Samarbejde

Frie folkekirkelige organisationer ønsker et tættere samarbejde med folkekirken

Folkekirkens Nødhjælp har haft succes med at samarbejde med de lokale sogne ved deres årlige sogneindsamling. Nær ved to tredjedele af landets sogne deltager, de fleste steder med opbakning fra menighedsråd og frivillige i de lokale kirker. Rundspørge viser, at 9 ud af 10 af de frie folkekirkelige organisationer ønsker mere af den slags samarbejde med folkekirken. Foto: Mikkel Østergaard

En rundspørge viser, at ni ud af ti af de frie folkekirkelige organisationer ønsker et tættere samarbejde med folkekirken

Når Folkekirkens Nødhjælp er ude med indsamlingsbøsserne for at samle ind til mennesker i nød deltager nær ved to tredjedele af landets sogne og de fleste steder med opbakning fra menighedsråd og frivillige i de lokale sognekirker.

I over 250 sogne får konfirmandhold besøg af unge fra Danmission, der fortæller om kirken i verden.

Sådanne samarbejder med folkekirken efterspørges i stigende grad af de frie folkekirkelige organisationer. Det viser en rundspørge foretaget af kirke.dk.

De frie folkekirkelige organisationer arbejder uafhængigt af den officielle folkekirkelige struktur, men ”på folkekirkens grundlag”, med børn og unge, undervisning, diakoni og mission i både Danmark og internationalt.

Kirke.dk har spurgt medlemsorganisationerne i FKOF – Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, om de ønsker et tættere samarbejde med folkekirken end de allerede har i dag. Det svarer 9 ud af 10 af organisationerne ja til.

FKOF: Et glædeligt resultat

Formand for FKOF og generalsekretær i Dansk Missionsråd, Jonas Adelin Jørgensen, mener, at resultatet er glædeligt.

”Når organisationerne svarer på den måde, er det et udtryk for, at de ser sig selv og de områder, de arbejder inden for, som en væsentlig del af det at være kirke. I den forstand må det være indlysende, at de ønsker et endnu tættere samarbejde. Hvis de ikke ser sig som en del af kirken, mister de deres formål her i verden,” siger han.

På baggrund af rundspørgen vil Jonas Adelin Jørgensen gerne udfordre FKOFs medlemsorganisationer – heriblandt den organisation han selv repræsenterer – til at konkretisere, hvordan et øget samarbejde kunne se ud: Skal det eksempelvis handle om aktiviteter, relationer eller økonomi?

Når organisationerne svarer på den måde, er det et udtryk for, at de ser sig selv og de områder, de arbejder inden for, som en væsentlig del af det at være kirke.

Jonas Adelin Jørgensen, Formand for FKOF

Han fortæller, at man i FKOF allerede arbejder med at dele de gode erfaringer med samarbejde mellem organisationer og lokale menigheder til gensidig inspiration.

”I mange af organisationerne er vi meget specialiseret inden for et lille område, her skal vi øve os i at se helheden i det at være kirke, så vi kan bidrage til de lokale sognes liv og vækst,” siger han.  

Biskop: Samspillet er grundlæggende for ekklesiologien

Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær er begejstret over rundspørgens resultat.

”Det er ganske fantastisk. Det glæder mig, at det er holdningen, og jeg deler den til fulde,” siger han.

Henrik Stubkjær har tidligere været generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og forstander på Diakonhøjskolen. Han mener, at et tæt samarbejde med de frie folkekirkelige organisationer er betingelsen for at være en hel kirke.

Det er ganske fantastisk. Det glæder mig, at det er holdningen, og jeg deler den til fulde

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift

”Det ligger i min kirkeforståelse, at kirken bygger på fire søjler, nemlig gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Og disse kerneopgaver har folkekirken i vid udstrækning udliciteret til organisationerne. Derfor er samspillet grundlæggende for ekklesiologien ,” siger han.

Han drømmer om en langt tættere relation end den man har i dag, både nationalt og lokalt.

”Og det skal både organisationerne, menighedsrådene, provstierne og stifterne arbejde for. Det er ikke bare en mulighed at arbejde sammen med organisationerne, det skal vi gøre,” siger han.  

Ingen kan leve uden et bagland

Lektor emeritus i praktisk teologi, Hans Raun Iversen, kalder resultatet af rundspørgen meget markant.

”Men alligevel er jeg ikke overrasket. Det har længe peget i retningen af, at det var den vej, det måtte gå,” siger han.

Han fortæller, at der fra 1950’erne og frem var en bevægelse i retningen af, at organisationerne ville være professionelle og have så lidt med folkekirken at gøre som muligt.

