Undervisning

Fuldt hus i sognegården: Lægfolk i kø for at lære om teologi

Knap hundrede deltagere sidder tæt i Frederiksborg Slotskirkes sognegård. De har valgt at bruge en lørdag på at høre professor Martin Schwarz Lausten fortælle om reformationen i Danmark, om Christian IV og religionen og om folkekirken mellem stat og menighed. Foto: Kåre Gade

Flere end 100 står på ventelisten til ”Teologi for Lægfolk” i Helsingør Stift. Der er en voksende efterspørgsel efter indsigt i kirke og kristendom, siger teologisk konsulent

Januarsolen falder lavt gennem vinduerne Frederiksborg Slotskirkes sognegård, hvor tilhørerne sidder tæt og lytter til professor Martin Schwarz Lausten. De har allerede i et par timer hørt om reformationen i Danmark. Nu har de spist frokost, og professoren i kirkehistorie fortæller om Christian IV og kirken. 

De fleste er ældre mennesker, men der er ingen, der falder i søvn. De er nemlig de heldige 93, som har fået mulighed for at deltage i Helsingør Stifts ”Teologi for Lægfolk” – fire lørdage om de klassiske, teologiske fag. Der er endnu flere på venteliste.
 
”Vi bliver nødt til at lave et kursus mere,” siger Eva Holmegaard Larsen.

Hun er sognepræst og teologisk konsulent i Helsingør Stift, der står bag initiativet. Hun er ikke overrasket over den store interesse.

”Mange har en sult efter at beskæftige sig med noget, der vedkommer deres liv på en dybere måde. Det har jeg også oplevet, når jeg som sognepræst har lavet studiekredse, troslaboratorium eller eksistenssamtaler.”

Hun lægger vægt på, at deltagerne selv kan komme til orde og fortæller om deres tro og tanker. Men samtidig er ”Teologi for Lægfolk” et tilbud om at få faktuel viden om kirke, kristendom og tro. 

Professor Martin Schwarz Lausten stod for "tre neddyk i kirkehistorien", om reformationen i Danmark, om Christian IV og religionen og om folkekirken mellem stat og menighed.

”Det er jo et samspil, et møde mellem dit eget liv og traditionen og konkret viden om kirkens og troens historie. Sådan er det også for os præster. Man stiller sig ikke bare på prædikestolen og siger, hvordan man har det. Man er også nødt til at læse, sætte sig ind i stoffet og reflektere over, hvordan andre har tænkt og troet og ment før dig selv.”

Netop viden er, hvad Lis Østergaard, pensioneret lærer, er kommet for at få.

Samtidigt med at det konkrete vidensniveau om kirke og kristendom er faldet, er der en voksende efterspørgsel efter indsigt

Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent i Helsingør Stift

”Jeg vil gerne klædes på til bedre at kunne forstå, hvad der sker i folkekirken, også kirkepolitisk. Jeg er bange for, at kirken ikke bevares i den form, jeg kender. Der må gerne ske nye ting, men barnet skal ikke smides ud med badevandet,” siger hun.

Lis Østergaard deltager for bedre at kunne forstå, hvad der politisk sker i folkekirken. Foto: Kåre Gade

Jens Steensberg er kvæker, selv om han også har meldt sig ind i folkekirken. 

”Som ung ville jeg gerne have været præst, men jeg havde det svært med liturgien og dogmatikken. I stedet blev jeg læge.”

Han går til møder hos kvækerne og har skrevet en bog om ”uortodoks kristendom”.

”Men det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil blive klogere på folkekirkens historie og teologi,” siger han.

Jens Steensberg er kvæker, men vil gerne blive klogere på folkekirkens historie og teologi. Foto: Kåre Gade

Helle og Gunnar Friis Proschowsky er henholdsvis chefkonsulent og dyrlæge. De begyndte at gå i kirke, da de med deres børn flyttede til en mindre by, hvor kirken var en naturlig ramme om det lokale fællesskab. 

”Vi er med for at få et større perspektiv. Det er spændende at høre om magtkampene, og hvordan kirken er blevet til. Og underviserne er jo kapaciteter med et enormt bagkatalog af viden.”

Ægteparret Gunnar og Helle Friis Proschowsky er med for at få et større perspektiv på kirken.
Foto: Kåre Gade

Da Martin Schwarz Lausten er færdig med at fortælle om Christian IV, spørger Eva Holmegaard Larsen, om han ikke kan fortsætte fem minutter – hun skal lige hente brødet til kaffen ude i sin bil.

”Jeg kan blive ved, så længe det skal være,” siger han.

Eva Holmegaard Larsen skærer wienerbrød ud i sognegårdens køkken.

”Samtidigt med at det konkrete vidensniveau om kirke og kristendom er faldet, er der en voksende efterspørgsel efter indsigt,” siger hun.

”Det er også godt i tråd med den brede folkelige gudstjenestedebat, som biskopperne gerne vil have. Hvis lægfolket for eksempel skal tage stilling til de ny- og gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten, er de jo nødt til at have et vist kendskab til teksterne og teologien bag teksterne.”

”Teologi for Lægfolk” i Helsingør Stift strækker sig over fire lørdage om henholdsvis kirkehistorie, dogmatik, Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente.

Det var blandt andet på opfordring fra Helsingørs biskop Lise Lotte Rebel, at ”Teologi for lægfolk” blev stablet på benene. Hun skal selv undervise i faget dogmatik. 

Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent i Helsingør Stift, har arrangeret de fire overtegnede kurser om teologi. Foto: Kåre Gade Foto: Kåre Gade

 

Folkeuniversitetet lokker sogne med teologi for lægfolk: Få et prisvinder-foredrag for 1700 kroner
Undervisning For abonnenter på Kirke.dk

Folkeuniversitetet lokker sogne med teologi for lægfolk: Få et prisvinder-foredrag for 1700 kroner

Samarbejde mellem folkeuniversitetet og folkekirken skal bringe teologi for lægfolk til landsognene. Der er sket en “eksplosion af interesse for teologi,” mener formand for det oprindelige "Teologi for Lægfolk"

 

Teologi for Lægfolk

Helsingør Stift udbyder dette forår fire lørdagsforedrag under overskriften ”Teologi for Lægfolk”.

Begrebet ”Teologi for Lægfolk” opstod i 1968 i Aarhus på initiativ af blandt andet teologen Johannes Aagaard. Det eksisterer stadig i form af et uddannelsesforløb over tre år på Diakonhøjskolen.