Der går sjældent en gudstjeneste, uden at deltagerne bliver mindet om næstekærligheden.
Men hvad sker der, efter at vi er gået ud af kirkedøren? Jo, tankerne popper op i hverdagssituationer, hvor vi lytter en ekstra gang til vores ægtefælle, tager vores børn på skødet og læser en historie, eller hjælper naboen med at køre haveaffaldet ud på genbrugspladsen.
Næstekærligheden får ben at gå på.
Det gør den også i mere organiseret form, når vi støtter op om de kirkelige foreninger, som laver suppekøkkener og varmestuer for hjemløse, besøger indsatte i fængsler, istandsætter cykler til flygtninge, arbejder som frivillige omsorgspersoner på hospice og mange andre prisværdige initiativer.
Jo, næstekærligheden, som vi hører om i kirken, får ben at gå på helt hen til samfundets mest udsatte grupper.
Men vi kan udvide virkekredsen yderligere. Jesus sagde, at vi kristne skal gå til både Jerusalem, Judæa og Samaria, ja, indtil verdens ende (Apostlenes Gerninger 1:8). Det er et både-og. Vi skal give kærlighed plads i både privatliv, nærområde og i verden som helhed. Og den kærlighed skal udmøntes.
Ikke alle kan rejse ud med nødhjælp til ofre for krig og naturkatastrofer i verden, men vi kan alle involvere os ved at støtte op om en organisation, som leverer hjælpen.
Sådan kan du gøre
• Find hjælpeorganisationen, der matcher dit ønske.
• Ring og spørg ind til, hvordan din gave kan gøre den forskel, du ønsker.
• Oplys navn og adresse, så du kan du modtage opdateringer og være ajour med organisationens arbejde.
• Bliv medlem af organisationen. Medlemskab viser opbakning. Jo flere medlemmer, jo flere penge kan organisationen modtage fra offentlige donorer. De forlanger nemlig, at organisationen har folkelig forankring.
• Tilmeld dig Betalingsservice. Faste bidrag gør det nemmere for organisationen at planlægge hjælpeindsatser i fremtiden.
• Lav aktiviteter, hvor overskuddet går til hjælpeorganisationen. En kirke laver julemarked, hvor alt overskud går til Mission Øst. En anden laver rundvisning, så besøgende kan opleve kirkens flotte kalkmalerier. Kun fantasien sætter grænser.
Som generalsekretær ser jeg mig selv og Mission Øst som masser af danskeres forlængede arm til katastroferamte i verdens brændpunkter.
Jeg har haft det privilegium at uddele fødevarepakker, hygiejneartikler, tæpper, madrasser og varmeovne til tusindvis af irakere, der har mistet alt. Bare i Mosul har vi hjulpet over 100.000 mennesker. Vi var de første på pletten og nogle af de få, der nu hjælper familier med at reparere og genopbygge deres huse og giver deres børn et trygt frirum til leg, læring og psykologisk hjælp på vores børnecenter.
Men det er ikke mig alene, der gør det. Heller ikke kun Mission Øst. Vi arbejder tæt sammen med et bredt netværk at mennesker, der brænder for det samme. Ikke mindst de mange kirker og kirkelige foreninger, som ser os som deres kanal for det overskud af næstekærlighed, de får i kraft af deres tro på Gud.
Det er min bøn, at denne kærlighed må strømme ud af kirkedøren, ud til familie og naboer, ud til lokalsamfundets svageste, ja helt ud til de mest sårbare og udsatte i verden, som prøver at overleve og få en hverdag til at fungere efter voldsomme krige og naturkatastrofer.