Peter Lodberg leverer i en kommentar en analyse af forskellen på Annette Bennedsgaards og mit syn på politikernes adgang til at få ordet ved en gudstjeneste.
Lodberg skriver, "at Annette Bennedsgaard har kant til Esben Thusgård, som gerne lader en politiker som statsminister Mette Frederiksen komme til orde i kirkens gudstjeneste med et politisk budskab, jævnfør diskussionen om statsministerens medvirken ved en Ukraine-gudstjeneste i Holmens Kirke. Kirkens prædikestol er for Bennedsgaard ikke en politisk talerstol. Det betyder ikke, at man ikke kan invitere andre end præster til at tale i kirken, men så skal det være en prædiken bundet til evangeliet og ikke en politisk tale bestemt af en ideologi."
Det er unægtelig en noget jomfruelig tilgang til politikernes medvirken og tale i den gudstjeneste, som altid vil foregå som et fælles anliggende i et offentligt rum – kirken.
Naturligvis er kirken ikke et rum for partipolitiske budskaber, men når for eksempel den norske statsminister Jens Stoltenberg den 24. juli 2011 blev inviteret til at holde tale i Oslo Domkirke efter angrebene på Utøya, var det i erkendelse af, at lidelsen i et samfund kan være så stor, at de bærende institutioner, kongen, kirken, demokratiet må stå sammen – og stærkest kommer dette til udtryk, når kirken leverer det fælles rum.
Den 4. maj 2005 var statsminister Anders Fogh Rasmussen inviteret til at tale ved gudstjenesten i Mindelunden, som blev afholdt til minde om de faldne danske under Anden Verdenskrig.
På samme måde talte statsminister Mette Frederiksen som statsminister i Holmens Kirke i medfølelse for de lidende i Ukraine. Og hun føjede en opmærksomhed for ofrene til for tragedien i Syrien og Tyrkiet, da store områder blev ramt af jordskælv.
Er det politisk? Ja, det er en politiker, der taler, men ordene flugter – i forhold til krigens ofre – evangeliet.
Det sker således fra tid til anden, at vi sammen tager ansvar og mindes ofre. Giver hinanden ordet. Og i de situationer må kirken være åben for, at flere kan give udtryk for den folkelige medfølelse for ofrene.
Så jeg er helt enig med Lodberg. Der er kant til Bennedsgaard.