Fagforeningsformand: For mange menighedsråd glemmer at aftale honorar med vikarer

DEBAT: Dansk Kirkemusiker Forening får dagligt henvendelser fra kirkemusikere, der har vikarieret, uden at menighedsrådet har indgået en aftale med vedkommende, skriver formand for Dansk Kirkemusiker Forening i debatten om vikarernes løn

Naturligvis er hverken arbejdsgiver eller -tager bundet af vejledende vikarsatser. Men når menighedsrådene bliver belært af provstierne om at bruge ”de gældende satser”, er det i direkte strid med muligheden for at skabe fri løndannelse, skriver David Danholt, for mand for Dansk Kirkemusiker Forening.
Naturligvis er hverken arbejdsgiver eller -tager bundet af vejledende vikarsatser. Men når menighedsrådene bliver belært af provstierne om at bruge ”de gældende satser”, er det i direkte strid med muligheden for at skabe fri løndannelse, skriver David Danholt, for mand for Dansk Kirkemusiker Forening. Foto: Kåre Gade

I den åbne og saglige debats ånd vil jeg takke Inge Kjær Andersen fra Landsforeningen af Menighedsråd for hendes responsmit debatindlæg.

Men jeg bliver også nødt til at dementere, at der er tale om påstande fra min side: Det er ene og alene veldokumenterede og faktuelle beskrivelser, som jeg bruger til at klarlægge forholdene for kirkemusikervikarer. Dansk Kirkemusiker Forening ingen interesse i at rejse en debat på baggrund af fiktive forhold.

Jeg bør også for god ordens skyld erindre Inge Kjær Andersen om, at jeg som nytiltrådt formand for Dansk Kirkemusiker Forening tilbød at holde et oplæg om kirkemusikernes kompetencer, ressourcer og rettigheder på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde. Det var der desværre ingen interesse for.

At hverken arbejdsgiver eller -tager er bundet af vejledende vikarsatser ligger i sagens natur i begrebet ”vejledende”. Men når menighedsrådene bliver belært af provstierne om at bruge ”de gældende satser”, er det i direkte strid med muligheden for at skabe fri løndannelse.

Det må desværre også konstateres, at Landsforeningen af Menighedsråd kun i ringe grad har held med at vejlede menighedsrådene om pligten til at aftale honoraret med vikaren, inden vikarieringen påbegyndes.

Det er et omfattende problem, at det ikke sker. Dansk Kirkemusiker Forening får dagligt henvendelser fra kirkemusikere, der har vikarieret uden at få oplyst, at parterne skal indgå en aftale. Og lad mig i den forbindelse takke de menighedsråd, der godt kan finde ud af at oplyse vikaren herom og indgå i en dialog med den pågældende.

Inge Kjær Andersen efterlyser en anerkendelse af Landsforeningen som menighedsrådenes repræsentant på arbejdsgiverområdet. Hvis Landsforeningen af Menighedsråd var forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation, ville Dansk Kirkemusiker Forening selvfølgelig anerkende dette. Men det er ikke tilfældet.

Menighedsråd kan i henholdt til Organisationsaftalen (vores overenskomst) uddelegere forhandlingsretten i særlige tilfælde til andre. Når dette sker, har vi uden undtagelser anerkendt det.

Det gør vi såmænd også, når menighedsråd overdrager relevante forhandlinger til andre private instanser, eller provstiers personalekonsulenter og lignende. Vi har ikke udfordret overenskomsten på dette eller nogen andre områder.

David Danholt er formand for Dansk Kirkemusiker Forening
 

Missing indholdselement.