"Historieløst": Kirkelige organisationer frygter nedlæggelse af pensionskasse

Hasse Neldeberg Jørgensen, provst i Dansk Kirke i Sydslesvig, ser nedlæggelsen af pensionskassen som et brud med opfattelsen af folkekirken og de frie kredse som én familie. "Det er et stort traditions- og selvforståelsestab, hvis den familie bliver brudt op,” siger han. Foto: Pressefoto

Regeringen vil nedlægge pensionskasse for private kirkelige organisationer, fordi den bryder med ligeberettigelsesprincipper. Valgmenigheder og udlandskirker frygter, at det vil gøre deres rekruttering af præster vanskelig

Det bliver sværere at få folkekirkepræster til at søge embede i en dansk udlandskirke, en fri- eller valgmenighed eller en folkekirkelig organisation. Det kan blive konsekvensen, efter at regeringen har meldt ud, at den ønsker at lukke Pensionskassen af 1950.

Selv om Pensionskassen af 1950 er lille målt i antal medlemmer – den har i øjeblikket knap 140 aktive medlemmer – har den stor betydning for en række folkekirkelige organisationer. Den sikrer nemlig, at tjenestemandsansatte præster i folkekirken kan opretholde deres anciennitet og dermed deres pension, selv om de i en periode er ansat i en privat, kirkelig institution.

“Det er en stor og alvorlig sag,” siger administrationschef Tommy Liechti, Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).

“I dag kan man som præst i folkekirken søge embede i en udlandskirke og vide, at man i hele perioden optjener fuld tjenestemandspension. Det vil vanskeliggøre rekruttering, hvis den ordning bortfalder.”

Pensionskassens medlemmer er med 14 dages varsel indkaldt til medlemsmøde den 20. maj, hvor de skal stemme om at nedlægge pensionskassen i dens nuværende form. I stedet skal den omdannes til en statslig pensionsordning, der administreres i Udbetaling Danmark.

Af indkaldelsen fremgår det, at regeringens ønske bygger på en indstilling fra Kirkeministeriet, Skatteministeriet (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen), Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Præsteforeningen: Medlemmer mangler et beslutningsgrundlag

Omdannelsen vil ifølge indkaldelsen ikke få konsekvenser for de nuværende medlemmer. Men den betyder, at der ikke fremover vil bliver optaget nye medlemmer, og at bestyrelsen nedlægges.

I Præsteforeningen er man imidlertid bekymret for konsekvenserne for pensionskassens medlemmer.

“Det er en meget vidtgående ændring, man med 14 dages varsel beder medlemmerne tage stilling til, uden at der er dokumentation for, hvordan man vil sikre dem. Der mangler et beslutningsgrundlag for at sige ja,” siger direktør i Præsteforeningen Jette Frederiksen.

Også Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen undrer sig. Han peger på, at en række frie, folkekirkelige organisationer vil blive ramt.

“I en tid, hvor man taler varmt om samskabelse mellem civilsamfundet og det offentlige, virker det mærkeligt at lukke Pensionskassen af 1950, som netop er til for at sikre sammenhængen mellem folkekirkens statslige del og folkekirkens frivillige del.”

Kirkeministeriet: Pensionskassen er utidssvarende

Kontorchef i Kirkeministeriet Lene Graakjær Lund er formand for Pensionskassen af 1950. Hun fortæller, at der er flere begrundelser for at nedlægge pensionskassen.

“Tiden er løbet fra den type pensionskasser, som der tidligere har været mange af. I dag er Pensionskassen af 1950 den ene af kun to, der er tilbage.”

“Dels er der en udfordring i forhold til den eksisterende vedtægt, som er utidssvarende og ikke lader sig opdatere. Den giver nogle privilegier til bestemte private kirkelige institutioner og deres ansatte, men ikke til andre. Det er svært at forsvare ud fra grundlæggende ligeberettigelsesprincipper.”

“Formålet med ordningen var, at man skulle kunne gå fra en ansættelse i folkekirken til en privat institution uden, at det fik betydning for ens tjenestemandsansættelse. I dag er der imidlertid mange overenskomstsansatte præster i folkekirken, og derfor ligger der også en forskelsbehandling i, at ordningen stiller dem ringere end ansatte i private institutioner.”

