Et trist farvel til en funklende stjerne

Den 29. december valgte Dina Al-Erhayem at sige farvel til livet efter lang tids psykiske udfordringer. Hun blev 44 år.

Det er et stort tab, ikke alene for familien, de utallige venner, men også for kristendommen i Danmark. Dina evnede som få at samle mennesker på tværs af alle modsætningsforhold om det, som er væsentligt og essentielt. 

Det lå ikke i kortene, at Dina skulle blive en vigtig stemme for kristendommen. Hun voksede op i vanskelige kår i en familie, hvor hendes far havde vendt islam ryggen og ikke troede på religion i det hele taget. 

Hun valgte i en ung alder at blive skuespiller, men der skulle adskillige forsøg til, før det lykkedes at komme på skuespillerskolen. Efter endt uddannelse var der rigeligt med muligheder hos flere teatre, der så talentet i den unge pige. Men guld, glimmer og berømmelse har aldrig været det vigtigste for Dina. 

Hun søgte mere essentielt. Det førte til en kort flirt med Scientology, senere en længerevarende relation med Vækstcenteret, et buddhistisk inspireret retrætested. Samtidig havde hun fået øjnene op for kristendommen og kom fast i Kirken i Kulturcenteret, én af Københavns store frikirker. Det førte med tiden til et skarpt brud med Vækstcenteret og en klar stillingtagen til, at hun var kristen og kun det. 

Dinas karriere fik et boost, da hun kørte programmerne ”Dinas date” på DR, hvor hun ”datede” kendte danske mænd og fik dem til at åbne op for nye og dybere sider af sig selv. Evnen til at få mennesker til at åbne sig tog hun med over i programserien ”Univers”, også på DR. 

Men Dinas store indflydelse kom ikke gennem hendes programmer, men gennem den måde, hun mødte mennesker, som hun stødte ind i. Hun kunne blive venner med alle, og så altid det gode i den enkelte. Det lune smil, glimtet i øjet, varmen, humoren, de skæve vinkler – det var Dina. Hun formåede at møde mennesker med en sådan ægthed og indlevelse, at mennesker ikke kunne andet end at åbne op. 

Hendes enorme vennekreds talte mennesker fra alle sfærer af samfundet. Politikere, journalister, skuespillere, sangere og alle mulige andre. Det gjorde ingen forskel, hvem du var, men hun havde et oprigtigt brændende ønske om at dele troen på Jesus med så mange som muligt. Hun bad med mennesker, delte tro, holdt hånd med dem, der oplevede svære tider, grinte og var der bare.

Det er ikke så få af Danmarks kendte, som i en samtale med Dina har hørt om troen på Jesus Kristus.

Hun startede senere en foredragsserie ”Fra ateist til kristen”, hvor hun rejste land og rige rundt. Som i alle aspekter af Dinas liv evnede hun at favne bredt på tværs af alle modsætninger. De missionske dele af folkekirken elskede hende. De grundtvigske gjorde det samme. Og frikirkerne og agnostikerne og alle andre, der lyttede til hende. De blev grebet af hendes ægthed og den tro og inderlighed, hun bar med sig. 

Det var ikke anmassende, når hun talte om troen på Jesus og Helligåndens nærvær, men en så ægte invitation, at du ikke kunne sige nej. 

Sideløbende med hendes stærke tro var der dog også én smerte af angst og mørke, der især i de senere år tærede på hende. Selvom hun var god til at række ud efter hjælp, og mange støttede hende på forskellig vis, så rakte det ikke i kampen mod det mørke, som psyken nogle gange kan bringe med sig. 

Trods familien og nære venners ihærdige kamp, blev hun før jul udskrevet en uge efter et tidligere selvmordsforsøg. Det er nu familiens ønske, at Dinas død må kaste lys på, hvordan vi kan hjælpe mennesker, der i en periode af deres liv er selvmordstruede. 

Vi har mistet en funklende stjerne. Hendes tro funkler dog videre i mange mennesker liv. Og selv har hun fundet hvile i Jesu arme, som hun elskede så højt. 

Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet og præst i Kirken i Kulturcenteret. Han forestår begravelsen, som finder sted lørdag den 4. januar klokken 13:30 fra Kirken i Kulturcenteret, Drejervej 15, 2400 Kbh NV.