For nylig dumpede jeg ind i et tv-indslag om prædikenforberedelse med kunstig intelligens. Samtalen gik videre om salmevalg også med kunstig intelligens. Det lød, som om præsterne ikke kender salmebogen og heller ikke har til sinds at lære salmerne at kende. Så var det, jeg hørte ordene: "Så er det godt med en robot."
Nu spørger jeg præsterne. Er det virkelig det indtryk, I ønsker at efterlade? At I ikke selv kan skrive en prædiken og finde de rette salmer?
Digitaliseringen, men ikke AI, er en kæmpe gave til præsterne
Den dygtige, flittige og videbegærlige forkynder forstår, hvilken teologisk dannelse der ligger i en omhyggelig prædikenforberedelse med relevante salmevalg. Med årene forekommer prædiketeksterne mere og mere bestandige og dog nye. Og altid med inspiration til at lade evangeliet tale ind i tiden. Det er netop evangeliet, der skal tale ind i tiden, og ikke tiden, der skal tale ind i, endsige ændre evangeliet.
Og aldrig har da adgangen til viden og inspiration for præsten været lettere end i dag. Hver præst har naturligvis sit eget teologibibliotek. Og det er helt naturligt, at præsten ud over diverse papirudgaver benytter sig af tværgående søgning på nettet, når en idé eller tanke skal forfølges.
Hertil er både Bibelen online og salmebogen online fortræffelige hjælpemidler, der intet har med kunstig intelligens at gøre. Det er jo præsten selv, der søger, vælger, læser og tænker over relevansen i det læste. På samme måde har præster altid ladet sig inspirere af læsning af prædikener af Luther, Grundtvig, Otto Møller, Løgstrup og mange andre.
Det ligger helt uden for min fatteevne, om der skulle være en præst, der trækker sin prædiken i en AI-automat. Et sådant produkt er jo intet andet end det døde bogstav. Den præst bortviser i virkeligheden både Ånden og det levende Ord fra gudstjenesten.
De mageløse opdagelser til præsterne
Det er i år jubilæum for Grundtvigs mageløse opdagelse i 1825, der stærkt forenklet sagt er hans erkendelse af, at den bekendende menighed kom før Bibelen, og at Kristi Kirke vil bestå til evig tid, kendetegnet ved sakramenterne og trosbekendelsen.
Da kampskriftet om Grundtvigs erkendelse netop blev offentliggjort i kampskriftet "Kirkens Genmæle" for præcis 200 år siden, har jeg fejret dagene med at lege med et ypperligt legetøj, som jeg gerne vil slå et slag for i stedet for AI.
Jeg tænker på digitaliseringen af "Grundtvigs Værker". Tænk at snyde sig selv ved at nøjes med AI, når der er fri adgang til en stor del af Grundtvigs værker, som centret for Grundtvig-forskning på Aarhus Universitet løbende digitaliserer.
Her er virkelig mulighed for mageløse opdagelser. Der er fri adgang til for eksempel netop "Kirkens Genmæle". Yderligere er det gamle værk, der læses i venstre spalte på skærmen, i højre spalte forsynet med historiske oplysninger, senere kommentarer og kildehenvisninger med mere.
Det er virkelig en mageløs opdagelse at suse rundt i "Grundtvigs Værker" ved hjælp af de forskellige registre og hele tiden få idéer til at suse videre til yderligere fordybelse og nye indsigter til brug i prædikenarbejdet og ikke mindst til egen fornøjelige dannelse.
Det almindelige præstedømme
Folkekirkens præster er ikke særlige mellemmænd mellem Gud og mennesker. Præsten er kaldet af menigheden til at prædike Kristus som verdens Frelser. Derfor er arbejdet med at forberede prædikener og udvikle sig teologisk ved fordybelse i Den hellige Skrift en helt central del af præstens arbejde. Præstens livslange studier kan aldrig erstattes af kunstig intelligens, så lidt som det levendegjorte Ord kan erstattes af det døde bogstav!
Præsteembedet er et prædikeembede. Grundtvig er klar i mælet. Det er ikke præsten, der bygger kirke bedst, men Ånden. Det er ikke præsten, der helliger huset, men Ordet. Det er Ånden, det er Ordet, vi trænger til. Ikke en præst med et print af et kunstigt fremstillet produkt.
Grundtvig sætter trumf på i et vers i salmen "Kirken den er et gammelt hus":
Aldrig dog glemmes mer i Nord,
Kirken af levende stene,
Dem som i kraften af Guds Ord
Troen og dåben forene!
Selv bygger Ånden kirke bedst,
Trænger så lidt til drot som præst,
Ordet kun helliger huset.
Det er meget tankevækkende, at dette vers i mere end hundrede år har været bortcensureret fra salmebogen. Vil man synge hele salmen i sammenhæng, må man ty til Højskolesangbogen. Verset har været for skrap kost for de gejstlige medlemmer af skiftende salmebogskommissioner. Ligefrem at lære menigheden at synge om det lutherske embedssyn, om at enhver, der er krøbet ud af dåben, er præst, har været for stærkt.
Dog! Der er sket fremskridt. I den seneste salmebog er der åbnet en lille sprække i censuren. Verset har fået sin plads i en slags skammekrog som selvstændigt nummer i salmebogen.
De præster, der selv vælger salmer uden AI, og som tør, kan altså vælge hele salmen ved at henvise menigheden til at synge nummer 323, vers 1-7 og nummer 329, vers 2 ud i én køre.