“Endelig er der et økonomisk argument. Pensionskassen hviler ikke i sig selv, men får et betragteligt statsligt tilskud. Hvor andre private arbejdsgivere typisk indbetaler mellem 15 og 18 procent i pension, betaler de kirkelige institutioner under ordningen kun 1,5 procent. Besparelsen er reelt et statstilskud til principielt private arbejdsgivere. Og det er tiden altså er løbet fra, også på andre områder end Kirkeministeriets,” slutter Lene Graakjær Lund.

Valg- og frimenigheder: Beslutning vidner om “historieløshed og uvidenhed”

Netop det store statslige tilskud har gjort det lettere for blandt andet valg- og frimenigheder at ansætte præsterne på lignende vilkår som i folkekirken. Ifølge Laura Lundager Jensen, formand for Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, vil en nedlæggelse af pensionskassen være “meget problematisk” for organisationens medlemskirker.

“Det vil betyde øgede pensionsudgifter for menighederne, og særligt de små menigheder kan få vanskeligt ved at tiltrække præster,” siger hun og tilføjer, at en nedlæggelse også vil ramme folkekirken.

“Pensionskassen er netop oprettet for at sikre fri bevægelighed mellem folkekirken og de frie kredse, til gavn både valg- og frimenighederne og for folkekirkens sogne. Beslutningen om at nedlægge den vidner om historieløshed og uvidenhed.”

Den samme holdning deles af Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS). I en udtalelse fra organisationens forretningsudvalg lyder det:

“et er af uvurderlig betydning for den fremtidige rekruttering af nye præster og mobilitet i øvrigt mellem folkekirken og DSUK/DKS menigheder, at muligheden for overførsel af anciennitet m.v. fastholdes! Ikke alene af indlysende økonomiske hensyn, men også i den historiske kontekst og frugtbare gensidighed der består mellem udlandsmenigheder og folkekirken. Til gensidig gavn!”

Til Kirke.dk siger provst i DKS Hasse Neldeberg Jørgensen:

“Det er et brud med den unikke danske folkekirkeforståelse, hvor de frie kredse, altså valgmenigheder og udlandskirker, udgør en stor familie. Det er et stort traditions- og selvforståelsestab, hvis den familie bliver brudt op.”

Regering vil øge bevilling til udlandskirker

Han forudser, at det vil gøre det meget vanskeligt at opretholde den nuværende præstelige betjening syd for grænsen.

“Vi har svært nok ved at få præster allerede, så hvordan i alverden skal vi kunne det fremover, hvis en ansættelse i DKS ikke er anciennitetsskabende?”

“Det er vi naturligvis opmærksomme på,” lyder svaret fra Lene Graakjær Lund i Kirkeministeriet.

“I stedet lægger regeringen op til at øge finanslovsbevillingen til DKS og DSUK, som jo i forvejen modtager statstilskud blandt andet til at aflønne deres præster. Det er mere reelt og transparent,” siger hun og tilføjer:

“Det er også en afvejning af, hvad er det for et hensyn, man tager. Nu har man i lang tid taget et hensyn, der har givet nogle kirkelige institutioner privilegier, som andre ikke har haft. De bliver fremadrettet stillet lige med andre private arbejdsgivere.”

Både DSUK, Præsteforeningen og Grundtvigske Valg- og Frimenigheder drøfter nu sagen på interne møder.
 

Medlemsfald og fem nye præster: Provst fortæller om sit første år i Sydslesvig
Dansk Kirke i Sydslesvig For abonnenter på Kirke.dk

Medlemsfald og fem nye præster: Provst fortæller om sit første år i Sydslesvig

Pensionskassen af 1950

Pensionskassen er for teologiske kandidater og præster ansat i en række navngivne, kirkelige organisationer. Listen, som fremgår af vedtægterne, er fra 1994. Flere af organisationerne er siden fusioneret, nedlagt eller har skiftet navn, men organisationerne omfatter er blandt andet:

  • Kirkefondet
  • Danske Sømands- og Udlandskirker
  • Grundtvigske Valg- og Frimenigheder
  • Diakonissestiftelsen
  • Kirkens Korshær
  • Samvirkende Menighedsplejer
  • FDF
  • KFUM og K
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • KFS
  • Bibelselskabet
  • Menighedsfakultetet
  • Dansk Bibel-Institut
  • – samt en lang række missionsselskaber

Læs vedtægterne