DF's kirkeordfører vil "gøre alt for at bekæmpe" tvangsoversættelse af prædikener

Dansk Folkepartis kirkeordfører Mette Hjermind Dencker har været kristen, siden hun sang i kirkekor som ung. Derfor var det også en stor glæde, da hun blev kirkeordfører i efteråret. Hun har blandt andet fokus på relationen mellem folkekirken og folkeskolen

Mette Hjermind Dencker overtog i 2020 posten som Dansk Folkepartis kirkeordfører efter Marie Krarup, som var uenig med partiets ledelse i dens støtte til et forbud mod omskæring. DF's øvrige medlemmer af kirkeudvalget er Marie Krarup og Morten Messerschmidt.
Mette Hjermind Dencker overtog i 2020 posten som Dansk Folkepartis kirkeordfører efter Marie Krarup, som var uenig med partiets ledelse i dens støtte til et forbud mod omskæring. DF's øvrige medlemmer af kirkeudvalget er Marie Krarup og Morten Messerschmidt. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hvorfor er du blevet kirkeordfører? ​

“Jeg har hele tiden ønsket at blive kirkeordfører, da jeg er interesseret i området, så jeg blev glad, da jeg blev det i september sidste år.”

“Jeg har været kristen i mange år, og jeg går i kirke så ofte, jeg kan. Vi har brug for, at kirken spiller en meget vigtigere rolle i samfundet. Kirken og den kristne tro er fundamentet for vores samfund, men samtidig spiller kirken en mindre og mindre rolle i forhold til for 50 og 30 år siden.”

“Det sker for eksempel i undervisningen, hvor man ikke i samme grad lærer salmer. Der har tidligere været et bedre og tættere sammenspil mellem folkekirken og folkeskolen, og det kunne jeg godt tænke mig, at der kom igen.”
 

Hvad er for dig det mest påtrængende emne inden for kirke- og religionspolitik?

“Det er svært at vælge et emne. Der er flere aktuelle emner, som forslaget om at fremmedsprogede prædikener skal oversættes til dansk, som jeg er meget imod.”

“Jeg vil også godt have ændret en oldgammel paragraf, hvor private kirker får 400 kroner hvert halve år til renovering, for det beløb har ikke fulgt inflationen, som det burde.”

“Så mener jeg også, at konfirmandundervisningen burde foregå i skoletiden og være en del af undervisningen, da man ikke modtager undervisning i kristendomskundskab det år ellers. Og så bør det blive obligatorisk at holde juleafslutningen i kirken.”
 

Hvad er dine egne erfaringer med folkekirken eller andre trossamfund?

“Jeg sang i kirkekor, fra jeg var 10 til 17 år, og det betød, at jeg kom i kirken hver søndag.”

“I dag går jeg også som udgangspunkt i kirke hver søndag, hvis jeg når det. Mine tre børn går også på en kristen privatskole. Men det er ikke noget, som jeg har med hjemmefra. Vi gik kun i kirke juleaften, og det var en del af traditionen at blive konfirmeret.”

“Det var min tid i kirkekoret, der gjorde, at jeg blev kristen. I lang tid sad vi hver søndag og var tvunget til at lytte til en kedelig præst. Men så kom der en ny ung, kvindelig præst til sognet, som var det mest sprudlende væsen. Der vågnede jeg op. Før det glædede jeg mig udelukkende til at synge, derefter glædede jeg mig til at høre, hvad hun havde at sige til mig.”
 

Hvordan ser du Kirkeudvalgets rolle i forhold til folkekirken og andre trossamfund?

“Udvalget skal sikre, at folkekirken kører på en ordentlig måde. Vi kan ikke blande os, men vi skal lave rammerne, der sikrer, at det kører bedst muligt.”

“Der skal være gode arbejdsforhold for præster. De skal trives og have lov til at forkynde uden, at der skeles til politiske holdninger. Det skal også sikres, at biskopperne ikke bliver politiserende.”

“Samtidig har udvalget også en rolle i forhold til at sikre andre trossamfund og trosfrihed, selvom der ikke er troslighed. Udlændinge, der kommer til Danmark, skal have det godt og have mulighed for at udleve deres tro.”
 

Hvem taler du med fra kirkelivet for at blive klogere på det?

“Jeg taler med min præst. Jeg går lange ture med hende, hvor vi taler om livet, og hvad der rører sig i kirkeligt regi. Så taler jeg også med flere menighedsrådsmedlemmer privat. Jeg har selvfølgelig også møder med forskellige kirkelige aktører.”
 

Regeringen arbejder på et lovforslag, som vil pålægge fremmedsprogede trossamfund at oversætte deres prædikener til dansk. Hvad er din holdning til forslaget?

“Det vil jeg gøre alt for at bekæmpe. Det handler ene og alene om, at der er ganske få eksempler på, at enkelte imamer har holdt prædikener mod det danske demokrati og samfund.”

“Forslaget er affødt af det, men det er i de få enkelte tilfælde, man skal gribe fat. Det skal ikke gøres ved at straffe alle andre. For det er ikke alle og heller ikke islam generelt, der er problemet. Det er ganske få steder, der er et problem. Dette forslag er at være ude med grovfilen.”
 

Kirkeministeren vil fremme den grønne dagsorden i folkekirken. Bør der lovgives, så folkekirkens jordtilligender omlægges til økologisk drift?

“Nej, det synes jeg ikke. Det kan de enkelte menighedsråd tage stilling til, hvis det passer ind i deres budget, og hvis det er det, de gerne vil.”

“Skal vi se på grøn omstilling i kirkeligt regi, er det første, vi skal kigge på, energirenovering af de mange præsteboliger. Det trods alt er folks hjem, hvor de er til dagligt, og hvor de flere steder har urimeligt høje varmeregninger, fordi de bor i en 200 år gammel præstebolig.”
 

<a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/mette-hjermind-dencker" target="_blank">Mette Hjermind Dencker</a>

Født i 1978 i Odder i Østjylland. Kirke-, forbrugs- og landdistrikts- og ø-ordfører. Har været medlem af Folketinget siden valget i 2011. Uddannet coach og psykoterapeut. Blev i 2018 skilt fra Mikkel Dencker, der er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Har to børn med ham og et barn fra et tidligere forhold.

Se alle medlemmer af Folketingets Kirkeudvalg på Folketingets hjemmeside.