Debatten om dåbskommissionens tre dåbsmodeller har været diskuteret vidt og bredt i såvel Kristeligt Dagblad som her på Kirke.dk. Debatten har været præget af en del advarsler om, hvor galt det hele kan gå, hvis man piller ved Peder Madsens 1912-ritual.
Debatten har spændt vidt, lige fra kvalificerede teologiske udsagn over synsninger til meningsløst brok. Læseren kan selv vurdere, hvad der måtte høre til i hvilke kategorier. Jeg vil gerne benytte anledningen til at kaste lidt lys på, hvad der faktisk virker ved brug i praksis.
Jeg mener i al ydmyghed, at vi hos os i Varde Sogn har noget nært det mest solide empiri, der kan nås på den alt for korte tid, der har været givet til at prøve modellerne af. Ni måneder er ikke længe, hvis det virkelig skal have lov at vise sit værd.
Når jeg påstår, at netop vores empiriske grundlag dog er i den tunge ende, så skyldes det, at vi her har brugt modellerne langt de fleste søndage siden april 2025. Vi har for det meste mellem en og fire dåb ved en højmesse og derudover lørdagsdåb. Her følger den erfaring.
"Vil du døbes?"
I praksis fylder dåbskollekten og udsagnet om, "hvori du gør os til dine børn," nærmest uendelig lidt. Det er ikke den del af ritualet, hverken dåbsfamilierne eller den faste menighed hæfter sig ved. Det havde jeg ellers forventet.
Men på spørgsmålet om, hvordan den nye dåbskollekt havde været oplevet, var svaret mestendels, at det havde man ikke lige lagt mærke til var ændret. Hvad menighed og dåbsforældre til gengæld havde bidt mærke i, var ordene i dåbsbekræftelsen og så sætningen "vil du døbes?".
Sidstnævnte korte sætning faldt i begyndelsen menigheden for brystet, men efter nogle gange, hvor vi præster ligesom havde fundet den liturgiske melodi og rytme i udsagnet, var oplevelsen langt bedre. Personligt vil jeg anbefale noget så simpelt som at indsætte et lille "og" i begyndelsen af spørgsmålet.
Da vi først gik i gang, stod jeg ganske alene om at tænke, at fælles trosbekendelse og kort tilspørgsel var en lækker idé. Kollegaer, menighedsråd og menighed var imod. Dåbsforældre var betydeligt lettere at sælge den idé til.
I dag bruger alle vi præster i Varde gerne fælles trosbekendelse og kort tilspørgsel i dåbsritualet, og menigheden kan også se meningen i det. Den opdagelse havde vi aldrig gjort, hvis vi kun havde haft dåb en gang i måneden.
Fælles trosbekendelse
Så hvad virker i dåbskommissionens forslag? Det gør den nye og mere nutidigt justerede ordlyd i modellernes tekster. Særligt ved dåbsbekræftelsen.
Jeg har en formodning om, at når det særligt er dåbsbekræftelsen, der bemærkes, skyldes det, at den foregår i det helt fortættede øjeblik i dåbsritualet, hvor vi er helt tæt på med de tre håndfulde vand og håndspålæggelsen. Ritualets klimaks er i dets midte. Dåbskollekten og faddertiltalen bliver mere – i mangel af et bedre udtryk – staffage. Dermed ikke sagt, at det er uvæsentligt.
Og så virker den fælles trosbekendelse i forlængelse af de to læsninger pludselig langt mere inkluderende, end når den bruges i fuld længde til tilspørgsel. Der er ingen, der lidt forlegent gentagende siger ja. Derimod har vi oplevet forældre og faddere, der i stedet siger med på bekendelsen sammen med den faste skare af kirkegængere. Det kan faktisk også noget, at vi alle deltager i den samme fest.
Så godt, at det ikke kan rulles tilbage
Ovenstående er baseret på erfaringer af praksis. Og vel at mærke af så ofte og gentagende praksis, at modellerne faktisk har fået lov at komme til live. Jeg skulle ønske, at vi havde fået 12 eller 18 måneder til at evaluere og efterprøve dåbskommissionens forslag, så kunne sogne med en mindre dåbsfrekvens end hos os også have nået at opleve modellerne komme til live. Der blev kun givet ni måneder, og den begrænsning, der ligger i det, håber jeg, at dåbskommissionen vil tage med i deres vurdering af empiri.
Jeg vil gerne lige smide et par personlige overvejelser ind også – kald dem bare synsninger. Det er lækkert, at man i model tre har løftet kristologien ved korstegning så højt, at vor Herre ikke blot er korsfæstet, men også opstanden. Tak for det.
Det er lækkert, at vi læser teksten om de små børn og Himmeriget først og så ender i det evangeliske klimaks fra Matthæusevangeliet: "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende". Tak for det.
Og så er det lækkert, at dåbskommissionen har haft modet til at sende det her ud til afprøvning. En del af det er faktisk så godt, at det vel i praksis bliver umuligt at rulle tilbage. Tak for det.