Arbejdsmiljøet i folkekirken har det rigtig dårligt. Det indtryk står man tilbage med efter de seneste måneders intense debat om emnet.
Nu har protesten så bredt sig til en ny gruppe, nemlig menighedsrådsmedlemmerne. I Facebookgruppen “Vi vil bryde tavsheden - bedre arbejdsmiljø i folkekirken,” argumenterer Mogens Slot Nielsen, menighedsrådsformand i Tune på Sjælland, således for, at menighedsrådsmedlemmernes arbejdsmiljø også bør debatteres.
Når det går galt, går det rigtig galt
“Spørgsmålet er, om vi overhovedet har kræfterne til at løfte de opgaver, vi har. Der ligger nemlig mange opgaver på vores skuldre, og der er ikke et eneste menighedsråd, der ikke synes, de har for meget,” som Mogens Slot Nielsen sammenfatter kritikken overfor Kirke.dk.
“Det konkrete problem er, at man bliver leder i en virksomhed, hvor man ikke er til stede i det daglige. Det er ligesom at være dommer til fodboldkamp, man ikke overværer.”
“Den eneste ledelsesform, der virker, er selvledelse. Når det går godt, er det rigtig godt. Men når det går galt, går det rigtig galt. Vi løfter mere, end vi burde og vi mangler en folkekirkelig forvaltning, der kan hjælpe os.”
Ifølge Mogens Slot Nielsen er der en lang række opgaver, der presser menighedsrådet og dermed påvirker deres arbejdsmiljø negativt.
“Hvorfor skal vi være med til at kontrollere præsteboligerne? Et andet eksempel: Vi skal selv lave vores regnskaber, men samtidig er det centralt bestemt, hvordan vi skal gøre det. Man kan sammenligne det med IT. Det er centralt styret, og det burde regnskab også være.”
Endelig er der “elefanten i rummet,” som Mogens Slot Nielsen formulerer det.
“Man påtager sig ledelsen af en virksomhed, man ikke kender noget til. Det er her, diskussionen bliver svær, men nødvendig. Hvad gør det ved kirken? Bliver det en statskirke, hvis man fjerner ledelsen fra det lokale niveau? Kan vi som menighedsråd løfte de magtbeføjelser, vi har fået? I andre firmaer ville man tale med HR om dette.”
Arbejdsmiljø gælder også menighedsrådet
Hidtil har der været fokus på især præsterne, men efterhånden også de øvrige faggrupper. Oplagt, mener Mogens Slot Nielsen. Men tiden er altså nu kommet til at udvide fokus til 360 grader, mener menighedsrådsformanden.
“Jeg får penge for at være formand, kontaktperson og kasserer, og det er et job, der er i den grad er defineret af regler om, hvad jeg skal og må. Derfor kan man i høj grad tale om arbejdsmiljø for menighedsrådsmedlemmer. Især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.”
“Jeg skal løfte opgaven som leder, og har nogle beføjelser og noget ansvar. Ligesom jeg deltager i samtaler i stiftet og i Kirkeministeriet, hvis fagforeningen vil have det. Jeg skal således stå til regnskab for de ansattes arbejdspladsvurdering (APV). Men hvordan ser min APV ud?”
“En kongstanke for mig er at indføre APV for menighedsrådsmedlemmer. Det kunne for eksempel være en HR-konsulent i provstiet eller stiftet, der havde samtalen med mig. Eller det kunne være FAR (Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, red.), der sendte nogle konsulenter ud. Eller det kunne være et spørgeskema med en eventuel opfølgende samtale.”
Politikerne må på banen
I debatten om arbejdsmiljøet er der flere gange blevet henvist til Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning som en del af løsningen. At permanentgørelsen af institutionen i 2022 er et skridt i den rigtige retning. Mogens Slot Nielsen er dog ikke enig, da FAR har for få ressourcer og slet ingen beføjelser.
Løsningen skal i stedet komme et andet sted fra, mener han.
“Vejen frem er politisk. Kirkeministeren har åbnet godt op for Katrine og de øvrige præster og sagt, at redskabet er ikke at springe strukturen i stykker med det samme. Svaret er derimod at føre en forpligtende samtale om, hvad vi skal gøre anderledes.”
“Hvis vi skal holde fast i det to-delte system, hvordan kan vi så forpligte os på hinanden og få en ledelse, der når hele vejen rundt? Er det for eksempel rimeligt, at man kan gå lige ind fra gaden og blive leder? Jeg er her ikke for at være leder, men for at være med til at lave kirke.”
“På den anden side: Hvis man udvander menighedsrådet for meget, får man en model, folk ikke gider bruge deres tid på. Så der skal stadig være magt, men den skal fordeles anderledes. Så det bliver til reel ledelse.”
Vi har brug for en lederuddannelse
Mogens Slot Nielsen er blot den seneste, der har meldt sig på banen i arbejdsmiljødebatten. Han mener dog ikke, han dermed skader mere, end han gavner.
“Vi er forbi det punkt, hvor vi skræmmer potentielle nye ansatte og menighedsrådsmedlemmer væk. Fordi det allerede ulmer så meget. Det kan godt være, vi hvirvler noget støv op her og nu, men på den lange bane er det til det bedre.”
“Der er ingen onde mennesker, men forskellige løsningsmodeller. Vi har for eksempel brug for en lederuddannelse. For selvom du er en god teolog, er du ikke nødvendigvis en god leder. Så præster, der skal være leder, skal have en uddannelse. Ligesom menighedsrådsmedlemmerne.”
“Når det virker, er det smukt i folkekirken. Men når det ikke gør, er det meget skidt.”
"Vi vil bryde tavsheden"
I efteråret 2021 skrev 49 præster under på en erklæring om, at de ville bryde tavsheden om et dårligt arbejdsmiljø i folkekirken. I løbet af de følgende måneder skrev op mod 200 præster under. Det førte til stor debat og i februar 2022 mødtes talspersoner for præstegruppen med kirkeministeren.
Protesten spredte sig til andre faggrupper og truede i marts 2022 sammenholdet i Facebookgruppen “Vi vil bryde tavsheden - bedre arbejdsmiljø i folkekirken," der har fungeret som samlingssted for protestbevægelsen.
Overfor Kirke.dk sagde Lars Sardemann, organist i Lindevang Kirke på Frederiksberg og tillidsmand for organisterne i Københavns Stift, at debatten i for høj grad fokuserede på præsterne og ikke tog højde for de øvrige faggrupper. Derfor forlod han Facebookgruppen.
I et opslag i Facebookgruppen den 29. marts 2022 lancerede menighedsrådsformand i Tune Mogens Slot Nielsen – på vegne af "en gruppe af menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer" – en ny underskriftsindsamling, hvor "menigheder, medarbejdere og præster" opfordres til at skrive under på kravet om et bedre arbejdsmiljø i folkekirken.