Når Frikirkenets årlige lederkonference løber af stablen i Mariager denne weekend, er det under overskriften 'Rodløs Frihed'.
På konferencen er et af fokuspunkterne, hvordan man i kirkerne "møder den homoseksuelle."
Oplægget afholdes af Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær hos Frikirkenet. Bagefter er der en dialog mellem ham og Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef hos LGBT+ Danmark under titlen 'Plads til uenighed'.
Kirke.dk har talt med Mikael Wandt Laursen og Susanne Branner Jespersen om, hvorfor det er vigtigt, at Frikirkenet sætter fokus på uenighed, og om hvordan frikirker kan imødekomme homoseksuelle.
Tavsheden er ikke god for nogen
"Emnet om homoseksualitet er ikke direkte relateret til konferencens tema 'Rodløs Frihed'," gør Mikael Wandt Laursen opmærksom på.
"Grunden til at vi alligevel taler om homoseksualitet på konferencen er, at vi erkender fra frikirkernes side, at vi bliver nødt til at blive bedre til at møde de homoseksuelle. Spørgsmålet er, hvordan vi med det udgangspunkt, vi som frikirker har, kan møde mennesker, både dem udefra, men også dem, der vokser op i kirkerne, så de oplever, at frikirken også er deres kirke."
Mange frikirker i Danmark er konservative i den forstand, at de abonnerer på et traditionelt kønsideal. Det indebærer et ideal om, at en mand og kvinde indgår et ægteskab. Det betyder, at det for nogle kan være svært at være i et frikirkemiljø, hvis de falder udenfor den seksuelle norm.
Generalsekretæren erkender, at frikirkerne ikke har været gode til at møde de homoseksuelle i kirkerne. Det er noget, de har været stille omkring.
Vi vil gøre det klart, at vi i kirkerne sagtens kan tale om homoseksualitet.
Mikael Wandt Laursen
"At imødekomme homoseksuelle er en udfordring og noget, der i frikirkerne har været tavshed omkring. Nogle frikirker har gjort det rigtig godt, og nogle har gjort det mindre godt. Det er noget, vi skal turde tale om. Tavsheden er ikke god for nogen."
Også Susanne Branner Jespersen bifalder, at der tales om homoseksualitet på Frikirkenets Lederkonference. Hendes ønske er nemlig, at der bliver skabt endnu bedre rammer og forståelse for LGBT+-personer i Danmark. Også for de LGBT+-personer, der kommer i kirkelige fællesskaber.
"For mig er det vigtigt at være ude der, hvor det er sværest at være LGBT+-person, og tage de samtaler, der skal til. Vi vil gøre det så trygt som muligt for LGBT+-personer at begå sig i kirker."
Plads til uenighed
Ifølge Mikael Wandt Laursen har han og Susanne Branner Jespersen gennem en årrække opbygget en god relation, hvor de har mødtes og brugt hinanden i henholdsvis frikirke- og LGBT+-sammenhænge. Emnet, de taler om, går igen. Det handler om at være venner på trods af uenigheder. Noget, de to venner også skal tale om på Frikirkenets Lederkonference.
"Det, jeg håber der kommer ud af den samtale er, at gøre det klart, at vi i kirkerne sagtens kan tale om homoseksualitet. Vi vil give modet og inspirere til at tale langt mere åbent om det," siger han og fortsætter:
"Det, der også skal komme ud af det er, at vi godt kan stå ved os selv og have den her samtale. Vi behøver altså ikke slå knuder på os selv og gemme os. Susanne og jeg kommer til at have en åben, fri samtale om det, vi er enige om, men vi vil også italesætte vores uenigheder. Det vil vi gøre på en måde, som ikke er truende for modparten. Jeg håber, at det vil give en erkendelse af, at emnet om homoseksualitet er noget, vi godt kan tage op i kirkerne," siger Mikael Wandt Laursen.
Susanne Branner Jespersen erkender også, at hun og Mikael Wandt Laursen er grundlæggende uenige om mange centrale spørgsmål.
"Oplægget om, at der skal være plads til uenighed, handler om, at vi ikke når særligt langt, hvis vi dæmoniserer hinandens holdninger. Vi kan kun rykke os selv og hinanden, hvis vi er villige til at indgå i ægte dialoger. Sådanne dialoger har Mikael og jeg haft i flere år nu. Det resulterede i, at jeg inviterede ham med på Priden til et oplæg," siger hun.
Rørende, at Frikirkenet tager samtalen op
Sekretariatschefen for LGBT+- fortæller, at tonen mellem hende og Mikael Wandt Laursen er blevet langt mindre polemisk, end første gang de talte sammen.
Jeg kan ikke udtrykke hvor imponeret jeg er, og hvor stor respekt jeg har for, at Mikael tager samtalen op.
Susanne Branner Jespersen
"Til at starte med gik bølgerne højt, men siden vi begyndte at indgå i ægte dialoger, er vi blevet gode venner. Vi kan virkelig godt lide hinanden, og vi oplever, at den anden rent faktisk lytter. Vi har stor respekt for den andens udgangspunkt, og det giver en frugtbar dialog," siger hun og fortsætter:
"Jeg synes, at det er rørende, at Mikael har valgt at tage den her samtale ind i de kirkelige fællesskaber. Jeg kan ikke udtrykke, hvor imponeret jeg er, og hvor stor respekt jeg har, for at han gør det. Jeg ved, at det er en meget svær en samtale i nogle kirkelige fællesskaber. At han åbner op for noget, der er så tabuiseret og medfører stor skam og smerte i nogles liv, er for mig dybt imponerende."
Susanne Branner Jespersen har nemlig oplevet, at LGBT+-personer er kommet "forkrøblede" ud af de kirkelige fællesskaber, med skam og en følelse af at være forkert i bagagen. Det er fortællinger om brudte mennesker; fortællinger, der har gjort stort indtryk på Mikael Wandt Laursen, siger hun.
"Undersøgelser viser, at LGBT-personer trives langt dårligere i religiøse fællesskaber. Det har vi et fælles ansvar for at lave om på," afslutter hun.