Replik: Nok handler Rønnow-sagen om jura, men allermest om ordentlig ledelse

Prof. emer. Lisbet Christoffersen kommenterer i et indlæg på Kirke.dk fyringen af provst Finn Rønnow, Hjallese Provsti. I den sammenhæng citerer Christoffersen passager fra min artikel på Kirke.dk om samme emne fra den 1. september.

Jeg er naturligvis enig i kravet om ordentlighed i forvaltningen og respekten for juraen. Derfor fik jeg også i sin tid Christoffersen kontinuerligt tilknyttet provsteuddannelsen for at udnytte hendes særlige juridiske ekspertise. Herfra genkender jeg Christoffersens tilgang i beskrivelsen af de forvaltningsretlige grundsætninger holdt op imod eksempler fra Rønnows forvaltning. Der er tale om grundlæggende stof, som enhver med forvaltningsansvar må respektere.

Derfor må jeg endnu engang præcisere, at jeg ikke forsvarer de fejl og mangler i forvaltningen, som Rønnow har gjort sig skyldig i. Min pointe er således helt på linje med Lisbet Christoffersen, når hun stiller spørgsmålet, om Finn Rønnows fejl og mangler i forvaltningen er et tilstrækkeligt og rimeligt grundlag for en afskedigelse?

Her finder jeg, at Lisbet Christoffersen med sit mangeårige og indgående kendskab til folkekirken i højere grad burde bringe proportionaliteten i spil, når det spørgsmål skal vurderes – sådan som i øvrigt både professorkollegerne Bønsing og Waage fornuftigvis gør.

Jeg tog afsæt i den erfaringsvirkelighed, der er min – både fagligt og konkret i forhold til landets provster. Og her må jeg fastholde min vurdering, at det, Rønnow har gjort forkert, er på niveau med, hvad jeg har set før. Det bliver bare som regel – og heldigvis – mødt med et professionelt ledelsesmæssigt overskud, så der kan blive rettet op. Ikke mindst i de første år af en provsts embedstid, hvor vedkommende stadig er under uddannelse, og hvor biskoppen har en helt særlig rolle i forhold til den nye provsts oplæring.

Og derfor, kære Lisbet, er min hovedpointe, at Rønnow-sagen nok handler om jura, men allermest om ordentlig ledelse.