står over for i hverdagen. Det vil sige, at der er en tæt kontakt til brugere og dermed indsigt i deres ønsker og behov.
Initiativet ligger i tråd med universitetets fokus på at tage vare på kandidaternes løbende opdatering af viden efter endt studietid. Det gøres her igennem samarbejde med aftagerne af uddannelsesinstitutionens kandidater. Dertil kommer, at Det teologiske Fakultet ikke selv råder over den fornødne økonomi til et sådan arrangement, hvorfor samarbejdet med de fem stifter er nødvendigt.
Samskabelse når det er bedst
Det er således en rigtig win-win-situation for både stifter og universitetet.
En af ”hemmelighederne” bag det vellykkede koncept er den brede koalition. Der er ingen enkeltpersoner eller institutioner, der har ejerskab over arrangementerne, der bygger på vidt forgrenede netværk.
I planlægningen deltager udover repræsentanter fra Det Teologiske Fakultet også en teologisk konsulent fra hvert stift eller en stiftspræst, der hver har en arbejdsgruppe i ryggen. En arbejdsgruppe bestående af præster og provster, der også har et netværk at trække på.
Det har således vist sig, at det via personlige kontakter næsten altid har været muligt, at få en bestemt forfatter, kunstner eller politiker til at holde oplæg. Der er altid nogen, der kender nogen.
Dertil kommer, at præster er en attraktiv målgruppe at tale til. Det er således samskabelse mellem forskellige aktører, når det er bedst. Og præsterne får mulighed for at vende tilbage til det sted, hvor de blev formet, for her atter at hente ny inspiration til et arbejdsliv i folkekirken, der er i konstant bevægelse.