For ikke længe siden kunne man opleve kontrasten mellem livet i levende live, ”IRL”= In Real Life, i modsætning til den digitale fantasiverden.
På under to uger har denne opfattelse ændret sig. Folkekirken, som sjældent er first mover på det digitale område, har især på græsrodsplan kastet sig ud i storstilede streaminger af gudstjenester på diverse sociale platforme. Det er mange lokale præster og frivillige, som har taget ansvar for en situation, som formentlig er en af de største almenmenneskelige og eksistentielle kriser i nyere tid. Kirken lod ikke sin flok i stikken. Næste spørgsmål er, hvor dette vil føre hen?
I Italiens udgangsforbudsplagede kulturbyer har et nyt fænomen bredt sig: At synge og musicere fra altanerne med sine naboer. Et så smukt udtryk for den menneskelige sjæl, som vil hinanden. Ud fra et medieanalytisk perspektiv interessant, at disse indslag af håb i en gold hverdag, udsendes til hele verden på Facebook og Twitter. Og dermed er med til at løfte det kollektive, europæiske tungsind (her bortses fra Sverige, udødelige teenagere og hipstere) og tænde håbets og fællesskabets flamme. Tak, Italien!
I disse timer er der ved at danne sig digitale netværk i mange kirkelige og almenfolkelige sammenhænge. Internationalt springer en tanke uden videre over Atlanten eller Stillehavet. På få sekunder aktiveres mødet mellem mennesker, som i den nugældende situation aldrig vil mødes og give hinanden et varmt og kærligt kram.
På det kuriøse og dog sårbart menneskelige plan, forlyder det at sexindustrien oplever fornyede længsler. Ikke på lagnerne, men på de digitale platforme. Frygten og lysten kolliderer, og selv husarerne erkender, at en skærm kan være den korteste afstand mellem to mennesker.
Det digitale fjernvær er det nye normale. For børnene, som ikke kan komme i skole, for studerende, for medarbejdere på hjemmearbejde, for den, som bor alene, om ikke længe måske for de ældre på plejehjemmet. Og i landets kirker. Vi gennemgår i disse dage en kulturel metamorfose, hvor det digitale ikke er i konkurrence med det menneskelige nærvær. Det digitale kan måske blive redningen for det menneskelige nærvær?
Europa vil i de kommende måneder udvikle sig til et eksperimentarium for menneskeligt nærvær, fravær og fjernvær. Hvor er vi på vej hen? SOS. Save Our Souls.
Christian Grund Sørensen er post.doc. ved Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, præst i folkekirken, og kommentator i kultur og digitale teknologier.
