Den danske folkekirkes problemer er magt, mangel på forpligtende diskussioner og mangel på samtale om kristendom. For at løse disse udfordringer præsenterer jeg her mit bud på en fremtidig struktur i folkekirken.
For at løse magtproblematikken, foreslår jeg, at der skal være en tidsramme for, hvor lang tid, man kan besidde et hverv som menighedsrådsmedlem eller hvor lang tid, en præst må være sognepræst, provst eller biskop. Dette skulle sikre, at magt ikke gror fast på nogle bestemte personer, der gør, som de altid har gjort.
Et andet problem i dagens folkekirke er langsommelighed i alle de sager, der ikke når Folketingets bevågenhed. Dette kunne man råde bod på ved at nedsætte et kirkeråd.
En af de vigtigste indvendinger imod et kirkeråd har været, at det bliver politisk. Derfor skulle der være en regel om at kirkerådets vedtagelser, der ikke angår folkekirkelige forhold, kun skulle kunne vedtages med store flertal.
Et tredje problem i den danske folkekirke er dens mangel på samtale om kristendom. Derfor skulle alle som besidder hverv og som ikke er teologer modtage teologisk undervisning. Nogle af folkekirkens dygtigste teologer er biskopperne, men disse bruger sjældent deres teologi.
Man kunne udnytte deres evner ved at have nogle biskopper, som ikke skal have tilsynsmagt, men som i stedet skulle udarbejde undervisning indenfor bestemte emner til gavn for folkekirkens medlemmer og menigheder. Og nu til det konkrete:
Menighedsråd
Menighedsrådsmedlemmer må kun sidde i rådet i 16 år. Efter 16 år må den pågældende ikke være medlem af et menighedsråd i mindst fire år. Nyvalg til menighedsråd skal mindst hvert ottende år foregå ved kampvalg.
Kan der ikke findes kandidater eller folk til tillidsposterne, tvangssammenlægges sognet med nabosognet i mindst fire år. Der skal være regler for, hvordan tvangssammenlagte sogne kan blive genoprettet.
Præsterne
En præst må kun sidde i sit embede i 16 år. Efter 16 år, kan præsten kun søge embede i et andet provsti, end vedkommende hidtil har været ansat i.
Provsterne
Provsternes stillinger skal være fuldtidsstillinger, og de skal have den samme tilsynsmyndighed, som biskopperne har i dag. En provst skal være en præst og skal vælges af menighedsrådsmedlemmerne i provstiet. Der skal være valg eller genvalg til embedet som provst hver ottende år.
En provst må kun sidde i sit embede i 16 år. Vedkommende må derefter ikke være provst i mindst fire år. Medlemmer af provstiudvalgene skal vælges af provstiets menighedsrådsmedlemmer. Der skal være kampvalg mindst hvert ottende år, og et medlem må kun sidde i 16 år med en efterfølgende karénsperiode på fire år.
Stifter og biskopper
De nuværende stifter og bispeembeder nedlægges.
Kirkeråd
Der skal etableres et overordnet kirkeråd for folkekirken. Dette råd skal vælges af folkekirkens menighedsrådsmedlemmer. Her skal der gælde samme bestemmelser for medlemmernes karénstid og begrænsninger i medlemmernes mandattid som for de øvrige valgte forsamlinger.
Kirkerådet skal kun kunne træffe vedtagelse om forhold, der ikke angår Folkekirkelige forhold, med to-tredjedels eller fire-femtedels flertal.
Nye biskopper
Kirkerådet skal blandt folkekirkens præster vælge en række biskopper. Disse skal ikke være geografisk bundet, og de skal ikke have tilsynspligt, som skal varetages af provsterne. De nye biskopper skal arbejde pædagogisk med uddannelsesmateriale og tiltag, som skal komme Folkekirkens menigheder til gavn.
Der skal være biskopper for følgende forhold: almen teologi, gudstjenester og kirkelige handlinger, folkekirkens undervisning, sjælesorg og diakoni, folkekirkens møder med andre trossamfund, kristendom og samfund.
Biskopperne skal selvfølgeligt genvælges hvert ottende år og må kun være i embedet i 16 år. Derefter må en biskop ikke beklæde et andet bispeembede i fire år.
De gejstlige i rådene
En præst skal som i dag være født medlem af menighedsrådet i sit sogn. Provsterne skal være fødte medlemmer af provstiudvalget i sit provsti. Provstiets præster skal som i dag repræsenteres i provstiudvalget.
Måske kunne de nye biskopper være fødte medlemmer af kirkerådet. Provster og præster skulle være repræsenteret i kirkerådet.
De ikke-gejstlige i rådene
Et ikke gejstligt medlem af et af de folkekirkelige råd skulle forpligtes til at modtage teologisk undervisning.
Dette er mit bud på en fremtidig struktur i folkekirken. Det er tænkt ud fra en dyb kærlighed til folkekirkelig kristendom.