Forslag: Sæt menighedsrådene fri til de meningsfulde opgaver

DEBATINDLÆG: Er de administrative byrder blevet så tunge for menighedsrådene, at disse bør nedlægges? Nej, mener Thomas Bjerg Mikkelsen, som har tre bud på, hvordan menighedsrådet kan lette arbejdet, men bevare beslutningskompetencen

"Oplevelsen af handlekraft er vigtig for de fleste mennesker. Derfor er der næsten ikke noget mere demotiverende end at indgå i en sammenhæng, hvor der ikke er den nødvendige plads til at kunne træffe beslutninger,” mener Thomas Bjerg Mikkelsen.
"Oplevelsen af handlekraft er vigtig for de fleste mennesker. Derfor er der næsten ikke noget mere demotiverende end at indgå i en sammenhæng, hvor der ikke er den nødvendige plads til at kunne træffe beslutninger,” mener Thomas Bjerg Mikkelsen. Foto: Niels Åge Skovbo, Fokus

Lav valgdeltagelse, for få villige kandidater, manglende professionalisme og for meget bureaukrati.

De negative fortællinger om folkekirkens menighedsråd er mange og desværre ikke uden berettigelse. Det får nogen til at spørge, om menighedsrådene overhovedet er en tidssvarende ordning.

I et velskrevet debatindlæg i Jyllands-Posten den 15. august argumenterer Hans Jørgen Hansen fra Engesvang Menighedsråd for at nedlægge menighedsrådene.

Han synes, at kravene til økonomistyring, arbejdsgiverforpligtelse og bygningsvedligeholdelse er blevet for store. Desuden søger folk i dag til den kirke, hvor de føler sig hjemme, og det er ikke nødvendigvis der, hvor de bor.

Og når man tager de to forhold i betragtning, giver det bedre mening at slå administrationen sammen i større enheder og lade dem, som aktivt har valgt en kirke til, tage sig af dens indre liv.

Analysen er ikke helt skæv, men løsningen er jeg ikke enig i.

Uden et demokratisk valgt menighedsråd ville vi hurtigt ende i en situation, hvor præster, jurister og andre embedsfolk kommer til styre kirken.

Det vil gøre folkekirken, som i udgangspunktet er tænkt som en ”menighedskirke” med høj medlemsindflydelse, til en stor offentlig sektor, som styres af præster, jurister og embedsfolk.

Løsningen kan derfor aldrig blive at fjerne menighedsrådene, men der forestår ganske rigtigt en stor opgave med at sætte rådene fri til at løse mere meningsfulde opgaver, som appellerer til frivillighed.

De fleste vil gerne være med til at skabe ”mening”, mens de færreste motiveres af uoverskuelige og krævende administrative opgaver. Desuden har jeg selv engang erfaret, hvor vanskelig det kan være at passe opgaven ind i et travlt arbejdsliv og ophængt familieliv.

Lad mig derfor komme med tre bud på, hvordan det faktisk kan blive muligt at gøre menighedsrådet til en overkommelig og spændende opgave:

1. Ansæt en fælles administration i provstiet

I 2009 blev ”Kirkernes Hus etableret som et samarbejdsprojekt på tværs af sognene i Fredericia provsti. Kirkernes Hus omfatter fælles kirkegårdsadministration for de fleste kirkegårde i provstiet, fælles regnskabskontor for samtlige kirkekasser, personaleadministration og som det nyeste tiltag fælles personregistrering for 9 af provstiets sogne 10 sogne.

Huset ledes af en fælles bestyrelse, hvor samtlige menighedsråd er repræsenteret. Det er altså menighedsrådene, der ejer kontoret, som rådgiver, bistår og aflaster i forhold til administrativt arbejde.

Når der opstår faglige konflikter, fungerer Kirkernes Hus som bisidder og forhandler med de faglige organisationer sammen med menighedsrådet. Kontorets opgave er med andre ord at servicere, rådgive og bistå uden at fjerne beslutningskompetencen fra menighedsrådene.

Da kontoret blev etableret, var der nogen steder skepsis i forhold til initiativet, fordi menighedsrådene var bekymret for at miste indflydelse. I dag kan man næppe finde et menighedsråd i provstiet, som vil undvære ”Kirkernes Hus”.

Derfor vil jeg foreslå, at man i alle provstier går efter at finde lignende modeller, hvor flere administrative funktioner kan uddelegeres, samtidig med at beslutningskompetencen fastholdes i menighedsrådene.

2. Lad altid opgave og ansvar følges ad

Oplevelsen af handlekraft er vigtig for de fleste mennesker. Derfor er der næsten ikke noget mere demotiverende end at indgå i en sammenhæng, hvor der ikke er den nødvendige plads til at kunne træffe beslutninger. Det skal være muligt at få ideer omsat til handling.

Derfor er det vigtigt, at grundholdningen altid er, at menighedsrådet i udgangspunktet skal bakke op om de indstillinger, som for eksempel kommer fra et underudvalg.

Selvfølgelig skal der være plads til modspil, kvalitetssikring og et kvalificeret ”nej”, men når opgaven først er defineret og delegeret, handler det først og fremmet om at bakke op med råd, vejledning og hjælp.

3. Tænk positivt om bureaukratiet

I folkekirken kan man let støde ind i bureaukratiske barrierer. Jeg medgiver også, at folkekirken trænger til at få luget ud i træge arbejdsgange og unødvendige regler.

Bureaukrati udgør imidlertid et fundament i den offentlige forvaltning, og er meningsfuldt med til at sikre grundlæggende rettigheder og værdier.

Mødereferater og procedureforskrifter sikrer, at der bliver truffet afbalancerede og afrundede beslutninger, som i sidste ende sikrer vores folkekirkelige demokrati.

Derfor er bureaukrati nødvendigt og noget, som vi i udgangspunktet bør værdsætte. Samtidig skal vi turde gå offensivt til det.

At indtage en offensiv tilgang til bureaukrati handler ikke om at omgå regler og systemer, men om at bruge dem menighedsfuldt.

Det indebærer, at man ikke tolker reglerne for snævert, er risikovillig, stoler på egne vurderinger og egen formåen, optræder beslutsomt, stiller krav og tager de nødvendige konflikter.

Thomas Bjerg Mikkelsen er leder af Menighedsfakultetet