Næste sommer samler FDF igen mere end 10.000 teenagere til Landslejr på Sletten. Forleden talte jeg med én af deres ledere, der sagde, at de oplevede en fornyet interesse for tro blandt ‘deres’ teenagere.
Landslejren er et unikt arrangement med masser af aktiviteter med alt fra store lejrbål, højlydt leg, knob og rafter til stille eftertænksomhed i sommernatten på Sletten. Derudover er det stedet, hvor man eksplicit søger at tolke tilværelsen for en ny generation i lyset af evangeliets lys. En kæmpe opgave og et gigantisk eksperiment.
Man kunne også tage de mere analytiske briller på og kalde det et giga-laboratorium for teenagere og tro. Min pointe her er at betragte det som et laboratorium, hvor analytikere, der står på afstand, kigger ind på fænomenet ‘10.000 unge - masser af aktiviteter - kristen livstolkning’. Det store spørgsmål er nu: Hvem vil være disse analytikere?
Er det Kristeligt Dagblad, der rydder fire sider dagligt i en 14 dages periode næste sommer? Eller måske andre former for særudgivelser med portrætter af unge, gengivelser af unge-undersøgelser, debatter og med alle mulige kritiske vinkler på unge og tro. Ikke at avisen med de mange ældre læsere skal skrive en masse om FDF, men at de bruger anledningen til at fortælle bunker af historier om og fra unge, der vover troen i håb om, at den kan være med til at forklare og inspirere deres liv.
Eller er det de teologiske fakulteter og Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter? I første omgang kunne det være teologiske forskere med sans og fokus på den praktiske teologi, der kaster sig over fænomenet ‘10.000 unge og tro’? Når man betænker, hvilke virkelighedsfjerne emner, der kan kaste en hel ph.d af sig, må det at få stillet et laboratorium med 10.000 teenagere være nærmest et overflødighedshorn af muligheder for mange kommende ph.d-studerende.
Jeg skal ikke gøre mig klog på FDF’s ønsker, men jeg drømmer om både mediemæssig og forskningsmæssig interesse for Landslejren.
I de kirkelige børne og ungdomsorganisationer har vi travlt med at organisere, idéudvikle, tænke pædagogik og forstå ungdomskulturen. Frivillighed og engagement er kerneordene, mens refleksiv journalistik og kritisk forskning og systematisk arbejde er mere fraværende. Ikke desto mindre vil det være gavnligt for disse organisationer med kritisk journalistik og forskning. Og i sidste ende vil det kunne få løftet både det teologiske og pædagogiske arbejde til glæde for børn og unge.
Teenagere og tro er i sig selv væsentligt at rette fokus på, hvis man vil forstå kirkens og sin egen nutid. Og ikke mindst i en tid, hvor det almindelige opbrud har gjort, at mange har søgt mod en mere fortidsbestemt, nationalkonservativ kristendom, er det relevant. Der er brug for at sætte fokus på nutid og fremtid ved at gøre Landslejren til genstand for kritiske spørgsmål og undersøgelser.
Et sådan kritisk og analytisk arbejde vil i øvrigt være af stor betydning og til gavn for os, der i forskellige organisatoriske rammer søger at lave nærværende aktiviteter og fællesskaber. Hvordan lykkes det os at stille kristendommen op som et relevant prisme at se livet igennem for unge, der ellers kan være nok så pressede af perfektionspres og klimaangst? Vi ved det faktisk ikke. Derfor et stort velkommen til ekstern kritik.
Når man tænker på, hvor meget der kan refereres og debatteres fra møder med få deltagere i fastlåste positioner, er både mediers og forskningsmiljøers tavshed om for eksempel FDF’s landslejr helt ude af proportioner.
Lad det være i 2022, at der ændres på dette.