Udkast til lovforslaget om "Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet" vil betyde ændringer i folkekirkens nuværende struktur.
Den har siden venstremanden I.C. Christensens kirkelove fra 1922 bygget afgørende på menighedsrådets beslutningskompetence i kirkeliv (sammen med præsten) og sognets økonomi (kirke og præstegård).
Provstiudvalget (og dets forretningsfører provsten) har tilsvarende tilsynet med bygninger og menighedsråd samt fordeling i provstiet af midler fra kirkeskat efter samråd med kommunen, som opkræver kirkeskatten.
Strukturen er baseret på, at menighedsrådet tager hovedparten af beslutningerne, og ministerium, biskop (stiftsøvrighed), stiftsråd samt provstiudvalg hver på deres felter fører tilsyn med fastsatte rammer ud fra regler og lovgivning. Altså sat på spidsen: Intet over menighedsrådet, når det gælder afgørende lokale beslutninger om kirkeliv, kirke, præstegård og økonomi.
Udkast til lovforslag er svær at læse
Det nye lovforslag, som er sendt til høring i det kirkelige landskab, og som ændrer ovennævnte eksisterende folkekirkestruktur, er svært at tilgå, hvis man ikke er vant til lovstof. Ministeriets lovforslag med tilhørende bemærkninger dækker i alt 239 sider.
Udkastet skæmmes af mange løse ender, hvor det blot siges, at ministeriet senere vil komme med mere specifikke regler for folkekirkens anliggender.
Man undrer sig ved læsning af dette lovforslag om forenkling! Utrolig mange gentagelser, hvor den samme tekst flere gange klippes og indsættes i nye sammenhænge. Sproget er præget af snørklede sætninger.
Definitioner og juridiske begreber ligger spredt over hele teksten. Man kunne forvente en klar indholdsfortegnelse og en samlet oversigt over definitions- og begrebsliste. Menighedsrådene skal senest den 25. august indsende høringssvar til ministeriet. En brugervenlig kommunikation omkring dette udkast til lovforslag havde været ønskelig.
Forankringen i sognet stækkes med ændringer i folkekirkens struktur
Det nye forslag flytter beslutningskompetencen fra menighedsrådet til provstiudvalget, hvor det handler om præstegårde (tjenesteboliger) og jorde. Det er herefter provstiudvalget, som har brugsretten ("bestyrelsesforholdet"), idet præsteembedet ifølge tingbogen stadig er ejer.
Ændringerne er en historisk beslutning, fordi præsteembedernes ejendomme og kapitaler siden 1600-tallet med Christian IV's reces (1643) og Danske Lov (1683) har været fast forankret med administration i sognets regi.
Kirker og deres jorde med kirkegårde med mere forbliver stadig i sognene hos menighedsrådene. Men selv da, vil det i fremtiden ændre folkekirkens struktur, når provstiudvalget skal have beslutningskompetencen vedrørende præsteembedets bygninger og jorde og deres fremtidige kapitaler, der med det nye lovforslag kaldes provstikapitalen.
Det nye lovforslag betyder også, at det hidtidige tilsyn fra biskop og stiftsøvrighed svækkes.
Biskoppen skal udnævne konsulenter, men biskoppen skal kun orienteres ved provstiudvalgets beslutninger om ændringer, salg, nedrivning af præsteembedets bygninger - endda når disse er fredede og bevaringsværdige. Dog er biskoppen stadig klageinstans ved konflikter mellem provstiudvalg og menighedsråd angående en præstegårds fremtid i forbindelse med embedsvakance.
Kirkekapitalen er tabt
Der oprettes ifølge det nye lovforslag en provstikapital øremærket til provstiudvalgets administration af præstegårde og deres jorde. Endvidere opstår nu kirkekapitalen, der svarer til de hidtidigt benævnte samlede kirke- og præsteembedekapitaler i stiftsmidlerne.
