Forenklingsrapportens forslag vil betyde øgede arbejdsopgaver til provstiudvalgene. Derfor er det nødvendigt, at man gennemfører en reform af disse, så de er i stand til at løfte de opgaver, de bliver pålagt, og så man sikrer den demokratiske forankring i folkekirken lokalt.
Lige nu er provstiudvalgene en struktur, som alene skal se til den økonomiske fordeling og være det led, der har overblikket over udgifter i provstierne, ligesom de er en vigtig del af de byggesager, som finder sted lokalt.
Men med kirkeminister Morten Dahlins forenklingsforslag vil administrationen af præstegårde og kirkens jorder blive lagt over i provstiudvalgene, hvorfor man er nødt til at se på organiseringen af disse. Reglerne om budgetsamråd er relativt uklare og kan være svære at administrere. Det samme gælder, hvilket magtomfang budgetsamrådene har.
Derfor foreslår jeg følgende:
- Provstiudvalgene skifter navn og benævnes i fremtiden provstiråd.
Lige nu har man menighedsråd og stiftsråd, hvorfor det vil give en sammenhæng i den overordnede struktur. Man vil endvidere understøtte det faktum, at megen økonomisk magt ligger i provstiudvalgene.
- Provstirådene pålægges at nedsætte følgende faste udvalg: præstegårdsudvalg, kirkejords- og skovudvalg, budgetudvalg, samarbejdsudvalg og valgudvalg.
De nye faste udvalg, som skal udgøres af ovennævnte, men ikke er begrænset til disse, vil skulle sikre en demokratisk medinddragelse af menighedsrådene. Udvalgene behøver således ikke bestå af provstirådsmedlemmer alene, men der ville kunne vælges medlemmer i forbindelse med, at der vælges repræsentanter til provstirådene. Dog skal det sikres, at et enkelt menighedsråd ikke kan sætte sig på et udvalg. Udvalgene kan også fungere som organer for de samarbejder, som man gerne vil skabe mellem menighedsrådene. Vil man for eksempel samle kalkning af kirkerne i provstiet, er det oplagt, at dette ligger i et kalkningsudvalg. Eller vil man gerne samle personalenormering eller ansvar for personale, så kan dette samles i et personaleudvalg.
- Der bør indføres en differentieret stemmemodel, så menighedsrådenes antal delegerede på budgetsamrådene fastsættes efter antal sognebørn.
Lige nu har små menighedsråd med meget få sognebørn en uforholdsmæssig stor magt på budgetsamrådene. Dette bør ændres med en stemmemodel, som sikrer en større lighed mellem antal medlemmer af folkekirken og antal delegerede.
- Foruden de årlige budgetsamråd fastsættes der et fællesmøde året efter menighedsrådsvalget, hvor provstiets generelle tilstand drøftes.
Provstimødet bliver stedet, hvor provstirådet vælges, hvor der vælges medlemmer til udvalgene, og hvor der stemmes om eventuelle samarbejdsaftaler samt de kommende målsætninger for provstiet. Provstimødet ledes af provstirådets formand, næstformand og provsten, som udgør valgudvalget.
- Præsterne i provstiet sikres én plads i provstirådet.
Men der sættes ikke nogen begrænsninger for præsters deltagelse i de faste udvalg, hvorfor de vil kunne vælges på lige fod med de øvrige medlemmer af menighedsrådene og medlemmer af folkekirken.