Fredsandagter nytter ikke, men de giver mening

Når vi beder for freden, så er det en ikke-handling, fordi vi vedkender os, at det ikke er os, der kan få freden til at indtræffe. Bøn er på den måde en slags afmagtens sprog, skriver Hans Nørkjær Franch

Hans Nørkjær Franch

Sognepræst

Det vigtigste ved at gå ind i kirkerummet er at blive sendt ud igen – men med ønsket om, at opholdet har givet lidt mere mod, lidt mere styrke og lidt mere fortrøstning på at møde det, som verden lader os lide under, skriver Hans Nørkjær Franch. Billedet er fra en gudstjeneste i Apostelkirken dedikeret Ukrainesituationen. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Til en kirkehistorielektion på teologistudiet, som efterhånden ligger nogle år tilbage, ytrede en af mine medstuderende den holdning, at vi til gudstjenesten gør en tjeneste som ”vi mennesker skylder Gud”.

Interesseret i hele artiklen?

Prøv Kirke.dk gratis i 14 dage

Log ind

Prøv Kirke.dk

Se forretningsbetingelserne for Kirke.dk

Interesseret i hele artiklen?

Flere artikler fra Kirke.dk