Livet på kirkegården

Graver: Jeg elsker kirkeklokkers lyd

I gamle dage skrabede folk klokkerust af klokkerne ved midnatstid og brugte det som helbredende middel mod utallige sygdomme, skriver graver Lone Hage Rasmussen. Foto: Lone Hage Rasmussen

LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN: På kirkelofter er der skrevet mange håndværkernavne i murene, ligesom præsterne har deres præstetavle i våbenhuset, fortæller Lone Hage Rasmussen

Klokkeservicemanden var på vej op i tårnet, han bar på sin tunge værktøjskasse og sprang hastigt hvert andet trin over. Jeg kom efter med syrede lår, hånden på rækværket, bevidst om min dårlige form.

Få gratis adgang til denne artikel og alt andet indhold på Kirke.dk i 14 dage.

Allerede abonnent?

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads digitale nyhedsmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i kirken og de kirkelige organisationer.

Vi er en uafhængig redaktion, som ugen igennem leverer:

  • Faglige nyheder
  • Kalenderoverblik
  • Navnenyt
  • Løsningsorienteret journalistik
  • Analyser og baggrundsviden
  • Inspiration på tværs af faggrupper
  • Netværk og erfaringsdeling

For at få fuld adgang til indholdet på Kirke.dk, skal man have abonnement. Udfyld formularen og få 14 dages prøveabonnement – gratis og uforpligtende.

Se priser og abonnementsbetingelser.

Livet på kirkegården

Hver måned skriver Lone Hage Rasmussen om livet på kirkegården. Hun er graver ved Himlingøje og Vråby landsbykirker og kirkegårde. De ligger på Sjælland i Stevns Kommune.

Hun er født i 1979 og voksede op i Stensby – lige før man kører i vandet ved Farøbroerne på Sydsjælland.

Efter som 13-årig at have læst tegneserien Vakse Viggo tegneserie fik hun lyst til at blive anlægsgartner og begyndte på uddannelsen efter folkeskolen. Hun blev færdig som 19-årig.

Efter nogle år som privat ansat blev hun som 26-årig graver på kirkegården. Her regner hun med og håber på at blive altid – på den ene eller den anden måde.

Læs alle klummer i serien