Folketingsvalg 2019

Generalsekretær: Hvor er kirkens stemme i valgdebatten?

Partierne kæmper om vælgernes gunst, og generalsekretær og KLF Kirke & Medier Mikael Arendt Laursen forsøger at danne sig et overblik. Men han savner et sted at gå hen med sine kristne og kirkelige værdier og efterlyser kirkens stemme i valgdebatten. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

DEBATINDLÆG: "Jeg undrer mig over kirkens generelle forskrækkelse over for at blande sig i samfundsanliggender og spille ind med holdninger og værdier, som mennesker kan forholde sig til," skriver skriver generalsekretær i KLF Kirke & Medier Mikael Arendt Laursen

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi er midt i en valgkamp. Partierne og politikerne kæmper om vores gunst og bruger alle kneb for at komme frem med netop deres mærkesager.

Se os! Hør os! Stem på os! Og som vælger forsøger jeg at danne mig et bare nogenlunde overblik over alle holdningerne, så jeg kan sætte mit kryds på en oplyst baggrund.

Politik handler i høj grad om de forskellige ideologiers kamp mod hinanden, og selvom vi lever i et på mange måder fredeligt land, så er der dog ganske langt fra den ene ende af det politiske spektrum til det andet. Nogle vil meget stat, andre vil smide fremmede ud.

Jeg synes, det er ganske udfordrende at være kristen midt i denne debat. Eller kirkelig, hvis du synes, at ordet kristen er for markant. For hvor går jeg hen med mine værdier? Mit kristne livs- og menneskesyn? Hvordan forener jeg den del af mig selv med mit politiske jeg, så jeg på alle måder kan stå bag det kryds, jeg sætter 5. juni?

Jeg synes, at kirken generelt er alt for fraværende i den politiske debat. Kirken - og her tænker jeg meget bredt - er vores største værdibærer, og for mig som menneske er det ikke lige meget, om mine kristne værdier får lov til at spejle sig ind i den politiske debat.

Der er forskel på et kors og et kryds, men måske kunne vi som meningsdannere på den kirkelige side træde lidt mere i karakter på værdiernes side

Men det sker stort set ikke, at kirken markerer sig og for eksempel taler for et etisk syn på de mennesker, der kommer hertil af nød, eller om familierne, der presses fra alle sider og derfor har svært ved at fungere. Hvorfor gør kirken ikke det? Det ville være én måde at være aktiv i debatten på.

Frikirkenet har på forbilledlig vis åbnet døren mellem kirke og politik ved at invitere en lang række politikere til paneldebatter i deres medlemskirker rundt omkring i landet. Her viser de politikerne, hvad kirken arbejder med, og hvorfor den fortsat er et væsentligt element i det moderne samfund.

Og politikerne kan tage oplyste derfra. De er blevet klogere på nogle værdier, som de måske ikke selv har haft et personligt kendskab til før. Det er en anden måde at være aktiv på.

Jeg undrer mig over kirkens generelle forskrækkelse over for at blande sig i samfundsanliggender og spille ind med holdninger og værdier, som mennesker kan forholde sig til.

Når Karsten Hønge i udsendelsen Søstrene Bisp på dk4 udtaler, at han undrer sig over, at kirken er for slap og burde markere sig mere, så er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Kirken skal stå for noget!

Der er forskel på et kors og et kryds, men måske kunne vi som meningsdannere på den kirkelige side træde lidt mere i karakter på værdiernes side. Det ville tilføre en vigtig stemme i debatten og nuancere holdninger, som alt for ofte bliver knivskarpe og stødende.

Opgaven er vores alle sammens. På mindre og større scener. På de sociale medier. Og nej, præsten skal ikke nødvendigvis til at tale politik fra prædikestolen om søndagen, men som kirkefolk er vi for passive og lader uden kamp andre sætte dagsordenen for vores land.

Mikael Arendt Laursen er generalsekretær i KLF Kirke & Medier.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail