Sognepræst: Brug kunstig intelligens for evangeliets skyld

Præster kan nu supplere de velkendte prædikenværktøjer med kunstig intelligens. Bruges det til at tænde op under vores kreativitet, skabertrang og kunstneriske opfindsomhed, så er det både præst og menighed til gavn

Jeg plæderer ingenlunde for, at kunstige intelligenser nu skal skrive vores prædikener for os. Det er et værktøj – på lige fod med opslagsværker, prædikenvejledninger, Liddell & Scott og vores alles gode ven Google, skriver Jacob Bjorholm.
Jeg plæderer ingenlunde for, at kunstige intelligenser nu skal skrive vores prædikener for os. Det er et værktøj – på lige fod med opslagsværker, prædikenvejledninger, Liddell & Scott og vores alles gode ven Google, skriver Jacob Bjorholm. Foto: Kåre Gade

Det er egentlig underligt. Vi har aldrig tidligere stillet krav til et værktøj om, at det skal have ånd. Men når det gælder præsters brug af kunstig intelligens, ser det næsten ud, som om der hersker en vis mistænkeliggørelse af dem, der kunne finde på at benytte sådan et værktøj. For hvis den kunstige intelligens som "intelligens" er åndsforladt, så bliver prædikenen vel også det?

Jeg forstår såmænd godt skepsissen. Jeg husker tydeligt tilbage til november 2022, da ChatGPT blev offentligt tilgængelig. Dengang var den mildest talt ikke særlig poetisk eller kreativ. Og – det hører unægtelig med til historien – jeg (eller vi) var heller ikke særlig god til at bruge den. Personligt forsøgte jeg at få den til at skrive et par prædikener – mest for sjov! Det var ganske ubrugeligt og noget teologisk makværk, set med cand.theol.-øjne.

Dog havde den allerede dengang nogle markante styrker. For eksempel som sparringspartner i forhold til at få strikket undervisningsforløb sammen for konfirmander. Men når det kom til prædikener, fastholdt jeg ihærdigt min skepsis – helt indtil begyndelsen af 2025.

For et halvt års tid siden skete der nemlig to ting. For det første hørte jeg fra flere yngre kolleger, at forskellige sprogmodeller faktisk kunne være ganske nyttige værktøjer til både prædikener og teologisk refleksion. For det andet mødte jeg – i forbindelse med en masteruddannelse i retorik – fagpersoner fra andre professioner, som bruger kunstig intelligens i stort omfang i deres arbejde. Selv forskere anvender kunstig intelligens i deres forskning.

En god "prompt" er afgørende

Da jeg opdagede, at ChatGPT ikke bare har udviklet sig markant siden 2022, men at der også findes noget, der kaldes at "prompte", besluttede jeg mig for at genoptage bekendtskabet med robotten. At prompte vil sige, at man fodrer sin sprogmodel med input for at få en ønsket respons. Dårligt input giver selvsagt dårligt output.

En dårlig prompt kunne lyde: "Skriv noget om tro." Den er vag, upræcis og giver ingen kontekst. Sprogmodellen ved ikke, hvad du vil have, til hvem, eller i hvilken form.

En bedre prompt kunne være: "Skriv en kort og vedkommende refleksion om tro til en morgensamling på en folkeskole for elever i 9. klasse. Den skal være i et enkelt sprog og tage udgangspunkt i det at turde stå ved sig selv."

En decideret god prompt kunne lyde: "Skriv en kort og vedkommende refleksion om tro til en morgensamling for elever i 9. klasse. Refleksionen skal være i et enkelt og ungt sprog og tage udgangspunkt i det at turde stå ved sig selv – også når man er i tvivl. Inddrag en pointe fra Det Nye Testamente, hvor det græske ord 'pistis' (tro) bedre kan oversættes med 'tillid' end med 'tro'. Fokuser på tro som relation og tillid frem for religion som system. Den må gerne indeholde en lille fortælling eller et billede, eleverne kan spejle sig i."

Her er det så ikke meningen, at du stiller dig op foran 9. A og læser op, hvad ChatGPT har skrevet. Pointen er derimod, at du fører en dialog med chatten, hvor du kan bede om yderligere vinkler og uddybninger. Særligt det med vinkler er et sted, hvor robotten virkelig kommer til sin ret – vinkler og formuleringer.

Brug det for evangeliets skyld

Lad mig give et par brugbare eksempler:

I forbindelse med en vielses- eller bisættelsesprædiken kan man med fordel prompte med lidt vita [levnedsbeskrivelse] – og ja, selvfølgelig kan du anonymisere det – samt en af den kommende søndags tekster, og så bede om fem forskellige vinkler på, hvordan man kan integrere vita og evangelium. Derefter kan man i dialog med den kunstige intelligens udforske de forslag, man synes bedst om. Du får med garanti ideer, du ikke selv ville være kommet på.

Det er muligt, at robotten er åndsforladt, men den kan bestemt kaste nyt brændstof på kreativiteten.
Jeg nævnte også formuleringer. Hvis du har en sætning i din prædiken, du synes er god – men måske lidt knudret – kan du bede den kunstige intelligens om en håndfuld skarpere formuleringer. Du kan i din prompt bede den om at gøre det mere mundret, poetisk, akademisk, højtideligt og så videre.

Nej, jeg plæderer ingenlunde for, at kunstige intelligenser nu skal skrive vores prædikener for os. Det er et værktøj – på lige fod med opslagsværker, prædikenvejledninger, Liddell & Scott og vores alles gode ven Google. Ligesom vi jo hverken copy-paster fra Google eller fra Kaj Munks prædikensamlinger, er det heller ikke meningen med ChatGPT.

Men ligesom de fleste af os ganske sikkert bliver bedre prædikanter ved at bruge de velkendte værktøjer, kan vi nu supplere med kunstig intelligens i værktøjskassen. Bruges det med det for øje at tænde op under vores kreativitet, skabertrang og kunstneriske opfindsomhed, så er det både præst og menighed til gavn – for evangeliets skyld.
 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning