Fagforeninger er glade for lokal ledelse, men ønsker mere uddannelse til kontaktpersonen

Kirkelige fagforeninger er glade for kontaktpersonsordningen, fordi den sikrer tæt kontakt mellem menighedsråd og ansatte, men de efterlyser mere professionalisme og ledelseserfaring

Der er bred enighed blandt kirkefunktionærernes faglige organisationer om, at det er godt med en kontaktperson, der er forankret i menighedsrådet - men det kan give samarbejdsvanskeligheder, hvis ikke vedkommende har forstand på ledelse. Billedet er fra Landsforeningen af Menighedsråds frivillige lederuddannelse.
Der er bred enighed blandt kirkefunktionærernes faglige organisationer om, at det er godt med en kontaktperson, der er forankret i menighedsrådet - men det kan give samarbejdsvanskeligheder, hvis ikke vedkommende har forstand på ledelse. Billedet er fra Landsforeningen af Menighedsråds frivillige lederuddannelse. Foto: Iben Gad/Kristeligt Dagblad

Det går overvejende godt. Det er den generelle konklusion på kontaktpersonsordningen fra kirkefunktionærernes faglige organisationer. Dog følger herefter et men. For der opstår indimellem også problemer, når man sætter et menighedsrådsmedlem til at varetage personaleledelsen. 

Ifølge Karin Schmidt Andersen, der er formand for Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), så er det positivt, at kontaktpersonen er forankret i menighedsrådet. Samtidig kan netop det også give store udfordringer, idet kontaktpersonen ikke er professionel og som oftest ikke har erfaring med administrativt arbejde eller ledelse generelt. 

Det er Jens Zorn Thorsen, formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, enig i. 

”Det afhænger meget af kontaktpersonens baggrund – har vedkommende en ledelsesbaggrund, så er der sjældent problemer. Men er det ikke tilfældet, så kan det give problemer i forhold til samarbejdet med de ansatte”, siger han. 

Upraktisk med fraværende ledelse 

Kontaktpersonen er ikke ansat som en fast medarbejder, men er valgt af menighedsrådet til at varetage opgaven omkring personaleledelse. Det betyder, at kontaktpersonen ikke har sin daglige gang på arbejdspladsen, og det gør det vanskeligt at have fingeren på pulsen, mener kirkefunktionærernes faglige organisationer.

Merete Brautsch Sand, formand for Dansk Kirkemusiker Forening, kalder det "upraktisk" at have en fraværende ledelse. Samtidig fremhæver hun, at det er en fordel, at der er én enkelt person fra menighedsrådet, man som ansat kan henvende sig til, og siger, at i dag er alle "kun en mail væk". 

Nogle af de større sogne har valgt at ansætte en HR-konsulent til at varetage den daglige ledelse i stedet for kontaktpersonen. Men det er ikke den rette vej at gå, mener Ingrid Bartholin Gramstrup, formand for Organistforeningen.

Hun mener, at forankringen i det lokale menighedsråd skaber en anden nærhed i kontakten med arbejdspladsen, hvor man med en professionel HR-medarbejder skaber en større afstand mellem ledelse og ansatte. 

”Kontaktpersonens opgave er meget, meget vigtig. Det er menighedsrådets bindeled til de ansatte”, siger hun. 

Gør de ansatte til en del af uddannelsen

Landsforeningen for Menighedsråds lederuddannelse bør være obligatorisk for kontaktpersoner. Det mener Ingrid Bartholin Gramstrup. For hende er det vigtigt, at kontaktpersonen er klædt på til opgaven som personaleleder, og til at varetage alt fra ferieplanlægning, til ansættelser og MUS-samtaler.  

Men det mener Landsforeningen for Menighedsråd ikke er vejen frem. 

"Obligatoriske kurser for demokratisk valgte er ikke noget, vi har tradition for. Vi tror ikke, at tvang er vejen frem", siger Inge Kjær Andersen, der er næstformand for landsforeningens bestyrelse.

Hun fortæller, at ledelseskurserne er fuldt bookede, og at der er stor søgning til dem og tilføjer, at hvis man gør kurset obligatorisk, så vil der sidde nogen, der allerede har en ledelsesbaggrund, for hvem kurset ikke vil være relevant. 

Gert Rhinstrøm Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening, er glad for, at der udbydes en lederuddannelse, men han efterlyser, at landsforeningen inviterer nogle kirkefunktionærer med, så kontaktpersonerne kan få en førstehåndsberetning om, hvad det vil sige at være medarbejder i folkekirken. 

”Menighedsrådsmedlemmerne kender til facaden, men de ved ikke nødvendigvis, hvad det konkret vil sige at have folkekirken som sin arbejdsplads bag ved facaden. Det ved kun kirkefunktionærerne, som arbejder med det i det daglige”, siger Gert Rhinstrøm Schmidt.