Projekt Børn i Kirken fra Københavns stift står bag disse fem børnebøger, som netop er udgivet på Eksistensen. Forfatterne er henholdsvis makkerparret Therese Fabricius og Maria Baastrup og Jonas Lucas Christy. Bøgernes tekster formidles i skønt samspil med Josephine Kyhns kreative og eventyrlige illustrationer.
De fem bøger, som bliver suppleret med yderligere fem, er fordelt på tre målgrupper. "En lille bog om store ting" er i form og indhold tænkt til de 1-3 årige. "Petra og feberen" og "Laban, Lea og lagenet" er til de 3-6 årige, og "Adam, Anna og hullet i taget" samt "Hanna, Herodes og himmelkongen" er til de 6-9 årige.
Denne bevidste progression i målgruppen er overraskende sjældent set, og det har i høj grad været tiltrængt, at nogen løfter den opgave. Med disse bøger, der ud over aldersinddelingen også er inddelt i temaer, har man som voksen fået fortællinger og dermed et sprog for at kunne tale om jul, påske, tro samt godt og ondt med børn på et niveau, som svarer til deres alderstrin. Alene på det punkt er disse bøger yderst værdifulde for det danske børnebogsmarked.
Bøgerne er inspirerede af fortællinger fra Det Nye Testamente. De bibelske fortællinger foregår i en fjern tid og kultur, hvilket er en generel udfordring i bibelformidlingen for børn. I disse bøger overkommes en stor del af denne afstand ved, at hovedpersonerne er børn, der ligesom læseren står på sidelinjen og er vidner til de bibelske begivenheder.
Børnene i bøgerne står i de samme situationer som de børn, der skal læse om dem. De har søskende, får feber, bygger huler og kan synes, at de voksnes verden er svær at forstå. Med dette greb bliver de nytestamentlige fortællinger i høj grad tilgængelige for nutidige børn.
Et andet ikke uvæsentligt træk er, at man som voksen højtlæser heller ikke keder sig. De magiske illustrationer og finurlige detaljer i teksten gør, at man som voksen faktisk orker at skulle læse dem om og om igen.
På tværs af fortællingerne kan man finde små referencer til andre bibelhistorier. Jesus bliver for eksempel opfordret til at trylle fem fisk frem, og fortællingen om Petra kan læses som en modhistorie til Peters fornægtelse. Referencerne er konstrueret således, at fortællingen ikke går tabt, hvis den voksne ikke er velbevandret i det bibelske univers.
"En lille bog om store ting" er en papbog med fem små bønner eller vers, som man kan sige med de allermindste. Det vil være oplagt at knytte teksterne sammen med fagter eller små lege, som også kunne fungere i kirken til babysalmesang eller småbørnsrytmik.
"Petra og feberen" er inspireret af fortællingen om helbredelsen af Simons svigermor. Petra er bekymret for sin syge mormor og prøver at lindre med vand og nærvær. Jesus sidder også ved sygelejet, og pludselig er mormor rask og kan igen lave dejlig mad. Bogen lader det være åbent, om Jesus faktisk har særlige evner, og hvordan helbredelsen er foregået. Uanset efterlades både bogens hovedperson og dens læser med det budskab, at selv en lille pige med sit nærvær kan gøre en forskel for sine medmennesker.
"Laban, Lea og lagenet" er påskefortællingen til den midterste aldersgruppe. Fortællingens hovedpersoner er Josef af Arimatæas børn, som bliver vidner til begivenhederne påskemorgen. Langfredags barske realiteter berøres kort som forhistorie. Som det var tilfældet med Petra og feberen, er der også i denne fortælling åbne rum for fortolkning. Det bliver for eksempel ikke helt klart, om børnene faktisk møder den opstandne Jesus. Den åbenhed giver rum for samtale mellem højtlæser og barn, hvilket er prisværdigt, men som samtidig kræver en voksen, der har mod på en sådan samtale.
"Adam, Anna og hullet" er inspireret af fortællingen om den lamme i Kapernaum og har temaet tro som omdrejningspunkt, hvilket fint flettes ind i fortællingen. Storesøster Anna melder fra fortællingens begyndelse lidt bombastisk ud, at hun ikke tror noget, men man får fornemmelsen af, at det ændrer sig, som fortællingen skrider frem, da én af hendes afsluttende replikker lyder: ”Det ved jeg ikke.”
"Hanna, Herodes og himmelkongen" er julefortællingen til den ældste aldersgruppe, og her er der tale om væsentlig progression i kompleksitet i gudsbillede og alvorstunge emner i forhold til de andre bøger. Hanna er barnebarn af Herodes, hendes mor er flygtet, og hun føler sig meget alene. Hun beder til Gud, men Gud lytter mere, end han svarer, og Hanna er ked af det og frustreret. Hanna udbryder midt i bogen: ”Dumme drøm, dumme stjerne, Dumme Gud!” Denne replik, mener jeg, afspejler forfatterens og udgiverens mod, idet der her gives ord og rum for et kompliceret men virkelighedstro gudsforhold, som sjældent ventileres i børnelitteraturen. Fortællingen ender godt for Hanna, der får mulighed for at rejse med den lille familie i Betlehem til Egypten og lede efter sin mor.
Disse fem små bøger er gennemarbejdede og udfylder væsentlige huller og behov, der har været på markedet. Jeg vil give dem mine varmeste anbefalinger.
Louise Heldgaard Bylund er ph.d.-studerende ved afdelingen for teologi på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og arbejder med "Gudsforståelser og menneskesyn i nutidige danske børnebibler".