Præsterne Nana Hauge og Maria Louise Odgaard Møller skriver i et indlæg på Kirke.dk om dåben: "I mange år har det været almindeligt for mange folkekirkepræster at forkynde, at dåben ikke rigtigt betyder noget. I hvert fald ikke så meget, at der er forskel på at være døbt og ikke-døbt."
Dermed er rigtig mange præster og lægfolk skilt fra på grund af forkert syn på dåben.
Påstanden om, at dåben for mange præster ikke betyder noget, hænges endda op på, om man tilslutter sig den indledende takkebøn i Peder Madsens dåbsritual 1912/1992, "hvori det siges, at man bliver Guds barn i dåben."
Så kan det ikke være mere snævert.
Den indledende takkebøn
Dåbsdebatten har jo været domineret af diskussionen om Peder Madsens indledende takkebøn i det nuværende ritual. Vi vil imidlertid slå fast, at det, der gør dåben til et "sakramente", ikke er en teologisk påstand om, at vi bliver Guds børn i dåben. Det, der gør dåben til et "sakramente", er ordet og troen. Ordet og troen – det er pagten. Det er kun Kristi levende og virkende ord i dåben og troen på det. Den sag, at vi bliver Guds børn i dåben, var i øvrigt allerede til stede i det lutherske ritual af 1526.
Det er endvidere nødvendigt stilfærdigt at minde om, at skabelsen gik forud for faldet. Det er nødvendigt at henvise til Grundtvigs "Den kristelige Børnelærdom" om "Ordet og Troen" (1868), at det genløste menneskeliv er af samme art som det skabte menneskeliv: "Gjenløsningen i Tidens Fylde knytter sig uopløselig til Skabelsen i Tidens Ophav".
Det kommer ikke frem i Peder Madsens indledende takkebøn, som vi endnu lever med. Derfor skal vi have mulighed for at bruge en anden indledende bøn i dåbsritualet, en bøn, der helt anderledes hænger sammen med dåben som Guds nådepagt.
"Værn om dåben"
For at læserne kan forstå baggrunden for Hauges og Møllers indlæg er det nødvendigt at grave et spadestik dybere. De har sammen med fire andre teologer (Katrine Winkel Holm, Nils Arne Pedersen, Jonas Jochumsen, Nicolai Røge) skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad den 30. juni 2025 og underskrevet den med det patetiske gruppenavn "Værn om dåben".
De seks nævner Grundtvig eller adjektivet grundtvigsk ikke mindre end 15 gange i kronikken. Siden det er det grundtvigske, som er helt afgørende for dem, hvilket vi i øvrigt tvivler på, har vi valgt at citere fra Grundtvigs skrifter.
Dåben og dåbspagten
Kronikørerne skriver: "Livet igennem blev dåben og dåbspagten ved at være den faste grund for Grundtvig og var central for hans kirkelige anskuelse".
Udtrykket "dåben og dåbspagten" skrives sideordnet, og det forvirrer. Grundtvig betragtede ikke dåben og dåbspagten som to forskellige ting. Dåben og dåbspagten var for ham ét. Grundtvig læste jo i sin Bibel. Ordene i 1. Pet. 3, 21 stod ham klart for øje:
"Det vand er et billede på den dåb, der nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse."
Dåbspagten er den, som Gud opretter med et menneske i dåben ved spørgsmålet om forsagelsen og troen. Den pagt giver en god samvittighed, fordi den skænker syndernes forladelse. Dåben, der frelser, er dåbspagten.
Genfødt i dåbens vand
Kronikørerne skriver også: "Man siger først nej til løgnen og bliver derefter genfødt i dåbens vand".
Udtrykket "genfødt i dåbens vand" leder på afveje, for genfødelsen sker ikke ved vand, men i kraft af Gudsordet, der skænker troen. Når der i det nuværende dåbsrituals dåbsbekræftelse efter døbeordene i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn står "genfødt dig ved vand og Helligånden", så sker genfødelsen ved vandets tegn i kraft af ordet og troen, som det uadskillelige ved Helligåndens virke.
Flere steder, for eksempel i artiklen "Kirkelige Oplysninger især for Lutherske Christne" (II, 1840 ff.) tilslutter Grundtvig sig udtrykkeligt Luthers ord i Den lille Katekismus:
"Det er ikke vandet, der gør det, men Guds ord, som er med og i vandet, og troen, der stoler på dette Guds ord i vandet."
Og her bemærker Grundtvig, "at også Pagten hører til Guds-Ordet, og at dette, for at gienføde os, maa være et virkeligt ord af Guds Mund til os". Endvidere understreges i Grundtvigs artikel, at dåbens kraft ligger i Guds ord og ikke i vandet.
Uklarhederne i "Værn om dåben"-kronikken bliver ikke nemmere her på Kirke.dk, når Hauge og Møller påstår, at dåben tilsyneladende ikke betyder noget for rigtig mange præster og lægfolk.
Det er ildevarslende, når de så gør Peder Madsens indledende takkebøn til eneste målestok for, om præster og lægfolk tager dåben alvorligt.