Dommer til natkirkepræst i byretten: "Du skal tale sandt"

Under retsmøder i Københavns Byret argumenterer præster og menighedsråd for, at natkirke er en gudstjeneste. Koda kalder arrangementerne for koncerter og kræver vederlag

Trinitatis Kirke er sammen med domkirken i København trukket i rettet af Koda, som mener, at kirkernes natkirkegudstjenester ikke er gudstjenester - og at kirkerne derfor skal betale afgift til komponisterne. Her spiller Frost, Williams & Co spiller i Trinatis Natkirke i forbindelse med Vinterjazz 2017. Foto: Foto: Torben Christensen/Scanpix 2017

Dommer Kirsten Schmidt kigger ned på præsten, der sidder i vidneskranken.

"Du skal huske, at du har pligt til at svare på spørgsmålene, og at du skal svare sandt." 

Natkirkepræsten Anne Edmond Pedersen har taget plads i stolen på midten af gulvet, mellem anklager og forsvarer i Københavns Byret. Hun skal redegøre for, at hendes arrangementer indeholder tilstrækkeligt med religiøst indhold til, at retten vil betragte det som en gudstjeneste. 

"Jeg starter altid med at sige 'Velkommen til gudstjeneste i natkirken'," forklarer hun. 

Forsvarer natkirke med prædikener

Anne Edmond Pedersen er præst ved Trinitatis Kirke, der er blevet sagsøgt af rettighedsforeningen Koda. Sammen med Vor Frue Kirke er de to kirker i København blevet hevet i retten for at have nægtet at betale vederlag for den musik, der bliver afspillet under natkirke-arrangementer. 

Sagen handler om et udestående på knap 80.000 kroner, men for kirkerne handler det om meget mere end at skulle betale cirka 500 kroner til Koda, hver gang der bliver afholdt natkirke. 

Det handler om retten til at definere, hvad der kan betragtes som en gudstjeneste. 

"Jeg har taget nogle af de prædikener med, som jeg har holdt i natkirken," fortsætter Anne Edmond Pedersen i Københavns Byret. 

Hun bøjer sig ned efter sin sorte læder-skuldertaske, finder en stak papirer frem.

"Vi skal ikke have flere papirer bragt frem i den her sag," kommer det fra dommer Kirsten Schmidt, der sidder alene og noterer på podiet. 

Koda henviser til dom mod pornobiograf

Dommeren lægger en hånd på den kaffekop-høje bunke papirer, der allerede knytter sig til sagen: Henvisninger til en finsk komitébetænkning fra 1963, en bekendtgørelse om ophavsret på tysk og beskrivelsen af en dom mod indehaveren af en pornobiograf. 

Sagen om pornobiografen er fra 1982, og er et af de eksempler, som Koda hiver frem i retten. 

"Uden sammenligning med folkekirken i øvrigt," tilføjer advokat Peter Schønning.

Biografindehaveren blev dømt til at betale afgift til Koda, idet Landsretten formodede, at der blev spillet beskyttet musik under fremvisningerne, selv om ejeren ikke ville oplyse navnene på musikerne.

Forsvarsadvokat advarer mod folkekirkelig spændetrøje

Helt anderledes forholder det sig i sagen mod folkekirken. Her erkender begge kirker, at de ofte inviterer kunstnere til at fremføre deres værker under natkirke-arrangementerne.

Men i modsætning til pornobiografen mener de ikke, at de har pligt til at betale koda-afgift for det. Kirkernes advokat peger på ophavsretslovens paragraf 21, der undtager gudstjenester i fremførelsen af beskyttede værker.  

"Det er en selvfølge, at man ikke kan lægge en spændetrøje ned over folkekirken i forhold til at definere, hvad der er en gudstjeneste," siger Eigil Lego Andersen under sin afsluttende proces. 

Vi vil gerne have rettens ord for, at vi afholder en gudstjeneste, når vi har natkirke i folkekirken

Anne Dorte Schwarz-Nielsen, menighedsrådsformand, Vor Frue Sogn

Advokaten fra Nielsen Nørager-kontoret henviser til de vidner, der i løbet af to dage i midten af december har argumenteret for, at natkirke er en gudstjeneste: Menighedsrådsmedlemmer fra Trinitatis og Vor Frue Kirke, natkirkepræsten Anne Edmond Pedersen, provst Anders Gadegaard og biskop Peter Skov-Jakobsen.

"Vidnerne har forklaret, at musikken skal fremme forkyndelsen. Der er tale om gudstjenester - det er der overvældende bevis for," tilføjer forsvarsadvokaten.

Vidner: Natkirke er koncert

Koda forsøger at føre bevis for det modsatte. Under det første retsmøde indkalder de sangerinden Sarah Cipa Pape og rettighedsforeningens egen konsulent Joy Morgan, og under andet retsmøde sammenfatter Kodas advokat deres udsagn.

"Vidnerne havde ikke indtryk af noget religiøst indhold. De havde indtryk af, at der var tale om en koncert," siger Peter Schønning og refererer til et natkirke-arrangement i Vor Frue Kirke.

I domkirken er der alt fra meditative andagter om aftenen til "drømmende ambient elektronica" under Chillout Night en gang om måneden.

"Der er helt klart flere religiøse elementer til natkirke-arrangementerne i Trinitatis Kirke end i Vor Frue, men det samlede indtryk er stadig, at det mere ligner en koncert en end gudstjeneste," siger Peter Schønning.

Præst: Jeg genbruger prædikener

Natkirkepræsten Anne Edmond Pedersen fra Trinitatis gør sit for at ændre den opfattelse, da hun bliver afhørt af forsvarsadvokaten.

Hun lægger hun en hånd på prædikenerne, hun har lagt på vidneskranken.

"Nu kommer det til at lyde, som om jeg er doven, men jeg kan godt finde på at genbruge mine prædikener fra højmessen til natkirken," siger hun. 

Hun forklarer, at forskellen på højmessen og natkirken handler om formen. For eksempel kalder hun prædikenen for en "refleksion" i natkirken, og så bruger hun hyrede musikere til at understøtte det budskab, som hun forkynder fra kristendommen. 

"Nu bliver det måske lidt højstemt, men for mig er kristendommen et eksistentielt, poetisk spejl på vores liv," siger hun og kigger rundt på dommer og advokater.

"Det spejl vil jeg også gerne bruge på kunstnerne og de tanker, der ligger bag deres tekster og musik. Jeg tjekker ikke, om musikerne er kristne, men hvis deres musik ikke tjener et formål i forhold til forkyndelsen, får de ikke lov at spille til en natkirke."

Formand: Retten skal definere natkirke som gudstjeneste

Natkirkepræsten er det sidste vidne, inden advokaterne præsenterer deres afgørende proces for dommeren. Da retsmødet er slut, står menighedsrådsformanden fra Vor Frue Sogn tilbage i retslokalet.

“Det er ikke, fordi musikerne ikke skal have penge for at spille i kirken - de får selvfølgelig et honorar, når det er muligt,” siger Anne Dorte Schwarz-Nielsen.

“Den her sag handler om det principielle i at få defineret, hvad der er en gudstjeneste. Vi vil gerne have rettens ord for, at vi afholder en gudstjeneste, når vi har natkirke i folkekirken.” 

Dommer Kirsten Schmidt fra Københavns Byret fælder sin dom 14. januar 2020.