Her kan du holde dig orienteret om de seneste nyheder fra kirkelivet i ind- og udland fra andre medier og kirkelige aktører. Vi opdaterer løbende artiklen:
17. april 2021:
- Kirkeminister: Areal- og afstandskrav for kirker lempes (Facebook): Kirkeminister Joy Mogensen skriver i en tråd på Facebook, at:
- arealkravet pr. person nedsættes til 4 m2 (2 m2, hvis man mest sidder ned)
- anbefalinger om begrænset varighed og fællessang bortfalder
- afstandskravet ændres til 1 meters afstand, dog altid 2 meters afstand, hvis der synges
16. april 2021:
- Politisk aftale indgået i nat åbner for længere gudstjenester med fællessang (Justitsministeriet): Anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelig handlinger højst varer 30 minutter og gennemføres uden fællessang, lempes. Forsamlingsloft hæves gradvis de kommende måneder.
15. april 2021:
- Provstiudvalg og præster udsat for hård kritik (Fyens Stiftstidende): Afgåede menighedsrådsmedlemmer anklager præster for manipulation i strid om køb af ny menighedshus
14. april 2021:
- Gudstjenester og menighedsaktiviteter på plejehjem tillades (Retsinformation): Fra den 13. april tillades "kulturtilbud samt gudstjenester, religiøse handlinger og menighedsaktiviteter på plejehjem for deres beboere".
13. april 2021:
- Folkekirken inviterer folketingspolitikere til temadag om folkekirkens rolle i og bidrag til samfundet (Folketingets Kirkeudvalg): Blandt oplægsholderne er Aarhus' borgmester Jakob Bundsgaard og biskop Henrik Wigh-Poulsen, der skal fortælle kirkeudvalget om samskabelse
- Kirkeminister Joy Mogensen redegør for proces og tidsforløb i forbindelse med præsteansættelser (Folketingets Kirkeudvalg, svar på spørgsmål 36, 37 og 38): Istandsættelse af præsteboligen er blandt forklaringerne på, at ikke ledige embeder ikke opslås med det samme