”Man havde travlt med at sekularisere så meget man kunne. Hvis man i 1970’erne spurgte Folkekirkens Nødhjælp, om de var en kristen organisation, ville svaret i bedste fald være uklart. I dag svarer de ja. I dag har man nemlig fundet ud af rundt om i organisationerne, at ingen kan overleve uden et bagland. For Folkekirkens Nødhjælp giver det mulighed for at lave indsamlinger sammen med sognene og styrke, når man søger eksterne midler i eksempelvis Danida,” siger han.

Lektor emeritus i praktisk teologi, Hans Raun Iversen, fremhæver betydningen af et bagland, når man som organisation skal lave landsindsamlinger. Når Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling løber af stablen er det ofte i samarbejde med lokale sogne og menighedsråd. Foto: Mikkel Østergaard

Bevægelsen er altså vendt, og det kan der, ifølge Hans Raun Iversen, være en yderligere forklaring på.

Hvem kan fastholde en identitet og en kurs, hvis de bare er en organisation blandt mange, der gør gode gerninger? 

Hans Raun Iversen, lektor emeritus i praktisk teologi 

”Der er også et internt behov i organisationerne for at have et klart værdigrundlag at arbejde ud fra. Hvem kan fastholde en identitet og en kurs, hvis de bare er en organisation blandt mange, der gør gode gerninger? Det kan også hænge sammen med den multikulturelle situation og islam, at man får brug for at være mere tydelig omkring sine egne værdier,” siger han.  

Boguddrag: Det frie, folkekirkelige arbejde

Tidligere i år udkom Hans Raun Iversens  "Ny praktisk teologi. Kristendommen, den enkelte og kirken" på Forlaget Eksistensen. Læs afsnittet om "Det frie, folkekirkelige arbejde" 

Dobbeltstruktur sikrer magtspredning og initiativret

Hans Raun Iversen kalder forholdet mellem de frie kirkelige organisationer og folkekirken for ”Den danske kirkemodel”. Den blev etableret med opkomsten af organisationerne i slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet. Med den slog en dobbeltstruktur igennem i folkekirken.

En dobbeltstruktur, der i dag, ifølge Hans Raun Iversen, sikrer magtspredning, vægtning af decentrale instansers initiativret, frihedsrettigheder og mindretalsbeskyttelse, men samtidig efterlader både folkekirken og de frie folkekirkelige organisationer med den udfordring at finde former, hvor de to parter kan samvirke bedst muligt.

”Det er nok den udfordring, der også slår igennem i rundspørgen,” siger han.

Generalsekretær i Danmission, Jørgen Skov Sørensen, mener, at et tæt samarbejde mellem folkekirken og de frie folkekirkelige organisationer vil være til glæde og gavn for begge parter.  

”Kirken kan blive mere levende, aktiv og relevant for medlemmerne – og vi kan i fællesskab skabe større forståelse for og opbakning til mission som en del af vores fælles kristne opdrag,” lyder det fra Jørgen Skov Sørensen i rundspørgen.

Han peger også på, at Danmission med sin store erfaring indenfor internationalt, kirkeligt arbejde har noget at give kirkegængerne, som folkekirken ikke selv har mulighed for:

”Danmission lægger rammer til en kristen indsats, som folkekirken i sin organisatoriske form med sogn, provsti og stift ikke umiddelbart kan tilbyde.”

Hos Kirkens Korshær mener man, at et styrket samarbejde mellem organisationen og folkekirken kan være med til at sikre, at man når ud til flere af de mest udsatte mennesker i Danmark.

Generalsekretær i Kirkens Korshær Helle Christiansen peger, ligesom en række af de øvrige frie folkekirkelig organisationer, på, at man med fordel kunne arbejde på at højne vidensniveauet om de frie folkekirkelige organisationer i sognekirkerne landet over: 

”Menighedsrådene kunne introduceres til de frivillige folkekirkelige organisationers arbejde på de undervisningsdage, medlemmerne inviteres til. Ofte er der ikke viden om, at diakonalt folkekirkeligt arbejde drives af folkekirkelige organisationer i den udstrækning, det er tilfældet, det vil sige for anslået flere milliarder kroner årligt, som ikke er finansieret af kirkelige midler.” 

En gevinst for begge parter

Hans Raun Iversen mener også at et intensiveret samarbejde mellem folkekirken og de frie folkekirkelige organisationer vil være en gevinst for begge parter.

”Organisationerne har hver deres specifikke ekspertise, som man ikke har i de lokale sogne, men her har man til gengæld den lokale forankring, frivillige hænder og lokaler. Hvis man slår sig sammen, vil man simpelthen få et meget bedre arbejde i både kirken og organisationerne,” siger han.

Han peger på, at undersøgelser har vist, at der er et sammenfald mellem organisationernes arbejde og de ting, som man ønsker sig mere af i de lokale menighedsråd.

”Det viser sig, at man gerne vil arbejde mere med børn og unge, diakoni og indvandrere. Lige præcis de ting, som organisationerne har forstand på,” siger han.

