Livet på kirkegården

Graver: Grusstien er et år gammel, og jeg har endnu ikke luget ukrudt

Menighedsrådet bestilte en vognmand til at komme med slotsgrus (det er et varemærke for lerholdigt grus), og kirkeværgen lånte mig sin pladevibrator, så jeg kunne stampe laget fast. Grus er en mere praktisk og billigere løsning end beton og granit. Vandet løber igennem og ujævnheder rettes til, fortæller Lone Hage Rasmussen. Foto: Lone Hage Rasmussen

LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN: Alle stier burde laves med slotsgrus, som er et dejligt materiale og kan bære alt. Perlegrus glider man rundt i, men på slotsgrus kan gravemaskiner, plæneklippere, kørestole og lifte køre, og folk kan gå i stilethæle

Mærk sandet glide mellem fingrene, føl skoene træde på det knasende underlag. Grus og sand er en begrænset naturressource. Hvordan ville verden se ud uden? Ingen glas, ingen mørtel og beton, kun træhuse og plasticprodukter…

Få gratis adgang til denne artikel og alt andet indhold på Kirke.dk i 14 dage.

Allerede abonnent?

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads digitale nyhedsmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i kirken og de kirkelige organisationer.

Vi er en uafhængig redaktion, som ugen igennem leverer:

  • Faglige nyheder
  • Kalenderoverblik
  • Navnenyt
  • Løsningsorienteret journalistik
  • Analyser og baggrundsviden
  • Inspiration på tværs af faggrupper
  • Netværk og erfaringsdeling

For at få fuld adgang til indholdet på Kirke.dk, skal man have abonnement. Udfyld formularen og få 14 dages prøveabonnement – gratis og uforpligtende.

Se priser og abonnementsbetingelser.

Livet på kirkegården

Hver måned skriver Lone Hage Rasmussen om livet på kirkegården. Hun er graver ved Himlingøje og Vråby landsbykirker og kirkegårde. De ligger på Sjælland i Stevns Kommune.

Hun er født i 1979 og voksede op i Stensby – lige før man kører i vandet ved Farøbroerne på Sydsjælland.

Efter som 13-årig at have læst tegneserien Vakse Viggo tegneserie fik hun lyst til at blive anlægsgartner og begyndte på uddannelsen efter folkeskolen. Hun blev færdig som 19-årig.

Efter nogle år som privat ansat blev hun som 26-årig graver på kirkegården. Her regner hun med og håber på at blive altid – på den ene eller den anden måde.

Læs alle klummer i serien