Graver: Giv agt! Fortovet er det farligste sted på kirkegården

Der skal luges, fejes, saltes og ryddes. Hvis det roder ude på fortovet, kommer der læserbreve, uanset hvor nydeligt der er inde på kirkegården, skriver Lone Hage Rasmussen

Jeg har ikke en god løsning til fortovsarbejdet, andet end at påpege, at det tager tid. Det skal ikke kunne ses, at vi har lavet noget, for så har det været for slemt, inden vi er gået i gang, skriver Lone Hage Rasmussen.
Jeg har ikke en god løsning til fortovsarbejdet, andet end at påpege, at det tager tid. Det skal ikke kunne ses, at vi har lavet noget, for så har det været for slemt, inden vi er gået i gang, skriver Lone Hage Rasmussen. Foto: Privatfoto

50 meter fortov er rigeligt. Når jeg siger ‘rigeligt’, er det fordi fortovene udenfor kirkegårdene er undervurderet arbejdskrævende.

Jeg kan have en kirkegård som står knivskarp, ikke ét stykke ukrudt, ikke én sten, der ligger skævt, smukke blomster i massevis, flotte opstammede træer med symmetriske grene. Men ligger der blade og snavs på fortovet, har en hund lavet lort, er der ukrudt, så er den gal. Billetsalget til kirken stopper, læserbreve strømmer til aviserne, og omtalen som den grimmeste kirkegård i Danmark kommer på forsiden af Ekstra Bladet. Så godt som, i hvert fald.

Denne artikel er en del af dette tema:
Livet på kirkegården
Livet på kirkegården

Fortovet giver graveren arbejde året rundt

Arealer udenfor diget ligger hen i uvished om, hvem der skal passe det. Ved Vråby og Himlingøje kirker har jeg ‘kun’ 50 meter fortov i Himlingøje. Fra december til marts skal der saltes med CMR (ikke salt) og ryddes sne. Det er hele døgnet hele ugen, der skal være beredskab til det.

Fra april til august myldrer ukrudtet op af alle sprækker. En buskrydder eller håndlugning får det væk. I august og september ligger der halm, vi er jo ude på landet. Oktober og november ligger der blade, blade og atter blade.

Hele året ligger der hestepærer på vejen, og hele året ligger der kviste, som blæser ned fra lindetræerne på kirkegården. Der kan være nok så fint den ene dag, for så at se rodet ud næste dag. Lige den dag den kritiske borger kommer og kigger.

Ord der starter med ‘for’ er dramatiske. Tænk på ‘forord’: Er det kedeligt, bliver bogen ikke læst. ‘Forelskelse’, åh, det går nemt galt. ‘Formynderisk’ og ‘formidabel’, ‘fortælling’, ‘foræring', ‘forspil’ (!), ‘fortvivlet’, og jeg kunne blive ved. Derfor: Giv agt, når du har et fortov! Det er det farligste sted på en kirkegård, og det sted, der sker flest ulykker.

Hellere manpower end maskiner, når fortovet skal passes

Min medhjælper, som jeg værdsætter meget højt, får medhjælperoverenskomstlønnen, cirka 162 kroner i timen. Han samler blade med rive og bør. Stærke Otto kan jeg have de næste 75 år, og han vil stadig være billigere end en maskine. Til den tid er han 145 år, så er han nok også godt brugt, det er jeg sikkert også selv.

En maskine koster: Indkøbspris 25.000-125.000 kroner, plus brændstof eller strøm, plus service og vedligehold, plus reparationer, plus den bliver slidt ned og skal skiftes efter en årrække, samt tyverisikres. Hvad er dyrest og billigst for sognet? Hvem har jeg som graver mest glæde af at have? Jeg ved det, og han kører på madpakker, kaffe og er sjov, varm, fleksibel og den allerskønneste mand, som jeg nyder at være i selskab med.

Jeg har ikke en god løsning til fortovsarbejdet, andet end at påpege, at det tager tid. Det skal ikke kunne ses, at vi har lavet noget, for så har det været for slemt, inden vi er gået i gang.

Men jeg hørte noget sjovt, da jeg gik og fejede derude:

“Far, kan jeg låne bilen? For jeg er jo gammel nok.”

“Ja ja, muligvis, men det er bilen ikke.”

Hvilket minder mig om min ældste, som er ved at tage kørekort. Hun tror mig ikke, når jeg siger, at mågeklatter ødelægger billakken, men at forsikringsselskabet kun betaler for skader! Hø hø, jeg må hellere køre videre nu.