Hvornår har man oplevelsen af, at et vielsesritual lykkes? Det spørgsmål har jeg tænkt en del over på det sidste.
Som en af sognepræsterne i Grundtvigs Kirke i København har jeg årligt en del vielser. Og jeg synes altid, at det er et stort privilegium at blive inviteret ind i to menneskers liv på et tidspunkt, hvor de gerne vil sige det helt store ”ja” til hinanden.
Det er spændende at komme til at kende deres historie og finde ud af, hvorfor de to lige præcis gerne vil giftes med hinanden, men det er også spændende at være med til at flette deres individuelle historie sammen med den store fortælling, som vi alle er en del af, og dette gøres via ritualet.
Individet indgår i den store fortælling
I ritualerne er det ligesom om, at man hæver sig over tid og rum og træder ind i noget, som føles helligt.
Nu har jeg været sognepræst i snart fire et halvt år, og min oplevelse er, at når en vielse særligt lykkes, så er det, når man formår at tage udgangspunkt i den individuelle historie, som et par kommer med, og så via ritualet får flettet deres individuelle historie sammen med den store kristne fortælling om Gud og mennesker og den etiske forpligtende kærlighed.
Dette kan ske på mange forskellige måder, og det behøver bestemt ikke kun finde sted i et kirkerum. Tværtimod mener jeg, at ritualer, hvis de fungerer, bør kunne finde sted alle mulige steder.
Et godt eksempel er Peter Birch, biskop i Helsingør Stift, som i et interview med kirke.dk fortæller, at han og hans kone er blevet gift i en park, som betyder meget for dem. Her har vi et individuelt sted, som betyder meget for de pågældende, men dette kombineres så med vielsesritualet, som er med til at knytte det individuelle til den større fortælling.
Kristendommen udspringer af mangfoldighed
Jeg mener altid, at den kristne tro er blevet spredt ved at tage udgangspunkt i den individuelle fortælling. Bibelen indeholder mange forskellige individuelle menneskelige stemmer, som fortæller om deres tro og møde med Gud. Blandt andet har vi fire ret forskellige evangelier, som fortæller om Jesu liv.
Hvert evangelium er skrevet af forskellige forfattere, som har haft forskellige historiske og teologiske udgangspunkter og forskellige grupper i tankerne, som skulle læse eller lytte til evangeliet.
Derfor har forfatterne brugt forskellige eksempler, som har talt til det, man med et moderne managementudtryk kunne kalde forskellige målgrupper. Man har kort sagt taget udgangspunkt i de individuelle fortællinger for at fortælle om Gud.
Biblen indeholder en mangfoldighed af stemmer, også stemmer, som ofte er uenige med hinanden, hvilket jeg selv synes er en af de allerstørste styrker ved Biblen. Biblen har ikke noget entydigt svar på, hvem Gud er, derfor er der også mange forskellige skriftsteder, som kan bruges til mange forskellige situationer.
Behovet for et nyt, fælles vielsesritual
Vi er en gruppe præster, som lige nu har startet en underskriftindsamling blandt andre præster for at få ændret vielsesritualet.
Det har vi, fordi vi grundlæggende synes, det er forkert at have to forskellige vielsesritualer; et til vielse af to af forskelligt køn, og et til vielse af to af samme køn. Derfor mener vi, at man burde have et fælles vejledende vielsesritual – med en autoriseret tilspørgelse (ligesom man også har et vejledende bisættelses-/begravelsesritual, og så en autoriseret jordpåkastelse).
Det vil sige, at præsten eventuelt i samråd med brudeparret selv kan bestemme, hvilke skriftlæsninger og bønner, som skal bruges under vielsen (modsat i dag, hvor man til vielse af en mand og kvinde har fastlagte tekstlæsninger og bønner). Ved frit at kunne vælge tekstlæsninger, så betyder det, at man bedre ville kunne tale ind i den individuelle historie, som de par, man vier, kommer med.
Jeg tror på, at ved at gøre ritualet mere frit, vil det føles mere vedkommende for flere mennesker. Ligesom vi ikke kun fik ét evangelium, men fik fire forskellige evangelier, som skulle fortælle os om Jesus, og på den måde blev den kristne tro vedkommende for flere mennesker.
Derfor mener jeg, at en individualisering af de kirkelige ritualer er stærkt ønskelig, fordi det netop er at give plads til den teologiske mangfoldighed af stemmer, som kristendommen udspringer af.