Ukraine-gudstjenesten i Holmens Kirke overbeviste mig: Der er brug for et kirkeråd

Med gudstjenesten i Holmens Kirke, hvor man markerede krigen i Ukraines tredje år, har staten strammet sit greb om kirken. Tiden er inde til at give folkekirken et landsdækkende organ, som kan tage samtalen om de indre anliggender

En god begyndelse vil være at gennemføre det flertalsforslag, der er i Betænkning 1544, som vil gennemføre en demokratisering af folkekirkens økonomi, da man med flertallets forslag vil indføre Folkekirkens Fællesudvalg, skriver sognepræst i Løgumkloster Simon Jylov.
En god begyndelse vil være at gennemføre det flertalsforslag, der er i Betænkning 1544, som vil gennemføre en demokratisering af folkekirkens økonomi, da man med flertallets forslag vil indføre Folkekirkens Fællesudvalg, skriver sognepræst i Løgumkloster Simon Jylov. Foto: Privatfoto

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tog fejl! Jeg var ellers af den klare overbevisning, at staten langsomt, men sikkert ville skubbe folkekirken ud, og at vi derfor ville lande et sted, hvor man af tvang var nødt til at tale om en kirkeordningsreform.

Men i Kristeligt Dagblad den 28. februar kan man læse, at med gudstjenesten i Holmens Kirke, hvor man markerede krigen i Ukraines tredje år, har staten nu strammet sit greb om kirken fremfor at løsne det. Den statskirkelige rolle er endnu mere udtalt nu.

Men hvad er så værst? Er det værre, at staten strammer sit greb om kirken, eller er det værre, hvis staten skubber kirken helt ud? I begge tilfælde er jeg af den klare overbevisning, at det er bedre, hvis kirken selv definerer, hvilken rolle den skal have, og at det ikke er staten, der definerer kirkens rolle.

Der er utrolig mange måder, hvorpå man kunne gå til dette emne. Men en god begyndelse vil være at gennemføre det flertalsforslag, der er i Betænkning 1544, som vil gennemføre en demokratisering af folkekirkens økonomi, da man med flertallets forslag vil indføre Folkekirkens Fællesudvalg. Under flertallets forslag i Betænkning 1544 står der: 

"Folkekirkens Fællesudvalg får kompetence til at fastlægge budget for Fællesfonden samt landskirkeskattens størrelse efter de af kirkeministeren fastsatte retningslinjer. Det foreslås også, at Folkekirkens Fællesudvalg aflægger regnskab for Fællesfonden. Udvalgets flertal foreslår også, at Folkekirkens Fællesudvalg får del i kompetencen vedrørende indre anliggender." Hertil findes der også en definition og berammelse af indre anliggender fra flertallets side.

Med Fællesudvalgets indførelse vil folkekirken få et landsdækkende organ, som vil kunne tage samtalen om folkekirkens indre anliggender og disses forvaltning over for og inden for staten, som den ser ud i dag. Det tror jeg, vi har behov for, uanset om grebet strammes eller løsnes.

Hertil vil jeg i øvrigt takke for Jens Rasmussens indlæg på Kirke.dk, hvor han sagligt redegør for, at der er behov for i folkekirken at kunne finde entydige svar. Jens Rasmussen skriver i øvrigt meget rammende til slut: 

"Men da vi har et sekulært folketing med alle mulige konfessioner eller mangel på samme, bør der etableres et landskirkeråd, som skal værne om de indre anliggender og dermed videreudvikle den eksisterende kirkestruktur i folkekirken." 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning