Peter Birch, formand for provsteforeningen og præst ved Hellerup Kirke, vil være biskop over Helsingør Stift. Det bekræfter han overfor Kirke.dk.
Selvom valget ikke officielt er udskrevet endnu, har Peter Birch som den første meldt ud, at han går efter at blive Helsingør Stifts næste biskop. Det sker efter, at han har holdt møde med en gruppe, der har opfordret ham til at stille op. Ifølge Peter Birch er gruppen så stor, at han straks ville kunne indlevere en liste med de nødvendige minimum 75 stillere, hvis valget blev udskrevet i morgen.
”Helsingør Stift er landets største stift, og det er en stor opgave. Derfor er det vigtigt, at biskoppen har administrativ forståelse, kan tænke strategisk, også i forhold til de forandringer, der sker i befolkningssammensætningen og i forventningen i til folkekirken, og ikke mindst skal biskoppen kunne samle folk om at finde konkrete løsninger. Det er opgaven for en biskop i det store, og det er det, jeg har gjort som provst i det mindre.”
Sådan begrunder Peter Birch, hvorfor han er den rette til at være den næste biskop over Helsingør Stift.
Grundtvigsk midtbanekandidat
Det organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige fylder meget i stillingen som biskop. Men man må også have et teologisk ståsted, og her betegner Peter Birch sig selv som en grundtvigsk midtbanekandidat.
”Helsingør Stift er et teologisk stort og mangesidet stift, hvor man finder alt lige fra Luthersk Mission og Indre Mission til mange varianter af det folkekirkelige. Som biskop vil det være vigtigt for mig at have sans for denne store diversitet.”
Det er således vigtigt, mener Peter Birch, at biskoppen på den ene side er rummelig, men på den anden side også kan sætte grænser.
”Som biskop skal man ikke anlægge sit eget teologiske ståsted som målestok for andres måde at være kirke på. I stedet skal man skal kunne rumme og favne den bredde, der er folkekirkens styrke. Det er dog ikke ensbetydende med, at biskoppen ikke skal have en mening. Biskoppen skal nemlig kunne gribe ind, når der skal drages grænser i forhold til, hvad vi kan acceptere som folkekirkens tros- og bekendelsesgrundlag. Og biskoppen skal være en opmærksom og nærværende samtalepartner i den teologiske samtale.”
Folkekirken skal have fokus på samskabelse
Et af de emner Peter Birch er optaget af som provst, og som også vil være et emne, hvis han bliver valgt til biskop, er, hvordan folkekirken i højere grad kan skabe bro til det omkringliggende samfund.
”Et vigtigt begreb for folkekirken i de her år er samskabelse, at folkekirken forstår sig som en medspiller og medskaber i det lokale samfund. Andre institutioner er begyndt i højere grad at se på folkekirken med en forventning om, at vi træder frem. Det kan være i forhold til skole, dannelse, etik og opbygning af lokale fællesskaber.”
Denne positive forventning til folkekirken viser sig også i forhold til et af tidens store samtaleemner, klimadebatten.
”Som menighedsråd og sognekirke har vi den samme forpligtigelse som resten af samfundet. Som de forbrugere og arbejdsgivere vi er, skal vi vedkende os vores medansvar. Den grønne dagsorden, der optager alle, skal vi også være med til at løfte.”
Der skal gøres noget ved præstemanglen
Der mangler præster i folkekirken. Et problem Peter Birch, som formand for provsteforeningen, allerede nu arbejder på at være med til at løse og noget, han også vil fokusere på, hvis han bliver biskop.
”Det er et massivt problem, hvor der skal gøres flere ting. Vi skal for eksempel have gjort noget ved folkekirkens image som arbejdsplads. Arbejdsmiljøet på folkekirkens arbejdspladser kan og skal forbedres. Det vil have en positiv, afsmittende effekt på muligheden for at rekruttere præster og andre faggrupper.”
