I den kommende tid vil man på de københavnske metrostationer kunne se en reklamekampagne, iværksat af Gud.
"Når ingen andre vil, må jeg jo selv gøre det," forklarer Gud om baggrunden for initiativet.
Gud understreger, at kampagnen, der indeholder et link til en udmeldelsesblanket af Ateistisk Selvsving, ikke er rettet mod bestemte grupper eller foreninger.
Kampagnen vil indeholde følgende slogans:
”Hvis I vil lave religionskritik, så gør det lige ordentligt, okay?”
”Måske er jeg slet ikke, som I (ikke) tror jeg er”
”Hvordan synes I egentlig selv, det går med at være oplyste, rationelle og fornuftsstyrede mennesker?"
”Ja, ja, ja - jeg har også skabt Anders Stjernholm, men det kan jo ikke være lige godt hver gang.”
”Prønuliåhørher: Jeg har jo for hede hule (...) sendt min søn, så I måske kan fatte, hvem jeg er. Så hold dog op med at gøre mig til et latterligt langskægget gammelt fjols på en sky. Ham tror jeg ikke engang selv på”! (kræver særlig stor station)
Bibelord til dem, der glemmer sommertid
”De sidste skal blive de første.”