Formålet er at sikre menighedsrådet kapital, men kun i forbindelse med kirker, kirkegårde med mere, hvor menighedsrådet fortsætter administrationen. Det kan undre, at kirkekapitalen ifølge lovforslaget ikke mere skal anvendes til det oprindelige formål, der også omfatter præsteembederne.
Kirkekapitalen er dermed tabt ved administrationen af præstegårde og deres jorde, selvom der er opbygget ressourcer igennem mange århundreder ved præsternes investeringer i præstegårde før 1922 (indskud ved embedsovertagelse), og efter ved menighedsrådenes tilsvarende investeringer.
Provstiudvalgets nye beslutningskompetencer
Provstiudvalget får altså i fremtiden tilført kapital med den nyoprettede provstikapital, og provstiudvalgskassen oppebærer i fremtiden alle indtægter fra leje og drift af præstegårde samt renter af provstikapitalen, anbragt i stiftsmidlerne.
Provstiudvalget har selvstændige muligheder ved salg eller nedrivning af præstegårde og køb eller bygning af nye i andre af provstiets sogne. Provstiudvalget har ganske vist pligt til høring af menighedsråd, som hidtil har brugt præstegården til deres præst.
Men det sker uden krav om, at provstiudvalget følger høringens anbefaling, og menighedsrådene har ingen vetoret. Det kan som nævnt blive et problem, hvis provstiudvalg og menighedsråd er uenige om istandsættelse af en præstegård i forbindelse med valg af ny præst og stillingsopslag. I virkeligheden kan menighedsrådet ikke blande sig i provstiets dispositioner.
Farvel til menighedsrådenes initiativret
Menighedsrådene fratages muligheden for selvstændigt at tage initiativer med præsteboligen i forbindelse med embedsopslag.
Dertil kommer, at det nye lovforslag betyder, at provenuet ved salg af præstegård og jorde ikke længere forbliver i menighedsrådenes regi, men flyttes til provstiet, det vil sige til provstikapitalen med tilsyn af stiftsrådet.
Det er solid økonomi med en bygnings- og jordkapital, men den risikerer altså meget nemt nu at skulle flytte helt ud af sognet/pastoratet, også selvom disse præstegårdskapitaler fra gammel tid er opbygget i de lokale præsteembeder.
Disse nævnte forandringer ændrer så meget, at det i fremtiden vil påvirke folkekirkens struktur og balance. Det har været provstiudvalgets opgave at servicere menighedsrådene, så de kan tage beslutninger inden for de rammer, som regler og lovgivning sætter. Det vil ændre sig med det nye forslag, når det drejer sig om præstegårde og deres jorde, for provstiudvalget overtager disse vigtige kompetencer fra menighedsrådet.
Menighedsrådets daglige leder kunne også tage sig af præstegårde og deres jorde
Det er forståeligt, at ministeriets lovforslag ønsker at lette menighedsrådenes arbejde, men det behøver ikke at ske ved at flytte beslutningskompetence til provstiudvalget.
Det kunne også ske ved at tilføre et menighedsråd eller flere menighedsråd samlet en daglig administrativ leder, som kunne tilrettelægge de beslutninger, som menighedsrådene skal træffe.
Det har man flere steder. Lovforslaget koncentrerer sig om brug af en personaleansvarlig daglig leder, men det kunne også gøres obligatorisk at bruge den daglige leder til folkekirkens bygninger og økonomi i sognet/pastoratet.
Menighedsrådet behøver ikke at afgive præsteembedets bygninger og andet
Det er ifølge lovforslaget frivilligt for menighedsråd at afgive præsteembedets bygninger og jordkapitaler til provstiudvalget, hvilket er en god ting, jævnfør mit indlæg på Kirke.dk den 15. april.
Det skal der tages stilling til ved det første budgetsamråd efter menighedsrådsvalg i 2028.
Det fremgår imidlertid af bemærkninger til ministeriets nye lovforslag, at forventningen er, at kun få menighedsråd vil beholde præsteembedets bygninger og jorde i sognet/pastoratet. Men måske har ministeriet og dets forenklingsudvalg forregnet sig.
Tiden vil vise det.