"Jeg tillader ikke en kvinde at undervise eller at bestemme over manden; hun skal være i stilhed."
Sådan stod der for nylig i mit kommentarfelt på sociale medier.
Afsenderen citerede Første Timotheusbrev og fortsatte: "12 disciple, 12 mænd, ingen kvinder."
Kommentaren sluttede med en forklaring om, at det ikke handler om, at kvinder er mindre værd eller dummere end mænd. Det handler simpelthen om "naturlig orden samt teologi":
"Og fred være med jer <3"
Som kvindelig præst på sociale medier er den slags kommentarer ikke usædvanlige. Faktisk er det noget, jeg bliver bedt om at forholde mig til, næsten hver gang jeg åbner min TikTok.
Jeg kan godt leve med, at nogen mener, at jeg slet ikke burde være præst. Den diskussion er trods alt ældre end mit kommentarfelt.
Men jeg tror ikke længere, vi kan regne med, at mennesker, der mener, at kvindelige præster er noget woke pjat, er en uddøende race.
Det lader til, at der i yngre generationer udklækkes nye argumenter imod kvinder.
Og i det hele taget møder jeg en strømning, hvor Bibelen bliver læst fragmenteret, og hvor, som en ung mand på TikTok skrev til mig, "Bibelens regler og love skal overholdes".
På TikTok er der mange, som interesserer sig for kristendom, og som bliver fodret med mere eller mindre konservativt kristent indhold i deres feed.
Det er måske også derfor, flere unge kender til Bibelen. Men måske er det samtidig årsagen til, at nogle lærer at læse den som lovtekst.
For hvad sker der, når et ungt menneske møder et bibelvers på TikTok, der fortæller, at kvinder skal tie? Eller når et ungt menneske får at vide, at den heteroseksuelle kernefamilie er Guds naturlige orden?
Selvom disse udsagn ikke kommer fra folkekirkepræster på TikTok, kan vi let komme til at stå på mål for dem. Derfor har vi også et ansvar for at give unge den teologiske ballast, der skal til for at møde dem.
Undervisning i kristendom, som vi "plejer", er ikke nok.
Når en ung kvinde møder Første Timotheusbrev og får at vide, at kvinder skal tie, skal hun selvfølgelig kende teksten. Men hun skal også vide, at Maria Magdalene får en helt afgørende rolle i fortællingen om Jesu opstandelse.
Kvinderne er ikke gemt væk mellem linjerne i fortællingerne om Jesus. De er allerede over det hele.
Jesus valgte ganske rigtigt 12 mænd som disciple. Men heriblandt var nok ingen danske mænd. Alligevel har jeg endnu ikke fået en TikTok-kommentar om, at danske mænd derfor er uegnede som præster.
Det er blandt andet derfor, feministisk teologi er vigtig.
Ikke fordi den skal give unge en ny facitliste, men fordi den lærer os at spørge til den gamle. Hvorfor har vi lagt mærke til de 12 mænd, men i mindre grad til kvinderne? Hvem har fået lov til at stå i centrum for vores fortælling? Og hvad får vi øje på, når vi læser igen?
Det samme gælder queerteologien.
Når et ungt menneske får at vide, at den heteroseksuelle kernefamilie er Guds naturlige orden, skal det vide, at der findes teologer, som har udfordret netop den læsning.
At forestillingen om én bestemt måde at være menneske, familie, mand eller kvinde på ikke er så bibelsk selvfølgelig, som den nogle gange bliver præsenteret.
Vi taler meget om unge mænd, der søger mod en mere konservativ kristendom. Om deres længsel efter tradition, tydelighed og teologisk alvor. Og om risikoen for, at de slår sig på en folkekirke, der er blevet for blød. Det skal vi tage alvorligt.
Men vi er også nødt til at spørge: Hvem slår sig på den hårde teologi?
Bibelen er ikke en bog, der læser sig selv. Det gør mennesker. Og der er forskel på "Bibelen siger" og "jeg læser Bibelen sådan".
Og den samtale om, hvordan Bibelen bliver læst, sker på de sociale medier. Uanset om folkekirkens præster deltager eller ej.
Spørgsmålet er med andre ord ikke, om unge møder teologi. Spørgsmålet er, hvilken teologi de møder, og om vi giver dem redskaber til at forholde sig til den.
Derfor mener jeg, at feministisk teologi og queerteologi skal fylde mere i vores undervisning af unge.
Ikke for at gøre dem progressive. Ikke for at lære dem de rigtige holdninger.
Men for at gøre deres teologiske verden større.