Et eksisterende samarbejde om undervisning af børn og unge er Folkekirkens Nødhjælps Karavane, der hvert år besøger 10.000 konfirmander landet over for at holde foredrag om verdens fattigste menneskers vilkår. Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Hans Raun Iversen mener, at initiativet til et øget samarbejde bør tages af organisationerne, da de er mere bevægedygtige end folkekirken.

”Folkekirken er generelt svag med hensyn til ledelse og bevægelse. Jo højere op i hierarkiet man kommer, jo mere besværligt bliver det. Hvis tingene skal lykkes, skal de helst køre så decentralt som muligt. Det er en almindelig erfaring i folkekirken,” siger han

Han foreslår, at organisationerne prioriterer samarbejdet både økonomisk og i deres målsætninger.

”Man kunne give sig selv det benspænd, at halvdelen af organisationens aktiviteter skal foregår i samarbejde med mindst to eksterne samarbejdspartnere, der eksempelvis kunne være et sogn eller et provsti, men også kommunen eller en sekulær organisation. De kirkelige organisationer bliver bedre jo mere de samarbejder,” siger han.    

Sognegrænser og manglende kendskab kan være barrierer

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, mener, at de frie folkekirkelige organisationer er menighedsrådenes mest naturlige samarbejdspartnere inden for folkekirken.

Her må vi tilskynde menighedsrådene til at tage ansvar for de reelle kirkelige behov, der eksisterer, også selvom de ikke kan løses indenfor det enkelte sogn

Søren Abildgaard, Formand for Landsforeningen af Menighedsråd

”Det bør være helt naturligt, at et menighedsråd i deres målsætnings- og visionsarbejde også overvejer, hvem man samarbejder med i den lokale udøvelse af sognets kirkelige liv. Det kunne være at støtte FDF som har et fint børnearbejde i sognet eller KFUM og KFUK som har en konfirmandklub. Eller hvis den bedste mulighed for at drive et diakonalt arbejde ud fra kirken er ved at støtte en organisation, der har denne ekspertise,” siger han. 

Han peger på, at sognegrænserne kan udgøre en mulig barriere.

”Her må vi tilskynde menighedsrådene til at tage ansvar for de reelle kirkelige behov, der eksisterer, også selvom de ikke kan løses indenfor det enkelte sogn, men i stedet på tværs af sogne eller på provstiniveau og i samarbejde med andre,” siger han.

Endnu en barriere kan nogle steder være den sparsomme viden om mulighederne for et samarbejde. 

”Nogle organisationer har været bedre til at forankre sig lokalt end andre, og der findes masser af eksempler på godt og tæt samarbejde. Men mange af organisationerne kender menighedsrådene ikke fra sognets dagligdag eller de kender dem kun som nogle, man samler ind til,” siger han.

Landsforeningen af Menighedsråd til FKOF: Engager jer i menighedsråd

Søren Abildgaard peger på en oplagt mulighed, hvis organisationerne ønsker at gøre sig kendt i menighedsrådene.

”Man kunne fra organisationernes side tænke i at blive valgt ind i de lokale menighedsråd. Det tror jeg, man vil hilse velkommen mange steder,” siger han.

Det må være vores opgave i organisationerne at øge kendskabet i menighedsrådene, og her er det en oplagt idé at engagere sig lokalt i menighedsrådsarbejdet

Jonas Adelin Jørgensen, Formand for FKOF

Formand for FKOF og generalsekretær i Dansk Missionsråd, Jonas Adelin Jørgensen kalder dette forslag ”en fremragende idé”.

”Det må være vores opgave i organisationerne at øge kendskabet i menighedsrådene, og her er det en oplagt idé at engagere sig lokalt i menighedsrådsarbejdet. Der er mere brug for personlige relationer end endnu mere informationsmateriale,” siger han.  

FKOF

Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg er et netværk af 49 frie folkekirkelige landsorganisationer, der arbejder med børn og unge, undervisning, diakoni og mission i Danmark og internationalt.

FKOF´s formål er at drøfte spørgsmål af fælles interesse, at varetage medlemsorganisationernes fælles anliggender både over for offentlige myndigheder og på anden måde, samt at støtte enkeltorganisationer i deres interessevaretagelse, når fællesudvalget anmodes herom.

FKOF blev oprettet i 1949.

FKOF er ansvarlig for Folkekirkens vejledende indsamlingsliste.

Sådan gjorde vi

Kirke.dk kontaktede på mail samtlige FKOF's medlemsorganisationer ud fra den oplyste liste på FKOF's hjemmeside.

41 ud af 49 organisationer ønskede at deltage i rundspørgen. 

Kirke.dk spurgte organisationerne: Ønsker I et endnu tættere samarbejde med Folkekirken end I har allerede?

37 svarede ja. 4 svarede nej.