Desuden kan det blive nødvendigt at gentænke arbejdsfordelingen i sognene, mener Peter Birch.
”Bekendtgørelsen for kirke- og kulturmedarbejdere er netop blevet revideret. Vi må se, hvad det fører med sig. Men det kan da godt være, man på et tidspunkt skal se på en ny fordeling af præsternes opgaver og undersøge, hvorvidt blandt andet kirke- og kulturmedarbejdere kan hjælpe til med mere.”
Endelig bør der ses på præsternes pensionsalder og muligheden for at etablere en teologisk tillægsuddannelse, mener Peter Birch.
”Det kan også blive nødvendigt at se på, hvordan vi holder lidt længere på præsterne. Mange går nemlig på pension, når de er omkring 65. Hvis bare de ville blive lidt længere, ville det være godt.”
Vigtige debatemner venter
Der er over et år til, at den næste biskop over Helsingør Stift indsættes, og endnu er Peter Birch den eneste officielle kandidat.
Det er derfor for tidligt at afgøre, hvilke temaer, der vil præge valgkampen. Men Peter Birch mener, der er flere ting, der bør diskuteres.
”Et vigtigt emne er, hvordan menighedsrådenes placering mellem frivillighed og forvaltning bedst balanceres. Menighedsrådene stilles i disse år over for nogle voldsomme forvaltningsmæssige krav. Samtidig skal vi fastholde muligheden for, at engagerede mennesker stadig kan tage del i arbejdet.”
”Et andet emne, der er værd at diskutere, er, hvordan vi skaber kontakt til de dele af befolkningen, der ikke er medlemmer af folkekirken. Religionsmødet og folkekirkens tilstedeværelse i lokalmiljøet er således meget vigtige emner.”
”Endelig er det vigtigt at få diskuteret, hvordan vi bruger andre former for forkyndelse end ordforkyndelse. Der ligger meget forkyndelse i nærvær, i diakoni, i arbejdet med sorggrupper og eksistenssamtaler. Det er vigtigt at skabe mødesteder for samtalen om liv, tro og eksistens. Folkekirken kan nemlig bidrage med et andet perspektiv end det, andre kommer med.”
Kirke.dk har været i kontakt med flere andre personer, som kilder i Helsingør Stift nævner som mulige kandidater, men ingen af disse har ønsket at kommentere.
Bispevalg
Biskopper i folkekirken bliver kongeligt udnævnt efter et valg i stiftet.
For at kunne udnævnes til biskop skal personen være teologisk kandidat fra et dansk universitet og i øvrigt opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken.
En kandidat skal have mellem 75 og 150 stemmeberettigede personer som stillere.
Valget ledes af en valgbestyrelse, som består af tre medlemmer af et provstiudvalg i stiftet. Valgbestyrelsen vælges på et møde mellem en repræsentant for hvert provstiudvalg i stiftet.
Stiftsadministrationen er sekretariat for valgbestyrelsen.
Stemmeafgivningen foregår ved urafstemning.
Hvis der kun er opstillet to kandidater, skal kirkeministeren indstille den kandidat, som får flest stemmer, til kongelig udnævnelse.
Hvis der er opstillet tre eller flere kandidater, skal kirkeministeren indstille en kandidat, som har fået over halvdelen af de afgivne stemmer, til udnævnelse. Hvis ingen kandidat får over halvdelen af stemmerne, foretages der et omvalg mellem de to kandidater, som har fået flest stemmer. Den kandidat, som får flest stemmer i anden valgrunde, skal af kirkeministeren indstilles til kongelig udnævnelse.
Stemmeberettigede er medlemmer af stiftets menighedsråd, tjenestemandsansatte præster samt overenskomstansatte præster, hvis ansættelse har en varighed af et år eller. Desuden har repræsentanter for valgmenigheder, der har hjemsted i stiftet, og valgmenighedspræster, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed i stiftet.
Kilder: Kirkeministeriet, Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning samt Bekendtgørelse om bispevalg