Hvem pukler kamelerne for? Og hvordan får man en kamel gennem et nåleøje? Jeg pukler, og jeg har nåleøje - grannåleøje, og det er der brug for efter helligtrekongersaften.
Nålene gemmer sig i de mange sprækker. Løft en sædehynde på kirkebænken, og de er der ligesom bænkebiderne under en våd træstamme. Jeg gør rent, rydder op, sætter på plads, optimerer enhver krog, som jeg kan sætte ting hen i, og om vinteren har jeg altid store planer for min effektivitet. Det er jo ikke min skyld, at vinteren er for kort.
Mit rod ligner installationskunst
Min datter på 13 kommer med på kunstmuseer, da hun har godt af at blive udfordret. På Fuglsang nær Nysted havde en kunstner havde lavet udstilling over kirketjenerens rod bag alteret. Næste dag havde Lone store oprydningsdag bag altrene i Vråby og Himlingøje.
Jeg var en anden gang på Rønnebæksholm, der hvor Grundtvig boede med sin Marie. Udstillingen lignede på en prik mit arbejdsrum. Papkasser sat ud over gulvet i værkstedet, en hensat stige og en kost faldet ned fra ophænget på væggen.
”Hvad er det? ” spurgte min datter.
”Det ved jeg ikke,” svarede jeg, “men det ligner graverhuset.”
Næste dag havde Lone store oprydningsdag i graverhusene.
30 minutter kan min datter rumme, så er hendes hoved fyldt. Samme tid, som jeg er effektiv i min oprydning, før jeg sidder jeg fordybet i en gammel brochure. Der er så mange ting her. Jeg sværger, at hvis jeg ikke snart smider ud, så falder jeg over det trådløse internet på kontoret.
Gennemsigtige plastkasser er løsningen
Bag alteret opbevares alt muligt såsom lys, skraldespand og lysekniv, stager og lysholdere til bænkene. Kandelabere til brug ved begravelse, elpærer, dåbsklude, ligthergas, tændstikker, engangsbægere, i fald der kommer mange til altergang, kuglepen, saks, boksen med kalk, særkalk, disk, dåbskande og diverse sølvtøj, portvin og gamle alterduge, ældre damer har syet og foræret kirken for 50 år siden.
Lægges ting ned i en papkasse sker det utrolige, at så er det væk og glemt. Lægger man ting ned i en gennemsigtig plastkasse, bliver de ikke væk.
Mine unger og min eks kan aldrig finde noget, når det ikke er indenfor synsvinkel. De spørger mig, og på arbejdet spørger jeg Otto min medhjælper. Han har med sine 70 somre bag sig en stor kapacitet af hukommelse og logistisk tænkning, som jeg bruger af.
Otto og jeg supplerer hinanden med at kunne finde ting, den anden har glemt, hvor er. Skuffen med tusser og kuglepenne er god, så bliver de ikke væk. Hvad kalder man i øvrigt fulde frøer, spurgte Otto mig? Sprittusser.
Vi skal i Ikea og have nogle gode opbevaringsmøbler. Måske købe nogle glas med hjem. Og servietter. Det er vigtigt at få smidt det ud, som jeg aldrig bruger, og vi ikke har brug for.
Året var kun fem timer gammelt, da jeg fik sendt min bedste ven af sted med ambulance. Der blev jeg ædru på et sekund. Nu har han smidt sine træsko i skraldespanden, for så kan han ikke stille dem før tid.