Folkekirkens mangfoldighed er en folkelig succes af dimensioner. Der er heldigvis stor forskel på folkekirkens tilbud i storbyens hæsblæsende tempo og på den stormomsuste jyske hede.
Og netop fordi folkekirken rækker vidt og bredt, er det vigtigt at vi har fælles fast grund under fødderne.
Med Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed, og under biskoppeligt tilsyn i landets ti stifter, er man som præst sikker på, at man holdes nogenlunde fast på både rollen som statslig embedsindehaver og som teologisk baseret på evangelisk-luthersk kristendom og forkyndelse.
Derfor må der også være grænser for, hvor forskelligt landets ti stifter kan administrere. Ikke at vi skal gå i takt og have snærende ensretning. Men vi skal have en garanti for, at de regler og rammer der gælder i Skagen, også er de regler og rammer der gælder i Gedser.
Både hvad angår arbejdsmiljø, lønpolitik, uddannelsesmuligheder og ansættelsesjura.
Derfor er det stærkt bekymrende at det nyeste påfund fra ministeriet for By, Land og Kirke, har et umiskendeligt skær af vilkårlighed over sig:
Der ligger p.t. et lovforslag i høring, som det er svært at gennemskue konsekvenserne af. Men umiddelbart flytter ansættelseskompetence (og hvem ved, måske også kompetencen til afskedigelse af præster og provster) fra ministeriet og ud til stiftsadministrationerne. Desuden med fjernelse af enhver klage- eller ankeadgang. Retssikkerheden blæser man på, og også her kan ti stifter praktisere vidt forskelligt, så dét, der gælder i ét stift, ikke nødvendigvis gælder i et andet.
Det må så afgjort være i Kirkeministerens interesse, at den vidtforgrenede og diverse folkekirke trods alt er en enhed og ikke 2000 frit flagrende frikirker under ti forskellige stifter, hvor vinden vender med den til enhver tid valgte biskoppelige ledelse.
Lad os beholde en fælles ramme at virke i, i erkendelsen af, at ægte frihed kun findes, hvor friheden også har grænser.
Desuden er det i særklasse påfaldende, at årsagen til lovforslaget skal findes i, at departementet i ministeriet for By, Land og Kirke skal spare, og derfor flytter opgaver svarende til to årsværk ud i stifterne, som på ingen måde kompenseres økonomisk for den nye arbejdsbyrde. Det betyder, at folkekirkens medlemskroner skal betale for noget, som det hidtil har været statens opgave at finansiere.
Præsteforeningens høringssvar kan læses her 27.9.Lovforslag.Hoeringssvar.pdf (praesteforening.dk). Og det er afgivet i håb om, at der manes til større eftertænksomhed, når Folketinget skal behandle lovforslaget på folkekirkens område i dette efterår.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning